Sommeren kører for fuld hammer, og for at hjælpe vores læsere med at holde sig kølige har Shark været så generøse, at de har doneret tre eksemplarer af deres bærbare tågeventilator Shark Flex Breeze HydroGo til en lodtrækning. Vi udlodder en ventilator til en vinder i henholdsvis Sverige, Norge og Danmark.

Kort om ventilatoren

Shark Flex Breeze HydroGo er en kompakt og batteridrevet ventilator, der kan bruges både indendørs og udendørs. Den har en indbygget vandbeholder på 150 ml, der giver en forfriskende forstøverfunktion på varme dage, og den vejer mindre end 2,1 kg, hvilket gør den nem at tage med til stranden, terrassen, campingpladsen eller sommerhuset. Blandt funktionerne er:

• Batteri til brug uden ledning
• Indbygget forstøverfunktion for ekstra afkøling
• Op til 12 timers batteritid afhængigt af hastighed
• Kompakt og bærbart design
• Kan bruges både indendørs og udendørs

Sådan deltager du

For at deltage i lodtrækningen skal du:

1. Synes godt om konkurrenceindlægget på Facebook.

2. Skriv en kommentar og fortæl, hvad du glæder dig mest til at lave denne sommer.

Det er alt!

Oplysninger om konkurrencen

Der udpeges i alt tre vindere – én i Danmark, én i Norge og én i Sverige.

Præmien består af en Shark Flex Breeze HydroGo i sort.

Vinderne trækkes den 27. juli 2026.

Ventilatorerne sendes direkte til vinderne, efter at de er blevet kontaktet.

Held og lykke – og vi håber, I får en fantastisk sommer! ☀️

• BEMÆRK: Konkurrencen er hverken sponsoreret, administreret eller tilknyttet Facebook. Vinderne vil blive kontaktet via Facebook, når konkurrencen er afsluttet.

Da Apple den 8. juni præsenterede sine kommende softwareopdateringer under WWDC 2026, fik macOS 27 ikke særlig meget opmærksomhed – bortset fra en animeret sekvens om, hvordan navnet Golden Gate blev valgt. Efter at have testet operativsystemet kan jeg dog konstatere, at der faktisk er meget at se frem til.

Det er værd at understrege, at der er visse risici forbundet med at installere udvikler betaversionen. I værste fald kan den gøre din Mac ubrugelig eller i det mindste forårsage problemer med visse apps. Hvis du ikke føler dig helt tryg ved det, anbefaler jeg, at du venter på den offentlige betaversion i juli eller den færdige version, som forventes lanceret senere på efteråret.

Bare fordi jeg ikke har stødt på nogen problemer under mine test, betyder det naturligvis ikke, at du får den samme oplevelse. Til gengæld kan jeg sige, at jeg indtil videre er imponeret over det, jeg har set. Dette er stadig en tidlig version af operativsystemet, og meget kan ændre sig inden den endelige lancering, så betragt ikke dette som en fuldstændig anmeldelse. Funktioner kan både tilføjes og fjernes i løbet af udviklingsforløbet.

Når det gælder understøttede maskiner, kan macOS 27 Golden Gate operativsystemet kun installeres på modeller med Apple Silicon. Det er dermed afslutningen for Intel-baserede Mac-computere.

Her er de tre ting, jeg indtil videre synes bedst om.

1. Det fungerer hurtigt og problemfrit

Apple har lovet ydeevneforbedringer i macOS 27, selvom virksomheden har været ret sparsom med detaljerne. Jeg har ikke kørt nogen ydeevnetests, men min MacBook føles uden tvivl hurtigere og mere responsiv end tidligere. Måske kan Apple nu optimere operativsystemet mere aggressivt, nu hvor de ikke længere behøver at tage hensyn til Intel-processorer.

Jeg er ikke den eneste, der har oplevet dette. Også andre brugere har rapporteret mærkbare ydeevneforbedringer, og det ser især ud til at være de mere krævende opgaver, der efterfølgende kører bedre. Selv bruger jeg primært min Mac til at skrive, surfe og redigere billeder, men også her har jeg bemærket betydeligt færre forsinkelser og træghed end tidligere, hvilket lover godt.

Forhåbentlig vil disse ydeevneforbedringer også føre til længere batteritid. Jeg har dog endnu ikke bemærket nogen større forskel mellem opladningerne. Samtidig er der stadig flere måneders udviklingsarbejde tilbage, før macOS 27 Golden Gate er færdig, så der er masser af tid for Apple til at fortsætte med at optimere operativsystemet – det her er trods alt stadig kun udviklerversionen.

2. Siri AI er faktisk en stor forbedring

Jeg må også fremhæve Siri AI, som nu kører på min MacBook. Med lidt hjælp fra Google og Gemini føles Siri endelig rigtig brugbar på computeren. Svarene er korrekte, relevante og tilpasset til mig.

En af de mest nyttige nyheder er, hvordan Visual Intelligence fungerer i macOS 27. Jeg kan markere hvad som helst på skærmen (genvejstasten er Skift + Kommando + Mellemrum) og derefter stille et spørgsmål til Siri. Assistenten bruger så både det, der vises på skærmen, og billedgenkendelse til at forstå sammenhængen og give et relevant svar.

Dette er egentlig en funktion, der burde have været en del af Apple Intelligence helt fra starten, men bedre sent end aldrig. Jeg kan også godt lide den dedikerede Siri-app og hvor godt Siri nu er integreret med Spotlight. Det gør AI-funktionerne både mere tilgængelige og mere brugbare.

3. Små ændringer i brugergrænsefladen, der gør en stor forskel

macOS 27 indeholder mange mindre ændringer i brugergrænsefladen. Ingen af dem er i sig selv særlig banebrydende, men tilsammen gør de operativsystemet betydeligt mere behageligt at bruge.

En enkel, men virkelig brugbar tilføjelse er den nye knap, der samler menulinjeikonerne, når der bliver fyldt op. Hvis du, ligesom mig, har mange apps, der tilføjer ikoner til menulinjen, slipper du nu for, at de forsvinder bag skærmkanten.

Slideren til Liquid Glass har også fået meget opmærksomhed, og efter min mening fungerer den præcis som lovet. Du finder den under »Udseende« i »Systemindstillinger«. Jeg skubbede slideren helt til højre for at få så lidt gennemsigtighed som muligt. Jeg håber faktisk, at Apple giver os endnu flere tilpasningsmuligheder, inden den endelige version udkommer.

Som vi tidligere har skrevet, har Apple desuden fjernet de mange ikoner, der tidligere fyldte appenes menuer. Resultatet er en brugergrænseflade, der føles betydeligt renere og mere elegant.

Dette er måske ikke en total redesign af macOS, men jeg får fornemmelsen af, at Apples ingeniører virkelig har tænkt grundigt igennem, hvilke ændringer der rent faktisk forbedrer brugeroplevelsen.

Nu hvor forudbestillingerne af Grand Theft Auto 6 er i gang, spekulerer mange på, hvornår den næste store trailer kommer. Indtil videre har vi kun fået to stykker, og selvom begge viser spillets grafik på en imponerende måde, har ingen af dem egentlig vist ordentlig gameplay eller forklaret, hvilke nye spilmekanismer vi kan forvente.

Normalt ville det have været ret usædvanligt – hvornår har du sidst haft mulighed for at forudbestille et spil uden først at have set noget gameplay? – men når det drejer sig om Rockstar Games, er det måske ikke særlig overraskende.

Markedsføringen af GTA 6 har indtil videre fulgt et mønster, der minder meget om studiets forrige spil, Red Dead Redemption 2. Derfor kan et tilbageblik muligvis give os en ret god fornemmelse af, hvad vi kan forvente frem imod udgivelsen.

GTA 6-trailer 3 kan være på vej

Efter nogle kryptiske teasere blev den første trailer til Red Dead Redemption 2 udgivet den 20. oktober 2016. Den afslørede ikke særlig meget, men fokuserede primært på spilverdenen og gav os et første indblik i den åbne verden.

Traileren sluttede desuden med et lanceringsvindue i efteråret 2017 – en dato, som Rockstar ikke formåede at overholde, da spillet i sidste ende først udkom i 2018.

Lighederne med GTA 6 er allerede ret tydelige. Den første GTA 6-trailer blev udgivet i december 2023 og fokuserede især på Vice City, samtidig med at den præsenterede et udgivelsesvindue i løbet af 2025. Ligesom med Red Dead Redemption 2 blev udgivelsen dog senere udskudt med cirka et år.

Der gik næsten et helt år, før den næste trailer til Red Dead Redemption 2 blev vist. Noget af en lang pause, som gentog sig, da GTA 6-trailer 2 lod vente på sig i hele 518 dage.

Derefter var ventetiden mellem Red Dead Redemption 2’s anden og tredje trailer betydeligt kortere – omkring syv måneder – og vi formoder, at Rockstar måske følger et lignende mønster også denne gang. Der er nu gået godt 400 dage siden GTA 6-trailer 2 blev udgivet, så en tredje trailer med fokus på gameplay i de kommende uger ville stadig betyde en kortere pause end de tidligere 518 dage.

Det ville ikke overraske os, hvis Rockstar allerede har en ny trailer klar og venter med at udgive den, indtil interessen omkring forudbestillingerne begynder at aftage, som en måde at give salget endnu et skub på.

Inden vi går videre, skal vi se nærmere på, hvordan du kan forudbestille GTA 6, hvis du ikke allerede har gjort det.

Hvordan bliver det med gameplayet?

Red Dead Redemption 2 fik to omfattende gameplay-trailere: den første 85 dage før udgivelsen og den anden blot 25 dage før spillet udkom.

Det ser ud til, at Rockstar gerne venter så længe som muligt, før de viser egentlig gameplay. Hvis GTA 6 følger det samme mønster, får vi sandsynligvis vores første ordentlige indblik i spillet omkring tre måneder før udgivelsen.

Det ville betyde, at den første gameplay-trailer sandsynligvis dukker op engang i begyndelsen af august. Den anden kunne så følge i slutningen af oktober eller endda i begyndelsen af november, når udgivelsen den 19. november 2026 nærmer sig.

Vi forventer, at GTA 6 Online udkommer efter lanceringen

GTA Online blev lanceret den 1. oktober 2013, blot et par uger efter udgivelsen af GTA 5.

Red Dead Online fulgte et lignende mønster. Betaversionen blev tilgængelig den 30. november 2018, eller et par dage tidligere for spillere, der havde købt Ultimate Edition.

Begge onlinetilstande fik senere deres egne, selvstændige versioner flere år efter den oprindelige lancering.

I PlayStation Store beskrives GTA 6 som en ren »single-player-oplevelse«, hvilket i praksis udelukker, at GTA 6 Online er tilgængeligt allerede ved lanceringen. Mit gæt er, at onlinetilstanden dukker op engang i december, selvom det i starten kun drejer sig om en beta med tidlig adgang.

Hvis Rockstar følger samme mønster som tidligere spil, vil det efterfølgende blive efterfulgt af en fuldstændig lancering i 2027 og en selvstændig version et par år senere.

Og til sidst – PC-versionen cirka et år senere

PC-versionen af Red Dead Redemption 2 udkom cirka et år efter konsolversionen, i november 2019. Da det er Rockstars seneste store spil, mener vi, at det giver en god indikation af, hvornår GTA 6 kan komme til PC.

Vores gæt er, at PC-versionen udkommer i december 2027, hvis Rockstar følger det samme mønster. Det kunne desuden falde sammen med den fulde lancering af GTA 6 Online for at skabe endnu større opmærksomhed.

Det er selvsagt spekulation – men Rockstars tidligere adfærd giver en rimelig pejling. Vi må vente og se, om de har flere overraskelser i ærmet.

• 2027 kan blive Apples »største produktår« nogensinde
• Det siger Apple-eksperten Mark Gurman
• Blandt de potentielle nye produkter er iPhone 20 Pro-serien, iPhone Ultra 2, iPhone Air 2, Apple Glasses og mere

2026 ser ud til at blive et stort år for Apple, især fordi vi sandsynligvis får selskabets første foldbare telefon at se i form af iPhone Ultra. Men næste år kan blive endnu større – det kan faktisk blive Apples »største produktår« nogensinde.

Det siger den velkendte Apple-lækker Mark Gurman, der talte med TBPN (via 9to5Mac), hvor han også nævnte meget af det, der sandsynligvis venter i 2027.

Her nedenfor har vi samlet disse rygtede produkter og andre mulige lanceringer, som tilsammen meget vel kan gøre 2027 til et enormt år for Apple.

1. iPhone 18

iPhone 18 kan blive et af de første Apple-produkter, vi får at se næste år, da rygterne peger på en lancering i eller omkring marts

Det ville betyde en afvigelse fra Apples traditionelle lanceringsplan, da almindelige iPhone-modeller tidligere er blevet præsenteret i september. I år kan det derimod være, at kun iPhone 18 Pro-serien og iPhone Ultra lanceres i september.

Uanset lanceringstidspunkt vil iPhone 18 sandsynligvis være udstyret med et nyt A20-chipsæt. Ifølge lækager kan modellen også få 12 GB RAM-hukommelse for bedre at kunne håndtere AI-funktioner.

Telefonen kan desuden få et nyt selfie-kamera på 24 MP og et mindre Dynamic Island end iPhone 17. Samtidig siges den at kunne få en forenklet Camera Control-knap uden kapacitiv sensor, hvilket kan bidrage til at holde omkostningerne nede.

2. iPhone 18e

iPhone 18e vil sandsynligvis blive lanceret sammen med iPhone 18 og bliver formentlig næste års billigste iPhone-model.

Denne model kan få en mindre skærm end iPhone 18 og kun 8 GB RAM ifølge de oplysninger, vi har hørt indtil videre, men den kan stadig udstyres med et A20-chipsæt, hvilket sandsynligvis bliver den største opgradering i forhold til forgængeren.

3. iPhone Air 2

Nu kommer vi til et af de mere spændende produkter i 2027, da Apple ifølge oplysninger også planlægger at lancere en efterfølger til iPhone Air næste år. Den kan også blive lanceret i marts, og rapporter tyder på, at den får et andet kamera på bagsiden samt forbedret batteritid – to af de største svagheder ved den oprindelige model.

4. iPhone 20 Pro-serien

iPhone 20 Pro og iPhone 20 Pro Max forventes også at blive lanceret næste år. Ja, 20 og ikke 19, da Apple ifølge oplysninger springer tallet 19 over, så modelnavnene falder sammen med iPhones 20-års jubilæum.

Og det er ikke kun navnet, der får ekstra opmærksomhed – dette kan blive Apples mest spændende telefoner i flere år. Rygterne peger på et nyt design, muligvis med solid-state-knapper og en skærm med afrundede kanter på alle fire sider.

Det er også muligt, at iPhone 20 Pro får et design, der udelukkende er baseret på glas, og den kan desuden blive udstyret med et selfie-kamera under skærmen – selvom denne funktion muligvis allerede er klar til iPhone 18 Pro.

Uanset hvad er det overordnede indtryk fra rygterne, at Apple planlægger at satse stort på iPhone 20 Pro-serien, hvilket betyder, at den kan være ventetiden værd – selvom telefonerne sandsynligvis først lanceres i september 2027.

5. iPhone Ultra 2

iPhone Ultra 2 kan også blive lanceret i september 2027, men det er svært at vide præcis, hvad vi kan forvente af modellen, i betragtning af at den første generation endnu ikke er kommet på markedet.

Denne foldbare telefon vil dog sandsynligvis blive mere kraftfuld end den første iPhone Ultra. Apple kan også benytte lejligheden til at foretage andre forbedringer, såsom bedre kameraer eller et slankere design.

6. AirPods med kameraer

Ud over telefoner vil Apple næsten helt sikkert lancere andre produkter næste år, herunder AirPods med kameraer, som ifølge rygterne forventes at komme på markedet i slutningen af 2027.

Disse siges at fungere på samme måde som smarte briller, hvor kameraerne gør det muligt for Siri at se det, du kigger på, og give oplysninger om det i realtid.

7. Apple-briller

Vi kan muligvis også få smartbriller fra Apple næste år, og disse forventes at fungere omtrent som de nuværende smartbriller fra andre producenter.

Det betyder, at der er indbyggede kameraer i stellet til at tage billeder og optage video, muligheden for at tale med Siri for at få oplysninger om det, man kigger på, samt at lytte til musik og podcasts direkte via brillerne. Det vil sandsynligvis også være muligt at håndtere telefonopkald via en tilsluttet iPhone.

Gurman mener, at også dette produkt vil blive lanceret i slutningen af 2027, så der går nok et stykke tid endnu, før vi får det at se.

8. Andre muligheder

Gurman nævnte specifikt alle ovenstående produkter, men vi vil sandsynligvis også se flere Apple-produkter næste år, herunder nye Apple Watch-modeller, nye iPads, nye Mac-computere og endda en smartskærm med en drejelig robotarm.

Så selvom ikke alle disse produkter rent faktisk bliver lanceret, kan 2027 meget vel blive Apples største produktår til dato.

Hondas historie inden for elektrificering har mildest talt været ujævn. Det japanske mærke har udviklet elbiler siden begyndelsen af 1990’erne og har været en pioner inden for hybridteknologi, men er samtidig blevet overhalet af en lang række konkurrenter.

Honda e fra 2020 blev modtaget med stor begejstring af både anmeldere og entusiaster og var faktisk en af mine absolutte yndlingsbiler fra den periode. Problemet var, at den kostede for meget og havde for kort rækkevidde. Man kan argumentere for, at den ganske enkelt var forud for sin tid.

Derefter gjorde Honda noget ret usædvanligt for at være Honda og lancerede den temmelig middelmådige e:Ny1. Den tilbød bedre rækkevidde og en mere tiltalende pris, men formåede aldrig at gøre noget større indtryk på grund af anonymt design, kedelig køreoplevelse og forældet teknologi i kabinen.

Honda udskød derefter planerne for den avancerede 0-serie på grund af globale udfordringer og det, der angiveligt var en faldende efterspørgsel efter elbiler. Honda afsluttede brat det langvarige samarbejde med Sony om Afeela-projektet tidligere på året. Honda har endnu ikke formået at realisere sine ambitioner inden for elbiler.

Men man kunne hævde, at en lille bil har båret hele virksomhedens forventninger på sine små skuldre – og det er Honda Super-N.

For første gang i virksomhedens historie introducerer Honda den enormt populære Kei-bilklasse uden for Japan.

Kei-klassen, som groft sagt kan oversættes til »let«, udgør omkring 30 procent af alle salget af nye biler i Japan. Populariteten bygger på, at de strenge regler omkring størrelse og vægt gør det muligt for folk i tætbefolkede områder at eje en bil.

I store dele af Japan skal man nemlig kunne bevise, at man har en egen parkeringsplads, for overhovedet at kunne eje et køretøj.

Det er her, Kei-bilen kommer ind i billedet.

Super-N er ganske vist lidt for stor til at tælle som en ægte Kei-bil, men den bygger på den samme grundidé og deler meget af sin teknik med modeller, der gør det. Projektlederen Hidetomo Horita beskriver målet som at vise, at »små elbiler faktisk kan være virkelig sjove«.

Begrænset udgave

For at holde omkostningerne nede vil Super-N kun blive solgt på markeder med højrestyring, ligesom i Japan. Storbritannien bliver derfor et af de heldige europæiske markeder, der får adgang til denne charmerende lille bil med sit overdrevne design og sine livlige køreegenskaber.

Ydelsestallene er ikke ligefrem imponerende på papiret.

0–100 km/h tager omkring 12 sekunder, og tophastigheden er begrænset til beskedne 134 km/h.

Dette er heller ikke en bil til lange ture. Rækkevidden ligger på cirka 20 mil, hvis man kører forsigtigt, og den maksimale opladningseffekt er 50 kW. Det betyder, at en opladning fra 10 til 80 procent tager cirka 30 minutter.

Der er bekymrende ligheder med Honda e her. Men Super-N koster også kun fra 18.995 britiske pund (ca. 165.000 kroner) i Storbritannien – ikke i nærhenden af de 270.000 kroner som forgængeren kostede. Den forventes at lande i England i løbet af juli 2026.

Og egentlig går man glip af pointen, hvis man fokuserer for meget på tallene.

Honda har nemlig bygget Super-N for at skabe ren køreglæde på fire hjul og et redskab til bykørsel.

»Vi hentede inspiration fra City Turbo II fra 1980’erne,« fortæller Horita.

Den bil var en bredskuldret lille byraket fra synthpop-æraen med en turboladet 1,2-liters benzinmotor og smart teknologi til at reducere turboforsinkelsen.

Ydelsen er faktisk ret sammenlignelig, og Super-N deler meget af karakteren fra den såkaldte »Bulldog«. Affjedringen er uventet stram, og det mærkes tydeligt, at Honda har prioriteret vejgreb frem for komfort.

Tryk på den store lilla knap mærket »Boost« på rattet, og bilens fulde effekt på 70 kW, eller 95 hestekræfter, frigøres.

Det er ofte nok til at få forhjulene til at spinne og gør, at Super-N kan angribe kurvede landeveje med samme entusiasme som klassiske små GTI-biler.

Honda-teknologi, når den er bedst

Honda har altid haft en særlig plads i mit hjerte, fordi virksomheden har en evne til at overkonstruere sine produkter på den bedst mulige måde. Søg f.eks. på Honda FC50’s V-TACS-system på Google, hvis du vil se et godt eksempel.

Super-N er ingen undtagelse.

På trods af en pris på blot 18.995 pund i Storbritannien, eller cirka 165.000 kroner, føles det næsten som om Honda byder på mere teknologi, end hvad der egentlig er nødvendigt.

I Boost-tilstand afspilles en syntetisk motorlyd gennem et meget godt lydsystem fra Bose med otte højttalere.

Men typisk for Honda er ingeniørerne gået endnu længere.

Motorlyden afspilles hovedsageligt gennem de forreste højttalere, mens de bageste reproducerer en kunstig udstødningslyd modelleret efter Honda Integra Type R.

Hvis man holder en kap bag rattet i venstre side nede i tre sekunder, aktiverer bilen en fuldstændig manuel køreindstilling. Systemet simulerer endda en omdrejningstæller, ligesom i den betydeligt dyrere Hyundai Ioniq 5 N.

Ærligt talt har Super-N ikke brug for alle disse finesser, da køreoplevelsen allerede er spændende nok, men det er alligevel sjovt, at de er der.

Den er ikke særlig hurtig eller kraftfuld, men en egenvægt på kun 1.097 kilo, den velafstemte styring og den stive affjedring udgør en kombination, der fremkalder store smil på de rette veje.

Jeg vil gætte på, at de fleste ejere vil køre med Boost-tilstanden aktiveret hele tiden og ganske enkelt acceptere, at forhjulene slides lidt hurtigere.

Lille, men overraskende praktisk

Alle fire døre åbner i en vinkel på cirka 45 grader fra karrosseriet, hvilket skaber en enorm åbning, der gør det nemt at få både passagerer og bagage ombord.

Passagererne på forsæderne sidder naturligvis meget tæt på hinanden på grund af bilens kompakte dimensioner, men den har faktisk plads til fire voksne uden problemer – og endda fem, hvis det virkelig er nødvendigt.

Endnu bedre er det, at Honda har inkluderet sine klassiske Magic Seats, som enten kan klappes helt ned eller stilles lodret for at skabe forskellige lastkonfigurationer.

Man mærker bestemt, at interiøret er bygget til en stram pris. Mange af plastmaterialerne føles billige og ridses let.

Samtidig er infotainmentsystemet nemt at bruge og tilbyder både Apple CarPlay og Android Auto som standard.

Min største indvending er faktisk, at der mangler et godt sted til mobiltelefonen. De opbevaringsrum, der er, er ganske enkelt for små. Hvis du køber en Super-N, bliver du sandsynligvis også nødt til at investere i en mobiltelefonholder.

På den positive side er Super-N typegodkendt specifikt til det britiske marked og undgår derfor nogle af de mere irriterende europæiske sikkerhedskrav.

Hastighedsadvarslen vises som et diskret blinkende symbol i stedet for en konstant biplyd, og vognbaneassistenten er blandt de mindst påtrængende systemer, jeg nogensinde har testet.

Alt fungerer præcis, som det skal, uden at forstyrre kørslen eller tvinge mig til at rode rundt i menuerne for at slå funktionerne fra. Det er noget, som mærker som Volvo, BMW og Mercedes-Benz faktisk kunne lære af.

Ifølge Hondas britiske chef, Andrew Winfield, er salget af kompakte elbiler i A-segmentet steget kraftigt, hvor modeller som Dacia Spring, Fiat 500e, BYD Dolphin Surf og den større Renault 5 har bidraget til en stigning på 300 procent mellem 2025 og 2026.

Honda håber, at Super-N kan blive endnu et prisvenligt, praktisk og sjovt alternativ i segmentet, som snart også får selskab af Renault Twingo.

Forskellen er, at Super-N desuden byder på ægte køreglæde – og en lille påmindelse om, at Honda stadig kan skabe magi på fire hjul.

Apple præsenterede macOS 27 Golden Gate under WWDC 2026 tidligere på ugen, og den første betaversion af virksomhedens næste operativsystem til Mac blev derefter gjort tilgængelig for download.

For at være helt klar: der er tale om en første udviklerbetaversion, der ikke er beregnet til almindelige brugere – den offentlige betaversion kommer først senere – men på trods af dette så vi en uventet stormløb efter netop denne allerførste version af macOS 27.

Hvorfor? Det var næppe fordi Mac-brugere var særligt ivrige efter at få adgang til en masse nye, glitrende funktioner, da vi allerede har konstateret, at macOS 27 ikke byder på noget særligt opsigtsvækkende. Faktum er, at macOS 27 lukker Golden Gate for Mac-computere, der ikke kører på Apples M-serie-chips – eller A18 Pro i tilfældet med MacBook Neo – hvilket betyder, at Intel-processorer officielt udfases.

I øvrigt handler macOS 27 primært om generelle forbedringer af ydeevne og stabilitet, finpudsning af brugergrænsefladen og en række mindre nye funktioner. Så hvorfor kaster Mac-brugere sig over udviklerbetaversionen?

Jo, fordi det mere daglige arbejde med at forbedre macOS faktisk var tiltrængt efter lanceringen af den nuværende version af operativsystemet, macOS Tahoe.

Hvis du har gået glip af det, er det altså ikke kun Windows 11, der skal finpudses – noget Microsoft lige nu arbejder intensivt på – men også macOS. Den gode nyhed er, at Apple, i det mindste ifølge de første indtryk, ser ud til at have gjort et rigtig godt stykke arbejde allerede fra starten med den første macOS 27-beta – i et omfang, der har overrasket mange.

Lad os se nærmere på de overordnede reaktioner på macOS 27 i den første testversion – hvor nogle beskriver oplevelsen som »forbløffende« – og de tre vigtigste grunde til, at Golden Gate ikke er en så lavmælt opdatering, som den umiddelbart kan virke.

1. Tahoes ydeevneproblemer ser ud til at være forsvundet helt i macOS 27

De første brugere af den første udviklerbetaversion af macOS 27 roser næsten enstemmigt den forbedrede ydeevne i forhold til den nuværende version af operativsystemet og beskriver forskellen som nat og dag i forhold til Tahoe.

Denne Reddit-tråd er et perfekt eksempel. Trådskaberen hævder, at: »Ydelsen er virkelig forbløffende i den nye macOS 27-betaversion.« Personen fortsætter: »macOS 27 føles utroligt hurtigt sammenlignet med Tahoe.« og tilføjer: "Den forsinkelse, hakken og den generelle træghed, jeg oplevede med Tahoe, synes at være helt væk. Apps starter hurtigere, animationerne er mere flydende, og hele systemet føles betydeligt mere responsivt og gennemtænkt.»

Andre brugere følger trop med lignende kommentarer og overøser macOS 27 med ros. En person skriver for eksempel: «Det bliver endnu bedre under tungere opgaver! Min MacBook bliver ikke lige så varm og bruger ikke lige så meget RAM som Tahoe gjorde."

En anden Reddit-bruger siger: »Enig. Jeg har også en M1 Pro i basisudgaven, og ydeevnen er så meget bedre end med Tahoe. Det føles ærligt talt som en helt ny Mac.«

Der er et tydeligt tema i mange af kommentarerne fra folk, der allerede er skiftet fra Tahoe til Golden Gate: deres Mac føles som en ny computer.

Vi befinder os stadig meget tidligt i forløbet – men Apple ser allerede ud til at være på rette vej.Hvis du har undgået Tahoe på grund af ydelsesrelaterede problemer, ser Golden Gate ud til at kunne blive din gyldne billet til endelig at opgradere fra macOS Sequoia – forudsat at du ikke bruger en Intel-baseret Mac.

2. Den første betaversion af macOS 27 siges allerede at være bemærkelsesværdigt stabil, og det lover godt

Ud over ydeevnen går endnu ét tema igen i reaktionerne på macOS 27: stabiliteten.

Og det er ret bemærkelsesværdigt, når man tænker på, at dette er den allerførste version af udviklerbetaversionen af Golden Gate. Mere »early adopter« bliver det næppe.

Trådskaberen i Reddit-diskussionen om præstationsforbedringen var næsten lige så imponeret over stabiliteten: »Det er stadig en beta, men indtil videre er ydeevnen helt fantastisk.« Personen fortsætter: »Det er ret vildt, at en udviklerbeta fungerer bedre end den stabile version af Tahoe. Jeg vil helt klart anbefale at opgradere.«

En anden bruger tilføjer: »Betaversionen af macOS 27 er mere stabil, end hvad macOS 26 var i hele sin levetid.«

Faktum er, at flere Reddit-brugere skriver, at de normalt aldrig ville installere en første betaversion, men at de efter at have læst disse indtryk er blevet fristet til at tage springet og lade Tahoe ligge bag sig.

Når det er sagt, ville jeg stadig være forsigtig med tidlige betaversioner generelt, selvom macOS 27 på nuværende tidspunkt kun er tilgængelig for udviklere – og vi forklarer mere om, hvad det betyder her.

macOS 27 vil uden tvivl glæde mange Mac-brugere, når den udkommer til efteråret

3. Apple har rettet flere af de brugergrænsefladeproblemer, der fulgte med Tahoe

Der var en del kritik af visse brugergrænsefladesvalg i macOS Tahoe, og Apple er nu begyndt at rette op på dem i macOS 27.

En vigtig ændring vedrører menupiktogrammerne, som blev udsat for massiv kritik i Tahoe og endda blev beskrevet som »åbenlyst inkonsekvente og ofte fuldstændig uforståelige«. App-menuerne var overfyldte med ikoner i et næsten forvirrende omfang – men det er nu blevet ryddet op.

Apple har også taget fat på klager vedrørende vindueskanter, og de »svævende« sidepaneler er væk. De strækker sig nu fra kant til kant inden for det respektive vindue, hvilket blev bemærket af en Reddit-bruger. Også ændringerne i Liquid Glass-designet fremhæves, hvor Apple har sørget for, at gennemsigtighedseffekten ikke længere gør teksten svær at læse.

Som en anden Reddit-bruger udtrykte det mere generelt: »Golden Gate føles meget skarp nu. I Tahoe var alting så forbandet sløret, men nu føles det godt.«

Liquid Glass er ikke forsvundet – det er blot blevet justeret, og ifølge de fleste brugere til det bedre. MacRumors har desuden fremhævet en lang række andre justeringer af brugergrænsefladen i macOS 27.

Gør Apple bare det, der skulle gøres?

Alt dette lyder selvfølgelig meget positivt. Men selvom Apples arbejde med ydeevne og stabilitet i den første betaversion i visse henseender kan beskrives som »forbløffende«, kan man også hævde, at dette egentlig er præcis, hvad vi burde kunne forvente.

macOS 27 handler i høj grad om at rette op på problemerne i Tahoe, og det er netop det, Apple synes at have fokuseret på – hvilket også forklarer, hvorfor vi ikke ser nogen større nye funktioner.

Samtidig skal vi rose Apple, hvor det er berettiget. Det ser faktisk ud til, at virksomheden har gjort et rigtig godt stykke arbejde. Det er usædvanligt, at en første udviklerbetaversion får så meget ros for sin stabilitet, og det er svært at se bort fra de positive indtryk.

Måske handler det derfor mindre om, at Golden Gate er et kæmpe skridt fremad i forhold til forgængeren, og mere om et nødvendigt arbejde med at forfine, finpudse, reparere og ganske enkelt komme sig efter Tahoe.

Uanset hvad ser det ud til, at macOS 27 vil glæde mange Mac-brugere, når opdateringen udkommer senere på året – især dem med lidt ældre MacBook-modeller (dog ikke alt for gamle, undskyld alle Intel-brugere).

Samtidig ser Microsofts arbejde med at forbedre Windows 11 – et projekt, der forventes at fortsætte det meste af året – også ud til at være på rette vej.

Hvis den udvikling holder, kan 2027 blive et virkelig godt år for operativsystemer til computere.

Der er mindre end en uge til VM-premieren den 11. juni, og hvis du stadig overvejer, hvilket tv du skal købe, er jeg her for at hjælpe.

Som TechRadars tv-tester har jeg anmeldt et stort antal af de bedste tv-apparater gennem de seneste år. Sport er altid en del af mine tests, og fodbold er næsten altid den sport, jeg bruger som reference.

For at et tv skal være godt til sport – herunder flere af de fem vigtigste egenskaber, man skal kigge efter i et tv til VM – skal det tilbyde fremragende bevægelseshåndtering, høj lysstyrke og helst god håndtering af refleksioner. God farvegengivelse og god skærmuniformitet (evnen til at vise store flader med samme farve jævnt og korrekt) er også vigtige faktorer.

Nedenfor har jeg udvalgt tre tv-apparater, som jeg mener opfylder kravene, og som jeg selv har testet.

Samsung QN90F

Gode grunde til at købe

• Fantastisk billedbehandling
• Mat antirefleksskærm
• Fremragende pris for en flagskibsmodel

Samsung QN90F var virksomhedens flagskibsmodel blandt 4K Neo QLED-tv i 2025 og fik topkarakter med fem stjerner i vores anmeldelse. Det var også vores førstevalg som det bedste tv til sport på flere af vores hitlister sidste år, og der er gode grunde til det.

QN90F tilbyder fremragende bevægelseshåndtering, hvilket er perfekt til at gengive alt det hurtige tempo under VM i fodbold på en korrekt måde. Uanset om det drejer sig om en bold, der flyver over banen, eller en kantspiller, der sprinter langs sidelinjen, ser bevægelserne bløde og naturlige ud på QN90F.

TV'et er udstyret med den matte antirefleksskærm Glare Free, som først blev introduceret på OLED-modellen Samsung S95D. Det gør QN90F perfekt til at se tv i lyse rum. Glare Free-skærmen virker nærmest som om den på magisk vis ignorerer genskær og spejlinger i skærmen. Noget som ellers har været en plage for tv-seere siden fjernsynet blev opfundet. Glare Free er en kæmpe fordel, hvis du vil kunne nyde at se VM-kampe, der spilles om dagen.

QN90F tilbyder desuden stærk HDR-lysstyrke over hele skærmen (661 nits i Standard-tilstand) og effektiv lokal dæmpning, hvilket giver meget god skærmuniformitet – noget, der er vigtigt for at gengive den store grønne fodboldbane på en overbevisende måde. Begge disse egenskaber bidrager til en endnu bedre billedoplevelse.

Lige nu koster 50-tommer modellen af QN90F cirka 8.000 kroner, hvilket er en meget attraktiv pris for dette tv. Så overvej at slå til i en fart. Til gengæld er de store modeller dyre, og 65-tommer modellen koster 21.000 kroner.

TCL C7K

Gode grunde til at købe

• Meget prisvenlig i forhold til, hvad den byder på
• Lysstærkt og farverigt billede
• Stabil bevægelseshåndtering

TCL lancerede en stærk serie af mini-LED-tv sidste år, men den model, der gjorde størst indtryk med hensyn til pris/ydelse, var TCL C7K.

TCL C7K levererer frem for alt meget høj lysstyrke til at være et prisvenligt mini-LED-tv. Med over 600 nits i lysstyrke på hele skærmen i både HDR og SDR er det et imponerende lysstærkt tv til pengene, hvilket er vigtigt til at se sport om dagen og til at gengive fodboldbanen korrekt under VM-kampene. Vi bemærkede i vores test af QM7K, at den har en ret reflekterende skærm, men hvis du kan kontrollere lysindfaldet i rummet, er TCL C7K investeringen værd.

Med de rigtige indstillinger tilbyder TCL C7K også rigtig god bevægelseshåndtering. Da jeg testede C7K, fandt jeg ud af, at en indstilling for judder reduction mellem 3 og 5 gav et glat billede, der ikke så kunstigt ud, når jeg så fodboldkampe.

TCL C7K har desuden den nye Halo Control-teknologi til mere effektiv lokal dæmpning og reduceret blooming, og den virker virkelig. Du kan forvente et jævnt og stabilt billede, når du følger VM.

Det virkelige højdepunkt ved TCL C7K er dog prisen. En 65-tommers model koster omkring 7.700 kroner, hvilket er en fremragende pris for dette tv. Så vi forventer, at der kan blive rift om det i butikkerne.

LG C5

Gode grunde til at købe

• Fremragende billedkvalitet
• Rig og detaljeret billedkvalitet
• Meget attraktiv pris lige nu

Selvom vi generelt foretrækker mini-LED frem for OLED til sport, vil jeg stadig nævne LG C5 LG C5, som er et af de bedste OLED-tv, jeg testede sidste år. Det når ikke helt op på samme lysstyrke som et mini-LED-tv og er derfor ikke lige så godt til at se tv i dagtimerne, men der er flere grunde til at overveje det.

C5 har fremragende bevægelseshåndtering. Ved blot at vælge Natural-tilstanden i TruMotion-indstillingerne oplevede jeg, at C5 var fremragende til sport, med meget god håndtering af kameraets hurtige bevægelser under intense fodboldkampe. Billedet så naturligt og blødt ud gennem hele kampen, uanset hvad der skete på skærmen. Hvis du foretrækker at undgå bevægelsesudjævning, klarer tv'et sig desuden godt, selv uden den type behandling.

I Standard-tilstand leverer C5 kraftfulde og fyldige farver, der virkelig får spillernes spilletøj til at skille sig ud. Den tilbyder også de skarpe teksturer og den detaljerigdom, som OLED-teknologien er kendt for, hvilket får VM-kampe til at se fantastisk ud. C5 håndterer desuden opskalering meget godt, hvilket er en stor fordel med kampe, der sendes i HD eller SDR.

C5 har dog en reflekterende skærm, så hvis du har et meget lyst rum uden mulighed for at kontrollere lyset, er en af mini-LED-modellerne ovenfor et bedre valg. Men når 65-tommersmodellen af C5 lige nu koster omkring 15.990 kroner, er dette tv nemt at anbefale.

Hvis du overvejer at opgradere dit tv inden VM, har du sikkert allerede bemærket, at tv-markedet kan være forvirrende. Der findes flere forskellige skærmteknologier, et enormt udvalg af størrelser og priser, der spænder fra et par tusinde kroner til betydeligt højere niveauer. Det er ikke altid nemt at vælge den rigtige model.

Vores team af testere har gennemgået mange af markedets bedste tv-apparater, med særligt fokus på sportsvisning, da direkte sportsudsendelser stiller høje krav til håndteringen af hurtige bevægelser. I denne guide gennemgår jeg de vigtigste egenskaber, du skal kigge efter, når du køber et tv til sport, og hvorfor de spiller så stor en rolle.

Men ikke alt fremgår af manualen. Nedenfor fremhæver jeg de vigtigste ting, du skal holde øje med, men meget af informationen finder du oftere i anmeldelser og produktbeskrivelser online end på selve emballagen.

God opskalering og bevægelseshåndtering

Teknisk set drejer det sig om to forskellige funktioner, men opskalering og bevægelseshåndtering arbejder sammen om at give en skarp og klar sportsoplevelse. Hvis blot den ene fungerer godt, vil resultatet alligevel blive en skuffelse.

Opskalering er den proces, hvor et 4K-tv tager videomateriale med lavere opløsning og konverterer det, så det udfylder alle tv'ets pixels. De fleste vil ikke kunne se VM i ægte 4K-opløsning, hvilket gør opskalering ekstra vigtig. Der findes mange forskellige metoder til dette, og mange moderne tv-apparater markedsfører AI-baseret opskalering.

Bevægelseshåndtering fungerer på en lignende måde, men fokuserer i stedet på objekter, der bevæger sig på skærmen. TV'et behandler billedet for at forbedre gengivelsen af bevægelser, da digital video ofte har svært ved at håndtere meget hurtige objekter, som f.eks. en fodbold i høj hastighed. Det kan føre til, at detaljer forsvinder, hvilket får bolden til at se sløret ud eller efterlade spøgelsesagtige spor.

Teknologien følger hurtige objekter som bolden og spillerne og reducerer uskarphed og andre bevægelsesproblemer, så spillet bliver tydeligere og lettere at følge. Nogle tv-apparater kan endda skabe ekstra billederammer for at give indtryk af en højere billedfrekvens og blødere bevægelser.

Ulempen ved dårligt implementeret bevægelseshåndtering – noget, der forekommer på visse billigere modeller – er, at resultatet kan se kunstigt ud. Bolden kan få en mærkelig glorie omkring sig, spillerne kan få unaturligt skarpe konturer, og hele billedet kan opleves kunstigt i stedet for naturligt detaljeret.

Derfor skal opskalering og bevægelseshåndtering fungere sammen for at give det bedst mulige resultat. Et tv kan for eksempel skabe stor detaljerigdom gennem opskalering, men hvis bevægelseshåndteringen er dårlig, kan detaljerne i billedet alligevel blive slørede under hurtige sekvenser. Omvendt kan bevægelseshåndteringen være fremragende, men hvis opskaleringen skaber mærkelige konturer omkring bolden, ødelægger det alligevel helhedsindtrykket og oplevelsen.

LG's OLED-tv, som LG C5 og LG G6, er meget gode til både opskalering og bevægelseshåndtering. Det samme gælder Samsungs mere avancerede modeller, herunder Samsung QN90F og Samsung S95F. Sonys tv har længe haft et godt ry på dette område, men på det seneste har vi oplevet, at LG og Samsung ligger et skridt foran.

TCL- og Hisense-tv klarer sig også godt på disse områder, især i mellemklassen.

Ensartet skærmbelysning

Du har måske hørt om dette under betegnelsen "dirty screen effect". Skærmens ensartethed handler grundlæggende om et tv’s evne til at vise et jævnt oplyst billede over hele skærmen, uden områder, der ser mørkere eller lysere ud end resten. Det er noget, der primært rammer LCD-baserede tv-apparater, herunder LED-, QLED-, mini-LED- og RGB-modeller.

LCD-tv fungerer ved, at lysdioder i baggrundsbelysningen lyser gennem et lag af pixels, og udformningen af denne baggrundsbelysning spiller en stor rolle for skærmens ensartethed. Hvis lysdioderne er ujævnt placeret eller lyser med forskellig intensitet, kan visse dele af billedet opleves som mørkere eller lysere end andre. Dette ses især i scener med store flader af samme farve, som for eksempel græsset på en fodboldbane.

Hvis dit tv har dårlig skærmuniformitet, vil du se mørkere områder bevæge sig hen over banen, når kameraet følger bolden. Nogle brugere forveksler det med snavs på skærmen, hvilket er årsagen til det uformelle navn.

Jo større tv'et er, jo større er risikoen for dirty screen-effekten, ganske enkelt fordi en større overflade skal belyses jævnt. Derfor kan det nogle gange være en ulempe at vælge en meget stor budgetmodel, da disse sjældent har den mere avancerede baggrundsbelysning, der kræves for at opretholde god skærmuniformitet.

Det er umuligt at vide præcis, hvordan et bestemt tv vil præstere, før man tester det, men en måde at få en indikation på er at se på antallet af lokale dæmpningszoner i specifikationerne. Generelt betyder flere dæmpningszoner bedre kontrol over baggrundsbelysningen, hvilket ofte går hånd i hånd med flere lysdioder i panelet og bedre skærmuniformitet. Det kan også være værd at læse anmeldelser, hvor skærmuniformitet diskuteres.

Jeg har primært talt om LED-tv her – men hvad med OLED? I teorien har OLED-tv perfekt skærmuniformitet, da hver pixel fungerer som sin egen lysdiode. OLED kan ganske vist også lide under ujævnheder i billedet, men i så fald handler det oftere om en faktisk fejl på skærmen end om, at det er en billig model.

En skærm, der håndterer refleksioner effektivt

Når man ser sport, er det ofte om dagen, hvilket også betyder, at der er meget lys i omgivelserne. Selv om aftenen kan et rum være godt oplyst. De blanke skærme, som de fleste tv-apparater har, fungerer ofte som spejle, hvilket gør det sværere at se, hvad der sker på skærmen.

Spejllignende refleksioner er særligt forstyrrende, da de ikke kun tager fokus væk fra kampen, men også får øjnene til at forsøge at fokusere på refleksionen i stedet for selve billedet. Da refleksionen synes at befinde sig i en anden afstand end tv-billedet, kan øjnene være nødt til at skifte fokus mellem de to, hvilket kan føre til øjetræthed.

TV-producenter bruger flere forskellige metoder til at reducere refleksioner, og næsten alle moderne tv-apparater har en form for polarisationsfilter, der hjælper med at kontrollere, hvordan lyset passerer gennem skærmen. På billigere modeller er disse løsninger dog ofte ret enkle og gør derfor mindre forskel i lyse omgivelser.

På mere prisvenlige tv-apparater er høj lysstyrke derfor ofte den mest effektive måde at modvirke refleksioner på. Mini-LED-tv-apparater er særligt stærke på dette område, da de bruger et meget stort antal små lysdioder, hvilket gør, at de kan opnå betydeligt højere lysstyrke over hele skærmen, end hvad OLED-tv-apparater kan klare.

Nogle tv-apparater har desuden særlige antirefleksbehandlinger. Samsungs mere avancerede mini-LED- og OLED-modeller bruger for eksempel den såkaldte Glare Free-belægning, som i praksis er et mat lag, der spreder lyset i stedet for at reflektere det. Refleksioner bliver dermed mere som en svag tåge end tydelige spejlbilleder, hvilket gør dem nemmere for tv'ets egen lysstyrke at overvinde og mindre forstyrrende for seeren. Hisense har også tilføjet en mildere mat belægning på flere af sine premium- og mellemklasse-modeller med mini-LED. LG G6 OLED-tv har til gengæld et meget effektivt lag, der kraftigt reducerer lysstyrken i spejllignende refleksioner.

Kort sagt: hvis du skal bruge tv'et i et lyst rum, gælder det, at jo højere lysstyrke tv'et har, desto bedre. Et premium-tv med ekstra antirefleksbehandling giver desuden yderligere fordele.

Lyd, som brager ud over skærmkanten

Når du ser VM, vil du gerne føle dig omgivet af stemningen fra stadionet, og lyden spiller en enorm rolle i den forbindelse. Hvis publikumslyden føles som om den kommer direkte fra tv’et, er det svært at glemme, at du blot ser på en skærm. Men når lyden opleves som om den kommer fra et større område end selve tv’et, bliver det meget nemmere at føle sig som en del af kampen.

På samme måde giver lyd med dybere bas og klarere diskant en mere fordybende oplevelse, da trommer, klappende hænder, stemmer og publikums brøl lyder fyldigere og mere realistisk.

Igen er det ikke muligt at afgøre præcist, hvor godt et tv lyder, blot ved at læse specifikationerne, men der er visse fingerpeg.

Budget-tv har ofte meget enkle højttalersystemer, som normalt består af to små nedadrettede højttalere. Deres evne til at skabe en omsluttende lyd er derfor begrænset. Hvis et tv kun har et 2.0-højttalersystem, kan man ofte regne med, at lyden bliver ret tynd.

• Her er de bedste soundbarer lige nu

Tv-apparater med fremadrettede eller sidemonterede højttalere har betydeligt bedre forudsætninger for at levere et større lydbillede. Det er også værd at kigge efter modeller, der har en form for bassystem, enten en indbygget subwoofer eller passive basradiatorer, da de giver en fyldigere og kraftigere lyd.

Tv-apparater i mellemklassen og opefter bliver bedre og bedre til at levere velafbalanceret lyd. Modeller som TCL QM7K og Hisense U7 klarer sig godt her, men går du op til TCL QM8K, Hisense U8 eller frem for alt Samsung QN90F, får du en betydeligt større og mere omsluttende lydoplevelse.

En anden måde at sikre rigtig god lyd på er selvfølgelig at supplere med en soundbar eller et højttalersystem. På denne tid af året dukker der ofte tv-tilbud op, hvor en soundbar er inkluderet eller sælges til en kraftigt nedsat pris, så hold øje med sådanne pakker. Det er fuldt ud muligt, at et tv i mellemklassen sammen med en prisvenlig soundbar giver den bedste kombination af stort billede og stor lyd.

Stor skærm og en god pris

Mange, der køber et tv op til VM, vil nok helt naturligt gå efter en stor skæm. Der findes desuden mange store modeller over på op til 85 tommer, som kun er en smule dyrere end en 65-tommers model, hvilket gør fristelsen endnu større.

Men større er ikke altid bedre, og du skal kun købe et stort tv, hvis det kan levere de funktioner, jeg allerede har nævnt.

Problemer som mangelfuld bevægelseshåndtering, svag detaljegengivelse, ujævn skærmudjævning, forstyrrende refleksioner og begrænset lyd bliver alle mere synlige på en større skærm, hvor manglerne ikke har noget sted at gemme sig.

Hvis du har et budget på omkring 7.000 kroner, kan du vælge mellem en enklere 85-tommers model, en god 75-tommers model eller et mere højkvalitets 65-tommers tv. Hvordan du afbalancerer størrelse, kvalitet og budget er i sidste ende et personligt valg, men det er vigtigt at huske, at hvis budgettet ikke stiger i takt med skærmstørrelsen, vil du normalt bytte ydeevne mod flere tommer.

Vil du have hjælp til at finde den rigtige størrelse til dit rum, findes der online-beregnere, der beregner anbefalet betragtningsafstand.

Nu hvor VM i fodbold 2026 kun er få uger væk, er det oplagte valg at opgradere til et nyt tv. Men skærmen er kun en del af helheden. Hvordan lyden fylder rummet, hvor stabil streamingen er ved kampstart, og hvor meget sollys der rammer skærmen klokken 15 om eftermiddagen, påvirker kampoplevelsen lige så meget som selve tv’et.

Til denne guide har vi udvalgt fem produkter, der tilsammen opgraderer stuen til noget betydeligt bedre end blot et nyt tv. Et produkt pr. kategori: tv, soundbar, streamingenhed, router og belysning.

1. TV: LG C5 – det bedste allround-OLED-tv til fodbold

• OLED med en responstid på 0,1 ms og ingen sløring ved hurtige bevægelser
• Indbygget 120 Hz-skærm med VRR op til 144 Hz
• UL Glare Free-certificering til kampe om dagen

LG C5 er det mest afbalancerede valg blandt OLED-modellerne lige nu og det tv, vi anbefaler mest til live-sport. En pixelrespons på 0,1 ms betyder, at spillere, der sprinter hen over banen, ikke efterlader slørede spor, og bevægelserne forbliver klare selv under lange kampe uden artefakter eller "soap opera-effekt".

Farvegengivelsen er både kraftfuld og præcis, og det er ret så vigtigt, så man tydeligt kan se forskel på trøjerne fra de forskellige hold. UL Glare Free-certificeringen har desuden mindsket OLED-teknologiens gamle svaghed i lyse rum, selvom lysstyrken på hele skærmen stadig er lavere end hos visse Mini LED-modeller i mellemklassen. For de fleste stuer, hvor lyset kan reguleres, er det dog ikke noget større problem.

Fordelene gælder ikke kun VM-seere. C5 er også et af de bedste gaming-tv på markedet, så opgraderingen fortsætter med at give værdi længe efter slutfløjtet.

2. Soundbaren: Sonos Beam (2. generation) – det bedste valg i mellemklassen til fodbold

• Kompakt format uden behov for baghøjttalere
• Meget tydelige kommentatorstemmer
• Kan udvides senere med Sonos Sub eller baghøjttalere

Sonos Beam (2. generation) er den mest velafbalancerede allround-soundbar i sin klasse og passer perfekt til stuer, hvor der ikke er plads til et komplet surround-system.

Tv'ets indbyggede højttalere flader ofte lydbilledet ud. En soundbar giver følelsen af kampen tilbage. Baggrundslyden fra et stadion i fodboldfeber gør oplevelsen nærværende, uden at overdøve kommentatorerne, hvilket egentlig er en vigtig balance under en 90 minutter lang udsendelse.

Atmos-effekten er virtuel snarere end kanalbaseret, men til fodbold mærkes den begrænsning knap nok, da næsten al lyd foregår vandret over banen. Ulempen er derimod trykket i bassen. Den forbliver kontrolleret, men føles lidt forsigtig, indtil man supplerer med en Sonos Sub.

For en mere dybdegående gennemgang af alternativer i forskellige prisklasser kan du tjekke vores top-liste over markedets bedste soundbars lige nu.

3. Streaming-enheden: Apple TV 4K – den mest pålidelige 4K HDR-streamer

• Stabil 4K HDR-streaming uden buffering
• Understøttelse af HLG i sportsudsendelser
• Bedre Wi-Fi-ydeevne end mange indbyggede tv-apps

Apple TV 4K håndterer live-sportsudsendelser betydeligt bedre end mange indbyggede smart-tv-systemer. En fodboldstream i 4K HDR stiller større krav end almindelig videostreaming – højere bithastighed, mindre buffer og næsten ingen plads til netværksproblemer lige ved kampstart.

Mange indbyggede tv-apps varierer meget i, hvor godt de håndterer dette, hvilket fører til ujævne resultater. Apple TV 4K håndterer derimod live-udsendelser i HDR betydeligt mere stabilt end de fleste indbyggede smart-tv-platforme.

Der er også støtte til HLG, som er det format, mange public service-selskaber bruger til live-sport. Brugergrænsefladen forbliver hurtig og responsiv – noget, der faktisk spiller en stor rolle i pausen, når alle samtidig begynder at trykke på fjernbetjeningen.

4. Routeren: TP-Link Archer AX73 – stabil Wi-Fi 6 til livestreaming

• Wi-Fi 6 med høj faktisk ydeevne
• Stabil trådløs streaming i 4K HDR
• Rimelig pris i forhold til specifikationerne

TP-Link Archer AX73 er den slags opgradering, man oftest først bemærker, når den mangler. Den mest stabile løsning er stadig et ethernetkabel direkte til tv'et, men hvis det ikke er realistisk, gør en kraftfuld Wi-Fi 6-router i samme rum en meget stor forskel.

AX73 klarer 4K HDR-streaming uden de bufferingproblemer, som ældre routere ofte medfører under belastningstoppe. Resultatet bliver ganske enkelt en stream, der forbliver stabil både ved kampstart og i anden halvleg, når netværket derhjemme er mest belastet.

5. Belysningen: Govee TV Backlight 3 Lite – mindsker træthed under lange kampe

• Indirekte belysning bag tv'et
• Mindsker belastningen på øjnene under lange tv-sessioner
• Forbedrer den oplevede kontrast på OLED- og Mini LED-skærme

Govee TV Backlight 3 Lite er den enkleste opgradering på listen – og den, som de fleste overser. En indirekte lyskilde bag tv'et mindsker kontrasten mellem en lys skærm og et mørkt rum, hvilket spiller en stor rolle under 90 minutter lange kampe eller aftener med flere kampe i træk.

Monteret bag tv'et holder det rummet behageligt dæmpet i stedet for helt mørkt og forbedrer desuden den oplevede kontrast på både OLED- og Mini LED-skærme. Ved aftenkampe er det forskellen mellem en behagelig seeroplevelse og trætte øjne.

Hvad du bør overveje, før du opgraderer

Der er tre ting, der betyder mest, når du skal skabe et godt setup til kampdagen. Tv’et klarer det tungeste arbejde, men resten af rummet afgør, hvor meget af billedkvaliteten der rent faktisk kommer til sin ret.

Til kampe om dagen er reflekshåndtering og gardiner eller persienner mod direkte sollys det vigtigste. Til aftenkampe er et let oplyst rum bedre end et helt mørkt, og her hjælper blød belysning enormt meget. Når det gælder lyd, er en soundbar den største opgradering efter selve tv'et.

Hvis kun én opgradering er realistisk – start med tv'et. Og hvis det er en lige lovlig dyr investering, så overvej lyden. Lyden fra et brusende stadion kan løfte din fodboldoplevelse, også selv om du sidder og kigger på et ældre tv. Resten kan du så overveje og tilpasse/købe hen ad vejen.

Med VM i fodbold 2026 lige om hjørnet – 48 hold, 104 kampe og tre værtslande – har der aldrig været en bedre undskyldning for at opgradere tv'et, og den gode nyhed er, at en rigtig god seeroplevelse aldrig har været mere overkommelig.

Ikke alle 4K-tv'er er dog bygget til fodbold. Live-sport er en af de mest krævende typer indhold, et tv skal håndtere, og der er især tre ting, der gør en forskel: bevægelseshåndtering, lysstyrke og håndtering af genskær/reflekser. Denne guide udvælger et tv i hver prisklasse – fra prisvenlig Mini LED til flagskibs-QD-OLED – så du kan finde den rigtige model inden kampstart.

1. TCL C6K – det bedste budget-tv til VM i fodbold

• QM6K byder på Mini LED-skærm, fuld HDR-understøttelse og op til 144 Hz til en overkommelig pris

TCL C6K er TCL’s indgangsmodel inden for QD-Mini LED, men specifikationerne er imponerende, og ligger betydeligt tættere på mellemklassen. TCL oplyser, at panelets opdateringsfrekvens på 144 Hz er integreret i hele signalkæden, hvilket giver rigelig margin til at håndtere hurtige bevægelser uden problemer.

HDR-understøttelsen er en klar styrke i denne prisklasse. HLG er særligt vigtigt for fodbold, da det er det format, de fleste public service-selskaber bruger til live-sport. Lyden håndteres af et 2.1-kanals lydsystem, der er finjusteret af Onkyo, komplet med indbygget subwoofer og Dolby Atmos – betydeligt mere kraftfuldt end det, mange budget-tv'er tilbyder.

Køb det, hvis . . .

Du vil have premium-funktioner til en budgetpris: QD-Mini LED, fuld HDR-understøttelse og 144 Hz findes normalt kun i dyrere modeller.

Du ser meget live-sport: HLG-understøttelsen betyder, at fodbold vises præcis, som tv-stationerne sender det.

Køb det ikke, hvis …

Din stue er meget lys: Mellemklasse- og premium-alternativerne nedenfor håndterer refleksioner bedre.

Du vil have billedkvalitet i flagskibsklasse: OLED leverer dybere sortniveau og bedre detaljegengivelse i mørke områder end du får her.

2. Hisense U8Q – det bedste tv i mellemklassen til VM i fodbold

• Et tv i mellemklassen med ambitioner som et flagskibs-tv. Ekstremt høj lysstyrke, fuld HDR-understøttelse og en antirefleksskærm gør det til det bedste valg til sportsudsendelser

Hisense U8Q bruger Mini LED Pro-baggrundsbelysning sammen med Full Array Local Dimming Pro, og det er det, der giver den angivne maksimale lysstyrke på 5.000 nits. Det tal gælder ganske vist små områder med lysfelter og ikke hele skærmen — men konklusionen er klar: dette tv er meget lysstærk, så man faktisk kan se fodbold i dagtimerne uden at ærgre sig over, at det er svært at se detaljer på skærmen.

HDR-understøttelsen dækker i princippet alle relevante formater på markedet i dag. Antirefleksbehandlingen Anti-Glare Low Reflection Pro er desuden en af de største fordele, når man ser sport. Lyden håndteres af et 4.1.2-kanals Dolby Atmos-system med indbygget subwoofer, der leverer op til 82 watt på de større modeller. Smart-TV-systemet varierer afhængigt af region: Google TV i USA og VIDAA i Europa, Storbritannien og Australien.

Køb det, hvis …

Du ser meget fodbold i dagtimerne: En maksimal lysstyrke på op til 5.000 nits og en antirefleksskærm modvirker effektivt genskin.

Du vil have flagskibsfunktioner til en pris i mellemklassen: 165 Hz, fuld HDR-understøttelse og 4.1.2 Atmos giver den en virkelig eksklusiv fornemmelse.

Køb det ikke, hvis …

Du ser tv sammen med mange andre, og I sidder spredt i stuen: VA-paneler mister kontrast fra siden, og OLED fungerer bedre i brede vinkler.

Du vil have OLED-niveau i bevægelsesskarphed: Mini LED er imponerende, men OLED's øjeblikkelige pixelrespons er stadig en anelse bedre.

3. LG C5 – det bedste premium-tv til VM i fodbold

• Det OLED-tv, som de fleste anmeldere anbefaler som det bedste kompromis mellem billedkvalitet, funktioner og pris.
• OLED-skærmens responstid på 0,1 ms giver en bevægelsesskarphed, som Mini LED ikke kan måle sig med

LG C5 viser virkelig, hvorfor OLED ændrer oplevelsen af live-sport. Hver enkelt pixel tændes og slukkes individuelt, hvilket giver en ekstremt hurtig responstid på 0,1 ms. I praksis betyder det, at spillerne ikke bliver slørede under hurtige løb, og at der ikke opstår ghosting, når bolden bevæger sig hen over en lys græsbane – noget, som LCD-baserede skærme stadig har svært ved at matche.

C5 bruger LGs Alpha 9 AI Processor Gen8 sammen med et indbygget 120 Hz-panel og VRR op til 144 Hz. UL Glare Free-funktionen er med til at afhjælpe det, der tidligere var OLED-teknologiens største svaghed: lyse rum. Den indbyggede lyd består af et 2.2-kanals Dolby Atmos-system på 40 watt, som fungerer godt – selvom modellen bliver endnu bedre sammen med en soundbar.

Køb det, hvis . . .

Bevægelsesskarphed er det vigtigste for dig: OLED-skærmens responstid på 0,1 ms betyder, at der slet ikke er nogen udtværing ved hurtige bevægelser.

Du vil have det mest afbalancerede OLED-tv til prisen: Det bliver konsekvent vurderet som den bedste kombination af billedkvalitet, funktioner og værdi.

Køb det ikke, hvis . . .

Din stue er ekstremt lys: G-serien eller Samsung S95F klarer disse forhold bedre.

Du streamer meget indhold i HDR10+-format: LG understøtter ikke dette HDR-format. Det påvirker dog ikke fodboldkampe, da live-sport sendes i HLG.

• Vil du også opgradere lyden til kampene? Se vores top-liste over markedets bedste soundbars

4. Samsung S95F – det bedste flagskibs-tv til VM i fodbold

• Samsungs flagskibs-QD-OLED fra 2025 kombinerer ekstrem lysstyrke, markedets bedste antirefleksskærm og 165 Hz
• Det bedste tv til lyse rum

Samsung S95F er en seriøs kandidat til titlen som markedets bedste tv lige nu. Tre ting skiller sig især ud i forbindelse med fodbold: den maksimale lysstyrke, der ligger langt over mange andre premium-OLED-modeller, OLED Glare Free-belægningen og opdateringsfrekvensen på 165 Hz med AMD FreeSync Premium Pro.

Den matte antirefleksoverflade håndterer direkte sollys og lampereflekser på en måde, som blankere OLED-paneler simpelthen ikke kan klare. Ulempen er, at sortniveauet ikke bliver helt så sort i meget lyse rum, men til fodbold om dagen er det et kompromis, der er det hele værd. One Connect Box samler desuden alle tilslutninger i én separat boks med kun et tyndt kabel til tv'et.

Køb det, hvis …

Du ser fodbold i et meget lyst rum: OLED Glare Free-belægningen er uovertruffen blandt OLED-tv.

Du vil have det komplette flagskibspakke: QD-OLED-lysstyrke, 165 Hz og et kraftfuldt 4.2.2 Atmos-lydsystem.

Køb det ikke, hvis …

Du bruger meget Dolby Vision-indhold: Samsung understøtter ikke Dolby Vision, selvom live-fodbold bruger HLG.

Du prioriterer mest værdi for pengene: LG C5 leverer det meste af billedkvaliteten til en lavere pris.

• Er du også vild med gaming? Mange af tv'erne her fungerer også som fremragende gaming-skærme, men tjek gerne vores guide til de bedste gaming-tv'er til PS5 og Xbox Series X

Hvad du skal kigge efter i et tv til fodbold

Tre specifikationer spiller den største rolle for live-sport.

Opdateringshastighed

Skærme med 120 Hz eller højere har betydeligt bedre muligheder for at vise hurtige bevægelser end de mere simple 60 Hz-tv.

Lysstyrke

Særligt vigtigt til kampe om dagen. Mini LED når de har de lyseste skærme, men premium-OLED har indhentet det store forspring de seneste år.

Anti-refleks skærme

Den mest undervurderede faktor. Samsung OLED Glare Free, Hisense Anti-Reflection Pro og LG UL Glare Free reducerer genskær fra sol eller andre lyskilder utroligt effektivt, og det giver en fantastisk tv-oplevelse.

Når det gælder HDR, er HLG det vigtigste format til live-fodbold, og alle tv-apparater her understøtter det.

Ofte stillede spørgsmål

VM i fodbold 2026 kører fra den 11. juni til den 19. juli, med 104 kampe spredt over USA, Canada og Mexico. Det er den største VM-slutrunde nogensinde – og en god undskyldning for en ordentlig opgradering derhjemme. En god projektor forvandler stuen til noget, der føles betydeligt tættere på en arena: større billede, bedre stemning og mere plads til de mennesker, man vil nyde kampene sammen med.

Fodbold er en af de mest krævende typer indhold for en projektor. Hurtige kamerapanoreringer, lange afleveringer og konstant skiftende lys over banen afslører svagheder, som langsommere film aldrig gør. Alle modellerne nedenfor er udvalgt ud fra det, der faktisk betyder noget for livesport: bevægelseshåndtering, brugbar lysstyrke og farvegengivelse på 100 tommer eller mere.

Overblik

• Bedst samlet: Hisense PX3-Pro
• Bedste premium-valg: Sony Bravia Projector 8 (VPL-XW6100ES)
• Bedste valg i mellemklassen: BenQ W2720i
• Bedste budgetvalg i 4K: BenQ GP520
• Mest fleksibel: Hisense C2 Ultra

• Hvad angår resten af opsætningen, kan du læse vores guider til de bedste soundbarer og de bedste tv-apparater

Bedst samlet set: Hisense PX3-Pro

Hisense PX3-Pro vandt EISA-prisen for årets UST-projektor 2025–2026 og er den mest komplette allround-model, vi anbefaler til de fleste stuer. Tri-chroma RGB-laser, 99,82 % DCI-P3-dækning og fuld HDR-understøttelse sikrer, at direkte fodboldtransmissioner ser ud præcis som de skal.

Den målte lysstyrke på 2.669 ANSI-lumen – hvilket ligger inden for ISO 21118-tolerancen for den officielle specifikation på 3.000 lumen – er rigeligt til stuer med en del omgivende lys. Ultra short throw-designet har også den fordel, at projektoren kan stå direkte mod væggen på et tv-bord: ingen loftsbeslag og ingen lange kabler.

“Designed for Xbox”-certificeringen giver desuden lav input-forsinkelse til gaming, med 240 Hz i 1080p og kun 7 ms forsinkelse.

Køb den, hvis . . .

Du vil have en projektor til både fodbold, film og gaming og har et rum, der egner sig til en UST-løsning.

Køb den ikke, hvis . . .

Du har et dedikeret, mørkt hjemmebiografrum. I denne prisklasse giver en traditionel long-throw-projektor et mere filmisk billede.

Det bedste premiumvalg: Sony Bravia Projector 8 (VPL-XW6100ES)

Sony Bravia Projector 8 (VPL-XW6100ES) er den projektor, man køber, hvis budgettet ikke er det vigtigste, og man ønsker noget, der holder i mange år fremover. De indbyggede SXRD-paneler i ægte 4K betyder, at alle 8,3 millioner pixels er ægte og ikke pixelskiftede, samtidig med at Sonys nye XR-processor endelig leverer den dynamiske HDR-tonemapping, som tidligere generationer blot lovede.

Billedet er næsten perfekt kalibreret lige fra kassen, og HDMI 2.1 sammen med 12 ms input-forsinkelse i 4K/120 gør den overraskende god også til gaming. Sortniveauet når dog ikke helt op på JVC DLA-NZ800 i samme prisklasse, og Sony mangler stadig støtte til HDR10+ og Dolby Vision på sine projektorer – en mærkelig begrænsning i premiumsegmentet.

Køb den, hvis …

Du vil oprette et fast hjemmebiografsystem og ser lige så mange film som fodboldkampe.

Køb den ikke, hvis …

VM er hovedårsagen til købet – der findes rigtig gode alternativer til en betydeligt lavere pris.

Bedste valg i mellemklassen: BenQ W2720i

BenQ W2720i er det rette valg for dig, der ønsker ægte 4K HDR-ydeevne uden at skulle bruge en formue. Det er BenQs første AI-drevne 4K-hjemmebiografprojektor, og den leveres fabrikskalibreret til Rec.709-præcision i Filmmaker Mode sammen med HDR10+-understøttelse – noget, der stadig er usædvanligt i denne prisklasse.

4LED-lyskilden giver desuden en levetid på op til 30.000 timer uden lampeskift.

Kompromiset er ret simpelt: dette er en projektor til mørke rum. Med 2.500 ANSI-lumen er der ikke rigtig margener til at se kampe om dagen i en lys stue. Til aftenkampe i et rum med gardiner leverer den derimod et skarpere og mere farvekorrekt billede end næsten alt andet i samme segment.

Køb den, hvis …

Du primært ser kampe om aftenen og gerne vil have HDR10+ til en rimelig pris.

Køb den ikke, hvis …

Kampe om dagen i et lyst rum er din højeste prioritet.

Det bedste budgetvalg i 4K: BenQ GP520

BenQ GP520 er den projektor, vi anbefaler til dem, der ønsker at se VM på en stor skærm uden at skulle installere et fast anlæg derhjemme. Den præsterer langt over sin prisklasse med 2.600 ANSI-lumen – mere end dobbelt så meget som flere direkte konkurrenter i samme segment – sammen med en firekanals LED-lyskilde, der giver neutral og fabrikskalibreret farvegengivelse uden de kompromiser, som traditionelle farvehjul kan medføre.

Den er oven i købet usædvanlig stille af en så lysstærk projektor at være, og det er en kæmpe fordel, når man prøver at høre kommentatorerne over projektorens blæserstøj. De indbyggede højttalere på 12 watt er derimod ret tynde og basfattige, så her vil det være en rigtig god ide at investere i en soundbar.

Køb den, hvis …

Du vil opbygge et solidt VM-anlæg uden at bruge for meget, især i en lejlighed.

Køb den ikke, hvis …

Dyb sort er vigtigt for dig, eller hvis du er følsom over for regnbueeffekten.

Mest fleksibel: Hisense C2 Ultra

Hisense C2 Ultra er den mest fleksible projektor på listen. Det indbyggede gimbal-beslag kan dreje 360 grader vandret og 135 grader lodret, hvilket betyder, at du kan projicere mod vægge, lofter eller et lærred udendørs uden komplicerede monteringer.

Den tilbyder desuden den bredeste HDR-understøttelse af alle projektorer her – Dolby Vision, HDR10+, HDR10, HLG og IMAX Enhanced – samtidig med at JBL's 2.1-lydsystem med indbygget subwoofer er usædvanligt kraftfuldt for en mere bærbar model.

Den målte lysstyrke ligger på 2.779 ANSI-lumen med fuld DCI-P3-dækning, og den optiske zoom på 1,67x er virkelig nyttig til at justere billedstørrelsen uden at skulle flytte projektoren.

Røde toner kan dog blive lidt overdrevne i standardtilstandene, og ligesom hos andre DLP-projektorer er der en vis regnbueeffekt. Hisense kører desuden lige nu en VM 2026-kampagne sammen med Elgiganten på denne produktserie, herunder lodtrækning om VM-billetter frem til 31. juli 2026.

Køb den, hvis …

Du flytter projektoren rundt ofte og ønsker den bredest mulige HDR-understøttelse.

Køb den ikke, hvis …

Du ønsker fuldstændig klinisk farvepræcision lige fra kassen.

Hvad du skal kigge efter i en projektor til fodbold

Tre specifikationer er vigtigere end de øvrige.

Lysstyrke
2 000 ANSI-lumen er minimumskravet til stuer med en del omgivende lys. 3 000 lumen eller mere er betydeligt mere sikkert til kampe om dagen. Producenternes tal ligger desuden ofte 10–20 % over de faktisk målte værdier, hvilket stadig ligger inden for ISO 21118-standarden.

Bevægelseshåndtering
Se efter understøttelse af MEMC. Fodbold afslører dårlig bevægelseshåndtering hurtigere end næsten enhver anden type indhold.

Farvepræcision
Sigt efter mindst 95 % Rec.709-dækning, hvilket er vigtigere for almindelige HD-udsendelser end bredere farverum.

Uanset hvilken model der passer bedst til dit rum og dit budget, er det klogt at få det hele installeret inden kampstart den 11. juni. Den første kamp kommer altid hurtigere, end man tror.

• Se flere muligheder i vores top-liste over de bedste Dolby Atmos-soundbars

Når VM i fodbold 2026 går i gang, bliver det den største turnering i sportens historie. Denne skala ændrer kravene til, at alt skal fungere. Hver eneste kamp er afhængig af systemer, som de fleste seere aldrig ser, men som har direkte indflydelse på, hvordan kampene vises på skærmen derhjemme.

Pointen er stadig den samme: det handler ikke længere kun om sponsorering. Disse virksomheder driver centrale dele af selve turneringen.

Lenovo – virksomheden, der driver kerneinfrastrukturen

Lenovo står i centrum for turneringens tekniske infrastruktur. Virksomhedens rolle omfatter overvågning i realtid, logistik og AI-støttede systemer, der hjælper med at træffe beslutninger under kampene.

En af de mest synlige ændringer ses inden for dommerteknikken. Offside-vurderinger går i stigende grad i retning af tredimensionelle rekonstruktioner i stedet for statiske linjer. Resultatet bliver tydeligere visualiseringer, både for dommerne og for seerne derhjemme.

Motorola – hvor fansene møder turneringen

Motorola står for den del af oplevelsen, der er tæt på forbrugerne. Som officiel smartphone-partner markedsføres virksomhedens telefoner som den primære platform for fans, der følger turneringen på flere skærme samtidigt.

Opdelingen er klar. Lenovo styrer systemerne bag kulisserne, mens Motorola står for brugergrænsefladen, hvor fans interagerer med indholdet i realtid.

Verizon – virksomheden, der holder alt forbundet

Verizon står for netværkskapaciteten på arenaerne i USA og understøtter alt fra digitale billetter til betalinger inde på arenaerne.

Det er også den type teknologi, som de fleste først lægger mærke til, når den holder op med at fungere. Hvis netværket fungerer, føles oplevelsen problemfri. Hvis det ikke gør det, påvirkes alle andre systemer med det samme.

Hisense – virksomheden, der sætter sit præg på turneringen

Hisense spiller en mere hjemlig rolle. Fokus ligger på skærmteknologi, billedkvalitet ved tv-udsendelser og HDR-ydeevne.

De fleste vil opleve VM i fodbold foran et tv snarere end på selve stadionerne. Billedkvalitet, lysstyrke og reflekshåndtering afgør derfor, hvor god oplevelsen rent faktisk bliver derhjemme i stuen.

• Overvejer du at opgradere dit fjernsyn inden kampstart? Se vores guide til de bedste tv-apparater lige nu

Adidas – data inde fra bolden

Adidas spiller en mindre synlig, men stadig vigtig rolle i den tekniske infrastruktur. Den officielle kampbold er udstyret med sensorteknologi, der sender data direkte til dommersystemerne.

Det resulterer i en mere præcis sporing af boldens bevægelser, hvilket er til gavn for både dommerafgørelserne på banen og grafikken i tv-transmissionerne.

Data og brug af flere skærme samtidigt

Den største ændring er egentlig mindre synlig. Moderne kampe genererer enorme mængder data i realtid, lige fra spiller-sporing til positionsanalyse.

Vi ser også en tydelig ændring i, hvordan folk ser kampe. En ekstra skærm er nu en naturlig del af oplevelsen for mange seere, uanset om det drejer sig om statistik, gentagelser eller live-interaktion under kampene.

Her bliver forsinkelse en vigtig faktor. En stream, der halter bagefter, ændrer oplevelsen af kampen, selvom billedkvaliteten i sig selv er høj.

• Vil du kombinere billedet med bedre lyd? Her er vores top-liste over de bedste soundbarer til alle budgetter

En ny form for seeroplevelse

Fodbold-VM 2026 afspejler en større forandring inden for sportsudsendelser. Sponsorer er ikke længere blot logoer knyttet til begivenheden. De er en del af den infrastruktur, der rent faktisk driver turneringen.

Resultatet er, at seeroplevelsen i dag handler om mere end selve tv-udsendelsen. Bevægelseshåndtering, lysstyrke og billedbehandling i dit tv afgør nu, hvor godt alt dette rent faktisk kommer til udtryk derhjemme i stuen.

Når de 48 landshold træder ud på banen i USA, Canada og Mexico i juni, er det mest interessante, de har på, ikke synligt for andre. Under hver spillertrøje sidder der et lille GPS-modul gemt i en kompressionsvest, der sender positionsdata, accelerationsværdier og puls til en computer ved sidelinjen.

Over banen optager kameraer hver spiller med 25 billeder i sekundet. Inde i kampbolden sender en sensor positionsdata 500 gange i sekundet til et centralt system. Alt det er allerede standardudstyr.

GPS-vesten: den kedelige innovation, der ændrede alt

Hvis du nogensinde har set en spiller forlade banen og lagt mærke til en lille sort enhed, der stikker op mellem skulderbladene, så er det et EPTS-system – en forkortelse for Electronic Performance and Tracking System. Vesten er et tætsiddende kompressionsstykke tøj med en lomme mellem skulderbladene. Inde i lommen sidder et modul med GPS-modtager, accelerometer, gyroskop og i stigende grad også en pulssensor.

Tilsammen måler systemet, hvor langt spilleren løber, tophastighed, antal sprints, total belastning, accelerationer, opbremsninger og retningsskift. FIFA godkendte først denne type sporing i konkurrencematcher i februar 2015. Før det blev GPS-veste primært brugt på træningsbanen.

Nu bruger alle VM-landshold dem, og dataene sendes fra banen til trænerstaben i realtid. En person på bænken kan for eksempel se, at en midtbanespiller har mistet 18 procent af sin højintensive løb i anden halvleg.

Den forbundne bold: en sensor i centrum af kampen

Bolden under VM i fodbold 2026 fungerer også som et måleinstrument. Inde i bolden sidder en IMU-sensor, der sender oplysninger om position og bevægelse op til 500 gange i sekundet til det centrale sporingssystem.

Dataene bruges af den halvautomatiske offside-teknik, mållinjeteknikken og analyseværktøjer efter kampene, som kan vise præcis, hvor bolden befandt sig, da en aflevering blev spillet.

Teknologien med forbundne kampbolde blev første gang brugt i større skala under VM 2022 i Qatar sammen med tolv kameraer monteret på hvert stadiontag, som sporede spillerne positioner 50 gange i sekundet. VM 2026 bygger videre på dette system i 16 værtsbyer og tre lande.

Uden for banen: Restitution er den anden halvdel af kampene

Kampene varer 90 minutter. Resten af ugen går med restitution. Og det er her, den næste bølge af bærbar teknologi stille og roligt har indtaget omklædningsrummene.

To typer enheder er blevet lige så almindelige som fodboldtape: armbånd om håndleddet og smartringe. Begge måler HRV-værdier, hvilepuls, åndedrætsfrekvens og søvnfaser. Begge genererer daglige point, der viser spillere og medicinsk personale, hvor restitueret kroppen faktisk er – uanset hvordan spilleren så ellers selv føler sig.

HRV, eller hjertefrekvensvariabilitet, er den måleværdi, der ligger bag mange af beslutningerne. Det måler variationen mellem hjerteslag, og en højere værdi betyder generelt, at nervesystemet er restitueret. Et fald over flere dage er et af de tidligste tegn på akkumuleret træthed, sygdom eller dårlig restitution. For en landstræner, der skal igennem gruppespillet, er det en klar grund til at rotere spillere.

Søvnsporing er den anden halvdel. Moderne wearables estimerer tid i REM-søvn, dyb søvn og let søvn samt total søvntid og regelmæssighed. Dataene er ikke perfekte (forskning viser, at disse enheder er bedre til at skelne søvn fra vågenhed end til præcist at identificere søvnfaser), men tendenserne er brugbare.

Hvad det betyder for turneringen

For seeren er teknologien stort set usynlig. Kampen ser stadig ud som fodbold. Bolden er stadig en bold. Spillerne varmer op, løber, sveder og fejrer præcis som før.

Men hver eneste udskiftning under VM i 2026 påvirkes af data, som trænerbænken ser i realtid. Hver eneste restitutionsdag formes af HRV- og søvndata fra natten før. Hver eneste taktiske justering i pausen bygger på præcise tal om løbedistance, sprinter og pressintensitet, som ikke eksisterede som måleværdier for ti år siden.

Om alle disse data gør fodbolden bedre eller blot mere kontrolleret, er en anden diskussion. Det, der derimod er klart, er, at wearables nu er en naturlig del af hvert landshold – og de hold, der vinder i 2026, vil være dem, der bedst forstår at aflæse og bruge de informationer, som udstyret giver dem.

Da VM i fodbold 2022 sluttede i Qatar, var den halvautomatiske offside-teknologi det store samtaleemne. Systemet fungerede, var hurtigere end manuelle VAR-gennemgange og viste tydeligt, hvor udviklingen var på vej hen. Flere sensorer, flere kameraer og flere data direkte til dommerens headset.

Fire år senere har FIFA ikke blot forfinet systemet. Organisationen har udvidet de situationer, som VAR må gennemgå, erstattet kampbolden med en smartere variant og afprøvet at placere et kamera på dommerens bryst. Her er, hvordan teknologien bag VAR har ændret sig mellem Qatar og VM i fodbold 2026 i USA, Canada og Mexico.

En ny bold med sensoren placeret på en ny måde

Adidas Trionda, den officielle kampbold til 2026, bruger en IMU-chip på 500 Hz, der sender bevægelsesdata til VAR-systemet i realtid. Denne del er kendt fra Al Rihla-bolden i Qatar. Forskellen ligger i, hvor sensoren er placeret.

Under VM 2022 sad sensoren i midten af bolden, ophængt i et særligt system. I Trionda er den i stedet flyttet til en lomme monteret på siden inde i en af boldens fire paneler, mens modvægte er placeret i de tre andre for at opretholde balancen i luften. Adidas mener, at den nye placering giver mere præcis bevægelsessporing uden at påvirke aerodynamikken, og selve konstruktionen med fire paneler er også en ændring i forhold til tidligere VM-bolde.

Systemet fungerer stadig på samme måde som i Qatar: bolden rapporterer præcist, når den rammes, dataene kombineres med spillersporing, og AI hjælper VAR-dommeren med at afgøre offside, håndspil og sidste berøring. Forskellen i 2026 er, at dataene er mere præcise. Kombinationen af 500 Hz og den nye sensorplacering skal mindske tvivlsomheder i ekstremt tætte situationer – især dem, der tog lang tid at gennemgå under VM 2022.

Hurtigere offside-afgørelser – med advarsler direkte til linjedommere

Den halvautomatiske offside-teknologi i Qatar anvendte tolv sporingskameraer sammen med sensoren i bolden. Systemet fungerede, men VAR-rummet skulle stadig bekræfte afgørelsen, før den blev videresendt til dommeren. Under klub-VM 2025 i USA testede FIFA en ny variant: visse offside-advarsler sendes nu direkte til linjedommeren, som kan flagge næsten i realtid.

FIFA har signaleret, at det er denne version, man ønsker at bruge under VM 2026. Også visualiseringen er blevet opgraderet. 3D-animationerne, der vises på skærme i arenaerne og i tv-udsendelser, er nu baseret på mere præcise positionsdata med spillermodeller, der ser mere realistiske ud. En af kritikpunkterne mod systemet i Qatar var, at spillerne så for stiliserede ud, hvilket gav anledning til tvivl. FIFA og Lenovo har ombygget visualiseringssystemet for at løse dette problem.

VAR får nu mulighed for at vurdere flere typer situationer

Dette er den største regelændring siden VAR blev indført under VM 2018 i Rusland. Under VM 2022 var videogennemgangen begrænset til fire kategorier: mål, straffespark, direkte røde kort og tilfælde, hvor kortet blev udstedt til den forkerte spiller. Forud for 2026 har IFAB godkendt to nye kategorier.

Gult kort

Den første vedrører andet gult kort. Hvis en spiller bliver udvist efter sit andet gule kort, og den anden advarsel tydeligt er forkert, kan VAR nu gribe ind og anbefale, at afgørelsen ændres. Til gengæld må VAR ikke anbefale et andet gult kort, som dommeren overså på banen.

IFAB's logik er, at en forkert udvisning efter to gule kort påvirker kampen lige så meget som et forkert rødt kort direkte, og derfor bør systemerne behandle dem på samme måde.

Hjørnespark

Den anden nye kategori vedrører hjørnespark. VAR må nu kontrollere, om bolden virkelig var over linjen, og hvilken spiller der sidst ramte den. Hjørnespark afgør ikke kampe på egen hånd, men de mål, der følger efter dem, gør det ofte, og VM 2022 indeholdt flere situationer, hvor fejlagtigt dømte hjørnespark førte direkte til mål.

Den udvidede gennemgang er dog stadig ret forsigtig. VAR må stadig ikke gennemgå almindelige frispark-episoder ude på banen, der ikke førte til kort eller straffespark, og systemet må stadig ikke gribe ind i forbindelse med almindelige gule kort.

Dommeren får bodycam på

Dette er helt nyt. Under klub-VM afprøvede FIFA et kropskamera monteret på dommerne, kaldet "referee with you". Billedet blev vist både i tv-udsendelser og på skærme i arenaerne og gav seerne dommerens perspektiv i de mest kontroversielle situationer.

I et eksempel fra gruppekampen mellem Atlético Madrid og Paris Saint-Germain viste kameraet præcis, hvorfor dommeren ikke kunne dømme hånd fra sin position – udsynet var blokeret, og VAR måtte i stedet gribe ind.

Den type billeder opfylder to funktioner på én gang: Tv-selskaberne får nyt materiale, og FIFA får et værktøj til at analysere og forklare domsafgørelser efter kampene.

IFAB har allerede godkendt et udvidet testprogram, og FIFA's innovationschef har udtalt, at kropskameraet er på vej til VM i 2026, hvis de sidste lovgivningsmæssige godkendelser går igennem. Hvis det tages i brug, bliver VM i 2026 den første store turnering, hvor publikum regelmæssigt får at se præcis det, dommeren ser i beslutningsøjeblikket.

AI bruges som støtte – ikke som beslutningstager

FIFA har været meget tydelig med hensyn til, hvordan AI vil blive anvendt under VM 2026. AI hjælper med at stabilisere videostrømme fra dommerkameraet i realtid for at mindske bevægelsesslør i tv-transmissionerne. Det bruges også til at behandle positionsdata hurtigere ved offside-afgørelser og til at oprette kampdatabaser, som alle 48 deltagende nationer får adgang til.

Det, AI derimod ikke gør, er at træffe beslutningerne. VAR er stadig et menneske, dommeren er stadig et menneske, og selve beslutningsprocessen har ikke ændret sig. Det, der har ændret sig, er hastigheden og klarheden i de data, de arbejder med.

Hvad betyder det på banen?

VM i fodbold 2026 afvikles over 39 dage i 16 byer og omfatter 104 kampe – flere end nogensinde før. Teknologien bag VAR er blevet ombygget for at kunne håndtere denne skala: en smartere bold, flere situationer, der kan gennemgås, et hurtigere offside-system og et kropskamera, der gør dommeren til en del af tv-produktionen.

Ingen af ændringerne løser den grundlæggende debat om VAR, der har eksisteret siden 2018, men hver opgradering mindsker afstanden mellem det, der faktisk sker, og det, dommerne ser. VM 2022 var turneringen, hvor halvautomatisk offside blev introduceret. VM 2026 er turneringen, hvor resten af systemet kommer på omgangshøjde.

Når et VM i fodbold får en spiller, der sætter sit præg på turneringen, sker det sjældent i al stilhed. Gennem årtierne har det samme mønster gentaget sig. Turneringen vokser, antallet af kampe stiger, og margenerne bliver mindre. Alligevel er det altid en lille gruppe spillere, der i sidste ende bestemmer, hvordan mesterskabet bliver husket. Afgørende handlinger, præcise beslutninger og præstationer under pres har en tendens til at definere udfaldet.

VM i fodbold 2026 bliver det største i historien. Flere hold, flere kampe og flere variabler over en længere kampplan. Resultatet er en turnering, der kræver konsekvens og kontrol på absolut højeste niveau.

Dette er de spillere, der mest sandsynligt kommer til at præge den.

1. Lionel Messi – ham, der allerede har gjort det

Lionel Messi går ind i 2026 i en ny fase af sin karriere, men hans indflydelse er stadig tydelig.

Hans rolle er mere selektiv nu. Han spiller med lavere intensitet over længere perioder og vælger i stedet specifikke øjeblikke, hvor han tager kontrol over kampen. Vi har allerede set, hvor effektiv den tilgang kan være på dette niveau, især i kampe, hvor timing betyder mere end hyppighed.

Hans tilstedeværelse fortsætter med at definere, hvordan Argentina håndterer afgørende øjeblikke.

• Fodboldens bedste publikum? Argentinas. Hør hver eneste sang i detaljer med vores top-liste over de bedste soundbars

2. Kylian Mbappé – spilleren, der sætter standarden

Kylian Mbappé går ind i turneringen som den mest afgørende offensive spiller i international fodbold.

Hans udvikling har gjort ham mere kontrolleret. Han deltager mere i opbygningsspillet og styrer tempoet i angrebet med større præcision. Forsvaret tilpasser sig tidligt, ofte allerede inden han får bolden.

Den indflydelse rækker langt ud over de rene mål.

3. Jude Bellingham – ham, der holder sammen på det hele

Jude Bellingham bidrager med balance i flere aspekter af spillet.

Han fører bolden fremad under pres, arbejder defensivt og dukker konsekvent op i offensive områder. Hans indflydelse har været tydelig i Englands seneste landskampe, især når holdet har brug for stabilitet centralt på midtbanen.

Hans betydning kommer til udtryk gennem hele kampen.

4. Vinícius Júnior – spilleren, der sparker hul på forsvarsmuren

Vinícius Júnior lægger straks pres på modstanderens forsvar.

Hans evne til at vinde dueller ude på kanterne tvinger forsvaret til at ændre formation tidligt. Det åbner rum på andre dele af banen, som Brasilien derefter udnytter til at skabe angreb centralt.

Mange angreb starter netop med den første ubalance, han skaber.

5. Erling Haaland – ham, der forstår at udnytte de mindste chancer

Erling Haaland bygger sit spil på effektivitet.

Han fungerer ekstremt godt, selv når han ikke er så meget involveret, og kan forvandle små chancer til afgørende aktioner. I afgørende kampe, hvor antallet af målchancer ofte falder kraftigt, bliver denne effektivitet endnu vigtigere.

Hans blotte tilstedeværelse ændrer den måde, modstanderne forsvarer deres eget straffesparksfelt på.

6. Lamine Yamal – ekspert i små rum

Lamine Yamal går ind i 2026 med en klar rolle i Spaniens angreb.

Det, der især skiller sig ud, er hans beslutningstagning under pres. Han vælger konsekvent den rigtige løsning i trange rum og bidrager til at skabe målchancer, selv i mere kontrollerede angrebssekvenser.

Den rolige spillestil bliver særlig vigtig i langsommere og mere taktiske kampe.

• Vil du se hver eneste af Lamine Yamals bevægelser i fuld detalje? Gå ikke glip af vores guide til de bedste tv til VM i fodbold

7. Jamal Musiala – ham, der sørger for konstant at presse på

Jamal Musiala skaber fremdrift, selv når pladsen er trang.

Han driver spillet fremad med driblinger og tæt boldkontrol og holder angrebene i gang, selv når afleveringsmulighederne lukkes. Det bliver særligt vigtigt mod kompakte forsvar.

Hans spil hjælper holdet med at holde presset oppe i den offensive tredjedel.

Klar til 2026

VM i fodbold fordeler aldrig sine historier jævnt over hele turneringen. Nogle kampe går forbi uden at efterlade meget. Andre komprimerer det hele til nogle få sekunder: et løb, et skud eller en beslutning, der ikke ser særlig vigtig ud i realtid, men som senere viser sig at definere hele mesterskabet. Det er oftest der, forskellen ligger.

Når VM 2026 når sin sidste uge, vil størstedelen af startfeltet allerede være slået ud, og der vil kun være få hold og endnu færre spillere tilbage. De, der stadig er tilbage, er sjældent overraskelser. Det er de spillere, der fortsætter med at levere, når kampene bliver tættere. Denne liste vil ikke være helt præcis, men når turneringen begynder at indsnævres, er det disse navne, der mest sandsynligt stadig vil være tilbage.

VM i fodbold har eksisteret siden 1930 og har gennem årene opsamlet historier, som de fleste fans aldrig har hørt om: en hund der fandt det stjålne VM-pokal, en finale der teknisk set ikke var en finale, og en kamp så skæv at FIFA måtte ændre reglerne.

De mest ikoniske øjeblikke spilles om og om igen hvert fjerde år, indtil de næsten føles som hele historien. Det er de ikke. Bag dem gemmer sig en langsommere og langt mere besynderlig fortælling om fejltagelser, regelændringer og traditioner der opstod ved et tilfælde. Her er ti af dem inden VM 2026.

1. Pokalen hed ikke altid VM-pokalen

Den oprindelige pokal var opkaldt efter Jules Rimet, FIFA-præsidenten, der var drivkraften bag turneringens oprettelse. Først senere begyndte den mere generelt at blive kaldt »VM-pokalen«, især efter at Brasilien fik lov til at beholde den originale pokal permanent i 1970.

2. En hund reddede engang sportens største trofæ

Da Jules Rimet-pokalen blev stjålet i London i 1966, var det ikke politiet, der til sidst opklarede sagen. En hund ved navn Pickles fandt pokalen indpakket i avispapir under en hæk, hvilket forvandlede en potentiel katastrofe til en af sportshistoriens mest besynderlige historier.

3. Det første VM var tæt på aldrig at blive til noget

Turneringen i Uruguay i 1930 havde store problemer med deltagerantallet. Rejsen fra Europa tog flere uger med skib, og kun fire europæiske landshold nåede frem. Uden disse sene ankomster havde den første turnering risikeret at blive betydeligt mindre og langt mindre mindeværdig.

4. Brasiliens dominans handler om kontinuitet — ikke kun titler

Brasilien er det eneste landshold, der har deltaget i alle VM-slutrunder. Det er næsten lige så imponerende som deres fem VM-titler. Landsholdet har nået finaler, semifinaler og slutspil gennem flere generationer, hvilket gør dem til det mest konsekvent konkurrencedygtige hold i VM-historien.

Rekorder er én ting. De øjeblikke, som alle husker – Maradonas »Guds hånd«, Zidanes hovedstød og Messi, der til sidst løftede pokalen – er noget helt andet.

5. Den største sejr er stadig overraskende ensidig

Ungarns 10-1-sejr over El Salvador i 1982 er stadig den største sejrsmargen i en VM-kamp. Selvom fodbolden i dag er blevet betydeligt mere jævnbyrdig, har intet hold siden da været i nærheden af at matche det resultat.

6. Gule og røde kort fandtes ikke før 1970

Inden de gule og røde kort blev indført, var dommerne nødt til at meddele deres afgørelser mundtligt. Det skabte ofte forvirring, især på tværs af sprog, hvilket førte til, at det nu klassiske kortsystem blev indført under VM i 1970 i Mexico.

7. VM blev en gang afgjort uden en egentlig finale

VM i 1950 havde ingen traditionel finale. I stedet blev turneringen afgjort gennem en sidste gruppekamp. Uruguay besejrede Brasilien i den afgørende kamp (et resultat, der blev kendt som »Maracanazo«), men teknisk set blev kampen aldrig betegnet som en finale på det tidspunkt.

8. Miroslav Klose har en rekord, der kan holde i årtier

Kloses 16 VM-mål blev scoret fordelt over fire turneringer og kombinerede en lang karriere med en utrolig stabilitet. Moderne spillere har færre muligheder for at nå de samme tal, især med hurtigere udskiftninger og stadig større trupper.

9. Én kamp ændrede reglerne, så det blev svært at spille taktisk

»Skandalen i Gijón« i 1982, hvor Vesttyskland og Østrig aftalte et resultat, der var til fordel for begge hold, fik FIFA til at ændre reglerne for gruppespillet. Siden da er den sidste runde i gruppespillet blevet spillet samtidigt for at forhindre, at holdene manipulerer resultaterne.

10. VM 2026 vil ændre turneringens omfang fuldstændigt

Det næste VM, der afholdes i USA, Canada og Mexico, kommer til at omfatte 48 hold og 104 kampe. Denne udvidelse ændrer alt – fra hvor svært det bliver at kvalificere sig til, hvordan trupperne skal roteres – og vil sandsynligvis skabe helt nye typer rekorder alene på grund af det store antal kampe.

Det næste kapitel begynder i juni.

VM-historien er stadig under udvikling

VM i fodbold ændrer sig langsomt, men når der først sker ændringer, påvirker de som regel hele sporten. Regelændringer, nye formater og endda enkelte kontroverser sætter ofte deres præg på, hvordan fodbold spilles og organiseres på verdensplan.

At kende til disse mindre detaljer giver et klarere billede af, hvorfor VM føles anderledes end andre turneringer, og hvorfor hvert mesterskab fortsætter med at skrive nye kapitler i fodboldhistorien.

VM i fodbold har været afholdt siden 1930. I næsten et århundrede har turneringen budt på øjeblikke, der har fået verden til at stå stille: umulige mål, direkte snyd, sammenbrud, der har præget generationer, og fejringer, der har sagt mere, end nogen pressekonference nogensinde har kunnet gøre. Nogle handlede om ren genialitet, andre om ren kontrovers – mange om begge dele.

Inden VM 2026 starter den 11. juni i USA, Canada og Mexico, ser vi tilbage på fem øjeblikke, der har gjort VM i fodbold til det, det er i dag.

Indædte fodboldfans elsker turneringen og alle de mindeværdige øjeblikke, den byder på, men de øjeblikke, vi nævner nedenfor, er sådanne, som selv den mest lejlighedsvise fodboldseer husker – på godt og ondt.

1. Miraklet i Bern (1954)

Vesttyskland skulle egentlig aldrig have vundet VM-finalen i 1954. Ungarn havde ikke tabt en eneste kamp i fire år. De havde knust Tyskland med 8–3 i gruppespillet blot få uger forinden og var store favoritter forud for kampen på Wankdorfstadion i Bern i Schweiz.

Tyskland kom hurtigt bagud med 0-2 i løbet af de første 8 minutter. Efter 10 begyndte det tyske hold dog selv at smækker kasser ind, og Helmut Rahn scorede sejrsmålet til 3-2 med seks minutter tilbage af den ordinære spilletid. Sejren er stadig kendt i Tyskland som Das Wunder von Bern, og for et land, der stadig var i gang med at genopbygge sig selv efter Anden Verdenskrig, betød pokalen langt mere end blot et sportstrofæ.

Kommentatoren Herbert Zimmermanns klassiske radioreportage ("Aus dem Hintergrund müsste Rahn schießen… Tor! Tor! Tor! Tor!") er stadig et af de mest afspillede lydklip i europæisk fodboldhistorie.

• Læs mere: De bedste tv-apparater i 2026

2. Guds hånd (1986)

Argentina mod England, kvartfinale på Estadio Azteca i Mexico City. I det 51. minut sprang Diego Maradona op ved siden af Englands målmand Peter Shilton og sendte – som gentagelser senere bekræftede – bolden i mål med venstre hånd. Den tunesiske dommer Ali Bin Nasser så aldrig håndspillet. Målet blev godkendt.

Efter kampen blev Maradona spurgt, om målet virkelig var regulært, og han leverede da den klassiske replik: "Un poco con la cabeza de Maradona y otro poco con la mano de Dios" – lidt med Maradonas hoved og lidt med Guds hånd.

Fire minutter senere tog Maradona bolden på sin egen banehalvdel og drev den 60 meter forbi fem engelske spillere, før han rundede Shilton og sendte bolden i nettet. I 2002 kårede FIFA målet til "Århundredets mål". To øjeblikke, med fire minutters mellemrum, fra den samme spiller. Argentina gik derefter videre og vandt hele turneringen.

• Læs mere: De bedste soundbars i 2026

3. En skalle blev afslutningen for legendens karriere (2006)

Zinedine Zidane havde allerede meddelt, at VM 2006 ville blive hans sidste turnering. Frankrig nåede helt frem til finalen i Berlin mod Italien, hvor stillingen var 1–1 efter ordinær spilletid, og kampen gik i forlænget spilletid.

Så, i det 110. minut, tabte Zidan totalt sutten og gav Italiens forsvarsspiller Marco Materazzi et hovedstød lige i brystet.

Rødt kort. Zidane gik forbi VM-trofæet på vej ned i spillertunnelen. Det var sidste gang, han nogensinde rørte en fodbold i en turneringskamp. Italien vandt derefter på straffespark. Øjeblikket blev et af de mest analyserede øjeblikke i fodboldhistorien, og næsten 20 år senere er det stadig det første, mange tænker på, når VM 2006 kommer på tale.

4. Ydmygelsen i Mineirão: Tyskland 7, Brasilien 1 (2014)

Den 8. juli 2014 mødte værtslandet Brasilien Tyskland i semifinalen på Estádio Mineirão i Belo Horizonte. Tyskland scorede fem mål i løbet af de første 29 minutter. Thomas Müller åbnede scoringen i det 11. minut, Miroslav Klose gjorde det til 2–0 og overhalede dermed Ronaldo som den mest scorende spiller nogensinde i VM-historien, inden Toni Kroos og Sami Khedira hurtigt scorede flere mål.

Ved pausen stod det 5-0. Kameraerne klippede igen og igen til brasilianske tilskuere, der græd på tribunen. Nogle forlod arenaen allerede inden pausen. Indskiftede André Schürrle scorede yderligere to mål i anden halvleg og øgede til 7-0. Oscars sene reducering betød næsten ingenting.

Kampen blev kendt som "Mineirazo", en henvisning til Brasiliens nederlag mod Uruguay i VM-finalen på hjemmebane i 1950. Det var Brasiliens største hjemmenederlag nogensinde og den største sejrsmargen i en VM-semifinale.

5. Messi fik sin pokal efter 16 år (2022)

Lionel Messi havde forsøgt at vinde et VM siden 2006. Argentina tabte finalen mod Tyskland i 2014. Holdet røg ud allerede i den første slutspilsrunde både i 2010 og 2018. Da VM i Qatar 2022 gik i gang, var Messi 35 år gammel og havde offentligt udtalt, at det ville blive hans sidste turnering.

Finalen mod Frankrig gik i forlængelse, efter at kampen endte 3-3, hvor Kylian Mbappé scorede det første hattrick i en VM-finale siden Geoff Hurst i 1966. Kampen blev derefter afgjort på straffespark. Argentina vandt 4-2. Messi scorede to mål i den ordinære spilletid og scorede også sit straffespark i straffesparkskonkurrencen. Gonzalo Montiel scorede det afgørende straffespark.

Det var Argentinas første VM-titel siden Maradonas triumf i 1986, hele 36 år tidligere. Mange journalister har siden da kaldt kampen for den bedste VM-finale nogensinde. Det, der er sværere at argumentere imod, er, at det var den finale, Messi havde ventet på hele sin karriere.

Klar til 2026

Nu er det snart tid igen – 48 hold, 104 kampe, tre værtslande og 39 dages fodbold. VM 2026 bliver den største turnering i mesterskabets historie, og et eller andet sted undervejs vil vi næsten med sikkerhed se nye ikoniske øjeblikke blive skrevet ind i historiebøgerne. Hvad det bliver, må vi se, men før eller senere vil de nok ende på en liste som denne.

Ligesom andre teknologivirksomheder har Apple haft sin andel af nærmest mytiske produkter. Det er de gadgets, vi hørte rygter om i Apples første 50 år, men som aldrig blev til virkelighed og i stedet hurtigt endte i Apples glemmebog.

Men hvad var de egentlig? Og hvorfor blev de aldrig til virkelighed?

1. Apple Car (2014–2024)

Kodenavnet Project Titan blev brugt om den myteomspundne Apple Car, som til sidst endte på Apples skrotbunke efter et årti med eksperimenter. I løbet af den periode siges projektet at have skiftet form flere gange end Optimus Prime på en overdosis Energon.

Det ene øjeblik var det et halvautonomt elbil, der mindede om en gigantisk Magic Mouse. Senere blev den beskrevet som en futuristisk minibus i stil med branchens mest avancerede koncept, eller, mindre smigrende, som et brød.

Til sidst besluttede Apple sig for hellere at integrere sin teknologi i andre biler end at bygge sin egen. Men ikke før en Apple Car-prototype blev udsat for den ydmygelse at blive påkørt bagfra af en Nissan Leaf, der kørte med 15 km/t.

• Læs mere: Apples bilprojekt er lukket ned

2. Big Mac (1984)

Om ikke andet er det en skam, at dette produkt aldrig blev til virkelighed, for det ville have været underholdende at se Apple og McDonald’s kaste advokater efter hinanden. Denne computer var dog nærmest det modsatte af billig fastfood og skulle ifølge oplysninger have fået en elegant skærm i stående format, betydeligt mere kraft end en Mac og et Unix-baseret system.

Da Steve Jobs blev tvunget til at forlade Apple, blev Big Mac til Dead Mac, og et projekt, der hemmeligt havde kørt i baggrunden, dukkede til sidst op under det betydeligt mindre sjove navn Macintosh II.

I betragtning af at tidligere Apple-ansatte senere har afsløret, at Big Mac-prototypen aldrig kom længere end til et kredsløbskort monteret på en træplade, var det måske meget godt.

3. Apple Ring (fra 2013)

Med Apples forkærlighed for at få computere til at »forsvinde« kunne Apple Ring have været et logisk næste skridt i virksomhedens satsning på wearables. En sådan enhed ville få selv en iPod Shuffle (3. generation) til at virke stor i sammenligning, selvom det er svært at sige præcis, hvad den skulle bruges til. Sundhedssporing? Gestusstyring af andre Apple-enheder? Eller at give dig et elektrisk stød, hver gang du vover at kritisere Apple?

Apple Ring findes stadig kun i rygternes verden, sandsynligvis fordi andre smarte ringe ikke ligefrem har sat verden i brand, og fordi Apple allerede har løst de fleste tænkelige anvendelsesområder med Apple Watch.

Desuden er de fleste ikke særlig begejstrede for enheder, der kan gøre en masse ting, men mangler skærm og betjeningsknapper. Spørg bare alle, der ejede en iPod Shuffle fra tredje generation...

• Læs mere: Får vi en Apple Ring i 2026? Her er, hvad rygterne siger indtil videre

4. Apple TV (cirka 2010)

Apple, der bygger et rigtigt tv, altså et ægte Apple TV?

Steve Jobs skal have sagt, at Apple havde »knækket koden« til et brugervenligt, integreret tv, der skulle fjerne besværet med datidens tv-apparater. Det færdige produkt skulle angiveligt have været tilgængeligt i tre størrelser og have kostet det dobbelte af sammenlignelige tv-apparater på samme tid.

Det er dog tvivlsomt, om den brede masse ville have været villig til at betale det dobbelte, når de kunne få den samme oplevelse ved at købe et almindeligt tv og tilslutte en Apple TV (set-top-boks), den lille sorte boks.

Det er sandsynligvis derfor, projektet blev lagt ned efter et par år, ret brat. Passende nok, da nøjagtig det samme ofte sker med tv-serier.

5. PowerBook G5 (2005)

Apples „Intel Inside“-æra skyldtes i høj grad, at samarbejdet med IBM gik i stå. PowerPC G5-chippen i Macs nåede aldrig de hastigheder, der var blevet lovet. Endnu værre var det, at den trak så meget strøm og udviklede så meget varme, at den ikke fungerede i bærbare computere, som derfor blev hængende i G4-generationen.

Apple sigtede modigt mod det tilsyneladende umulige, mens internetkommentatorer udførte et mindre modigt arbejde ved at lave mockups af klodsagtige PowerBooks og visualisere, hvor gigantiske køleribber, der ville være nødvendige for at køre en G5-chip.

På en måde kan vi alligevel forestille os, hvordan en PowerBook G5 ville have set ud, da den første MacBook Pro med Intel i princippet var en PowerBook G4 - bare med en anden chip. Kølingen ville kræve blæsere, der lød som en jetmotor, for at forhindre computeren i at smelte.

6. Apple Watch med kamera (2016–2025)

Ikke engang kaptajn Kirks futuristiske håndledskommunikator havde video. Men det forhindrede ikke Apple i at forsøge at indbygge et kamera i Apple Watch. En række patenter og rygter tyder på, at funktionen næsten blev en besættelse, hvor Apple undersøgte muligheden for at placere et kamera i Digital Crown, i et aftageligt modul eller i enden af et bøjeligt armbånd.

Tilhængerne forestillede sig et Apple Watch, der kunne bruges til FaceTime og objektscanning. Kritikere var bekymrede for, at det (ligesom smarte briller) kunne blive et PR-problem på grund af hemmelige optagelser. Samtidig var der også kritiske spørgsmål omkring batteritid og brugervenlighed.

Lige nu ser det ud til, at Apple nøjes med kameraer på enheder, som mobil, tablet og Mac. Samtidig er der rygter om, at AirPods med kameraer stadig kan blive en realitet på et tidspunkt.

• Læs mere:
• AirPods med små AI-kameraer kan komme i 2027 – men det rejser spørgsmålet om, hvilken model de vil blive integreret i

7. Apple Paladin (midten af 1990'erne)

Kan du huske begrebet »digital hub«? Det var Apples ret succesrige idé om at placere en Mac i centrum af dit digitale liv. Før det og før Steve Jobs’ tilbagevenden fandtes Apple Paladin, som næsten kan beskrives som den digitale hubs onde LinkedIn-tvilling.

Okay, det er måske uretfærdigt, men kun fordi LinkedIn ikke eksisterede dengang. Heller ikke internettet, egentlig. Paladin (som også gik under det noget overdrevent spændende kodenavn Project X) forsøgte derfor at kombinere en computer, en faxmaskine, en scanner og en telefon i én og samme enhed.

Ifølge oplysninger skal nogle prototyper være sluppet ud i det fri, hvilket betyder, at Apple Paladin faktisk (næsten) eksisterede.

Siden introduktionen i 2024 har Samsungs OLED Glare Free-antirefleksskærm været en enkel, men effektiv måde at gøre det lettere at se indhold, selv mørkere film, i lyse rum ved at begrænse spejlende refleksioner.

Spejllignende refleksioner, hvor objekter reflekteres tydeligt i skærmen, har ofte været den største svaghed ved de normalt blanke og historisk set ikke særlig lysstærke paneler i de bedste OLED-tv. Der er to grunde til, at de er særligt forstyrrende: De har tydelige og kontrastrige detaljer, som gør det lettere for øjet at fange og fokusere på dem end på en diffus refleksion; og når man ufrivilligt fokuserer på dem, skal øjet justere sig, da refleksionen ligger i et andet fokusplan end selve tv-panelet.

Nyere OLED-modeller, som sidste års LG G5, har gjort et tappert forsøg på at håndtere spejllignende refleksioner, samtidig med at de bevarer en blank skærm, men de har i sidste ende ikke kunnet slå Samsung S95F's OLED Glare Free 2.0-skærm, som bruger en mat overflade til at gøre alle refleksioner diffuse.

Selvom fraværet af spejlrefleksioner er velkomment, er sortniveauet på S95F ikke lige så dybt eller fyldigt som på OLED-tv med blankere skærme, når der er lys, der skaber en tåget effekt. Det er et kompromis, men et, som jeg syntes var den bedste balance, hvis man ser meget tv i lyse rum – i hvert fald indtil nu.

Ved et LG-arrangement for nylig fik jeg set den nye LG G6 på stedet og bemærkede, at dens håndtering af refleksioner var et stort skridt op fra forgængeren. Jeg har nu fået LG G6 ind i vores testlaboratorium, så der er ingen bedre lejlighed til at teste dens antirefleksskærm med mine referencediske i det miljø, jeg er vant til, når jeg sammenligner tv-apparater.

The Batman: den ultimative test

The Batman er god til at teste kontrastnuancer. Den fungerer også som en fremragende »torturtest« for fjernsyn takket være sin lave mastering-lysstyrke på 400 nits (sammenlignet med branchestandarden på 1.000 nits).

Det betyder ikke kun, at risikoen for black crush (hvor detaljer forsvinder i mørke områder på skærmen) øges, men det gør den også meget svær at se på i et lyst rum, især på en traditionel blank OLED.

Da jeg startede mine sædvanlige testscener fra The Batman, vidste jeg, at S95F ville klare sig godt med at begrænse refleksioner, men at jeg ville være nødt til at gå på kompromis med sortniveauerne. Sådan var det dog ikke med LG G6.

I åbningsscenen med slagsmålet i metroen, hvor begge tv'erne var indstillet til HDR Filmmaker Mode (den mest korrekte, men også en af de mørkere billedindstillinger), viste G6 tydeligt dybere sortniveau og mere dynamisk kontrast. Den viste også bedre detaljerigdom i skyggerne, hvor flere objekter i baggrunden, såsom konturen af kiosken, fremstod tydeligere mod den mørke baggrund.

Selvom S95F effektivt begrænsede spejllignende refleksioner, så sorten mere lys ud i sammenligning, og detaljerne i skyggerne var dårligere, hvor de samme objekter, jeg tydeligt kunne se i baggrunden på G6, nu var mere skjulte.

Da jeg gik videre til en lidt lysere scene, gerningsstedet i borgmester Mitchells hus, viste G6 igen bedre detaljer i de mørke områder. Da en politibetjent standser Batman, viste G6 mere tekstur i Batmans dragt og maske end S95F. Lyset i korridoren så også mere kraftfuldt ud på G6, hvilket skabte en stærkere opfattet kontrast.

Under et nærbillede af Batmans ansigt, mens han taler med Gordon og en anden detektiv, hvor halvdelen af ansigtet ligger i skygge, viste G6 igen flere detaljer i Batmans venstre øje (den mere skjulte side), især det hvide i øjet. Dette var igen mere skjult på S95F.

Endelig viste en anden scene, hvor Bruce kører ind i Bathulen på sin motorcykel, G6’s overlegne skygge-detaljer. Når kameraet zoomer ud og viser hele hulen, ses flere detaljer i loftets klipper på G6 sammenlignet med S95F, samtidig er sortniveauet dybere.

I alle disse scener gjorde G6 et fantastisk arbejde med at begrænse spejllignende refleksioner, og selvom der stadig var enkelte genskær, forstyrrede de ikke min tv-oplevelse på samme måde, som jeg har oplevet på LG G5 og andre OLED-tv-apparater uden anti-glare-skærm.

Andre scener

Jeg besluttede at teste nogle andre mørke scener, men fra film med højere masteringlysstyrke. I Dark City, når John taler med receptionisten i åbningsscenen, leverede begge tv-apparater fremragende kontrast med en fin balance mellem den lyse lampe og skyggerne, der falder over de to karakterer.

Forskellen mellem G6 og S95F blev mindre her, og selvom sortniveauet stadig ikke var lige så dybt eller præcist som på G6, var det en forbedring i forhold til The Batman.

The Last Voyage Of The Demeter er en anden film med mange mørke scener, og de fleste af dem viste endnu en gang G6’s styrke. Selvom der stadig var visse spejllignende refleksioner på G6, men ingen på S95F, viste G6 betydeligt bedre detaljerigdom i skyggerne.

I en scene, hvor Clemens står på dækket ved siden af roret, ses meget mere af hans underkrop og hjørnet af trappen i forgrunden på G6 sammenlignet med S95F, hvor black crush virkelig fjerner detaljerne. Det var tilfældet i mange scener.

Genskær eller præcision?

En ting, der ikke kan benægtes, er S95F’s evne til at fjerne spejlede refleksioner. S95F er meget effektiv til at fjerne spejlende refleksioner fra både objekter og direkte lys og omdanner dem til en diffus tåge. Da jeg kiggede på loftslamperne i vores testlaboratorium på begge skærme, fjernede S95F både lyset og dets form fuldstændigt, mens lyset stadig var synligt på G6.

Selvom ovenstående er et ekstremt eksempel, er det værd at overveje for dig, der har lyskilder, der ikke kan flyttes, og som kan ses på tv-skærmen. S95F vil være mere effektiv, når det gælder om at fjerne disse forstyrrende refleksioner. Forskellen er nu, at der kræves betydeligt stærkere lys for at påvirke G6's billede, mens der tidligere ikke krævedes meget, før refleksioner blev synlige.

Jeg testede også metroscenen fra The Batman med S95F i den lysere Movie-billedtilstand, og selvom problemet med black crush forsvandt, så det hele lidt for lyst og overmættet ud, hvilket påvirkede filmens tone og nøjagtighed. Jeg foretrak at se på G6, selv i Filmmaker Mode med visse refleksioner – de er nu begrænsede nok til ikke at overtage billedet.

Selvom S95F stadig er bedst til helt at eliminere spejllignende refleksioner, har G6 gjort et enestående stykke arbejde med at reducere refleksionerne nok til visning i lyse rum, samtidig med at den leverer mere præcis sort og kontrast end S95F.

For en blank OLED-skærm er G6's antireflekshåndtering helt ærligt imponerende, og hvis jeg skulle vælge et tv til et lyst rum i dag, ville G6 have været mit valg.

Apple afslørede en række nye bærbare computere i sidste uge, og to modeller i særdeleshed vil sandsynligvis fange den gennemsnitlige forbrugers opmærksomhed: MacBook Air M5 og MacBook Neo.

Førstnævnte er den seneste version af det, der tidligere var Apples mest prisbillige MacBook-serie, men den titel overgår nu til Neo som den som den billigste bærbare computer i Apples sortiment.

Basismodellen af MacBook Neo koster faktisk kun lidt over halvdelen af den nye 13-tommer MacBook Air M5. Der findes også en 15-tommer version af Air, men her fokuserer vi på 13-tommer modellen, da den ligger tættere på i pris og størrelse.

Apple har dog indgået nogle kompromiser med specifikationerne for Neo, som starter ved 5.499 kroner for basismodellen – hvilket gør den til den billigste MacBook, der nogensinde er lanceret. MacBook Air M5 starter ved 9.999 kroner for 13-tommersversionen.

Hvis du vil vide, hvad de vigtigste forskelle mellem disse to Apple-bærbare computere er, er det netop det, vi vil gennemgå i denne sammenligning.

Først vil vi gennemgå de vigtigste specifikationer side om side, inden vi ser nærmere på hvert enkelt punkt. Vi vil afveje fordelene ved begge disse nye MacBook-modeller, så du kan beslutte, hvilken der bedst passer til dine behov.

MacBook Neo vs MacBook Air M5: specifikationer

MacBook Neo vs MacBook Air M5: design

MacBook Air M5 har samme design som sin forgænger med M4-chippen. Det er dog ikke noget negativt – vi er rigtig glade for designet. Denne computer er ganske enkelt et lille designmesterværk, så Apples beslutning om ikke at ændre det er faktisk en fordel.

MacBook Neo klarer sig også godt med hensyn til design i sin prisklasse. Der var bekymring for, at en billigere MacBook måske ikke ville bruge et aluminiumschassis, men Apple har gjort netop det og leveret en stilfuld bærbar computer, der føles robust og alligevel let, og som også fås i flere farver, der virkelig skiller sig ud.

MacBook Neo ser selvfølgelig ikke så eksklusiv ud som MacBook Air, men det er heller ikke meningen. Apple har gjort et godt stykke arbejde med Neo, hvor den eneste reelle indvending måske er, at skærmrammerne er lidt tykkere, hvilket giver computeren et lidt mere forældet look – men det er jo en smagssag.

MacBook Neo vs MacBook Air M5: skærm

MacBook Air M5 har en 13,6-tommer (eller alternativt 15,3-tommer) Liquid Retina-skærm med op til 500 nits lysstyrke, hvilket er det samme som dens forgænger med M4-chippen. Det er simpelthen en meget god skærm med en opløsning på 2.560 × 1.664 i 13-tommersversionen.

Hvis vi sammenligner den med 13-tommersskærmen (som faktisk er præcis 13 tommer) i MacBook Neo, ser vi også et Liquid Retina-panel, men med en opløsning på 2.408 × 1.506. Den har derfor en lidt lavere pixeltæthed – men ikke i nogen større praktisk udstrækning. Lysstyrken er også angivet til 500 nits.

Der er dog nogle tydeligere forskelle. MacBook Neo mangler Display P3-farveskalaen, som findes i MacBook Air (som giver mere levende farver), og den mangler også True Tone-teknologien, som gør det muligt for Air at justere skærmens farvetemperatur til det omgivende lys.

MacBook Neo har heller ingen udskæring til kameraet. Det betyder dog, at skærmrammerne er større, da webkameraet skal passe ind der.

MacBook Neo vs MacBook Air M5: ydelse

Den nye MacBook Air er udstyret med Apples M5-chip, en computerchip, der leverer virkelig kraftig ydeevne. Selvom det ikke er et kæmpe skridt op fra M4, er det stadig en mærkbar opgradering.

Den vil naturligvis være betydeligt hurtigere end processoren i MacBook Neo, da Apple har gjort noget helt anderledes med sin nye billige bærbare computer – nemlig at bruge en chip fra en telefon. A18 Pro, som Neo er baseret på, er den samme type Apple-udviklet silicium, der bruges i iPhone, og det hjælper med at holde prisen på denne MacBook betydeligt lavere.

Derudover kommer Neo med 8 GB RAM i entry-level-modellen sammenlignet med 16 GB i MacBook Air. Dette kan være et svagt punkt med hensyn til fremtidssikring.

Når det er sagt, bør Neo stadig fungere godt til alle dine daglige opgaver – ellers ville Apple næppe bruge processoren. Men det er klogt at holde forventningerne på et rimeligt niveau, når det gælder multithreaded ydeevne, multitasking og AI-ydeevne.

Processoren i Neo virker stadig hurtig nok til god single-threaded ydeevne, og Apple positionerer den budgetvenlige bærbare computer som et valg til »daglig produktivitet«. Det betyder e-mail, videosamtaler, webbrowsing, fotodeling og lignende – intet særligt krævende. Apples markedsføring nævner også lidt casual gaming, men der skal man nok også holde forventningerne nede.

Selvfølgelig vil vi først vide præcis, hvor hurtig MacBook Neo mht. at starte og køre almindelige apps, når vi selv får mulighed for at teste den – men den vil naturligvis ikke kunne konkurrere med MacBook Air M5.

MacBook Neo vs MacBook Air M5: batterilevetid

Apple hævder, at MacBook Air M5 har samme batterilevetid som den tidligere M4-model, nemlig op til 18 timer. I vores tests (webbrowsing) nåede den næsten 15 timer, hvilket stadig peger i retning af batterilevetid til en hel arbejdsdag.

Vi har endnu ikke testet MacBook Neo, men Apple hævder, at den bærbare computer kan klare op til 16 timers videostreaming og op til 11 timers webbrowsing via Wi-Fi. Konklusionen er derfor, at MacBook Neo sandsynligvis ikke ligger langt bag den imponerende batterilevetid, vi har set i MacBook Air, så der synes ikke at være nogen større kompromiser på det punkt.

Det er dog værd at bemærke, at MacBook Neo ikke har MagSafe-opladning. Den oplades via en af dens to USB-C-porte. I EU er der ingen oplader med i kassen – men du kan bruge enhver 20 W-oplader til telefoner. Det lyder som en langsommelig affære, men vi må vente og se, hvad det betyder i hverdagen.

MacBook Neo vs MacBook Air M5: Vurdering

De største fordele ved MacBook Air M5 er helt klart dens højere ydeevne takket være den kraftfulde M5-chip – sammenlignet med et mobilt system-on-chip i Neo – og dens mere eksklusive udtryk i form af design og detaljer.

Samtidig er det, MacBook Neo tilbyder til sin pris, faktisk overraskende attraktivt, især med hensyn til design og byggekvalitet, skærmen og batterilevetiden, hvor de kompromiser, Apple har indgået, ikke synes at være særlig problematiske. (I det mindste ved første øjekast – som nævnt har vi endnu ikke testet Neo).

MacBook Neo er helt klart det rigtige valg, hvis dine behov er ret basale, og du bare vil have en god bærbar computer til daglig brug. For dem, der har brug for en bærbar computer med mere kraft under hætten, er MacBook Air M5 imidlertid et fremragende valg. Prisen er steget lidt i forhold til forgængeren, men det skyldes også, at basislageret nu er fordoblet til 512 GB.

MacBook Air M1 kan være et alternativ

Det er også værd at nævne, at nogle mennesker overvejer at købe en renoveret MacBook Air M1 i stedet for en MacBook Neo.

Hvis du finder et rigtig godt tilbud på Air M1, er det forståeligt, men vi er ikke helt overbeviste om, at det er den rigtige vej at gå. Hovedsageligt fordi ydeevnen på den betydeligt ældre Air-model ikke kan måle sig med Neo – især når det kommer til single-threaded ydeevne eller for eksempel lettere spil.

Ja, MacBook Air M1 har et mere eksklusivt design – den har for eksempel et baggrundsbelyst tastatur og en skærm med bredt farvespektrum, der giver mere levende farver – men samlet set mener vi stadig, at MacBook Neo giver bedre værdi for pengene.

Dette gælder især, når man tænker på fremtidig support. MacBook Air M1 nærmer sig afslutningen af Apples supportperiode for macOS-opdateringer, mens Neo kun er i begyndelsen af sin livscyklus. Og når alt kommer til alt, er en renoveret computer ikke helt det samme som helt ny hardware.

Samsung har netop lanceret to nye par øretelefoner: Galaxy Buds4 og Galaxy Buds4 Pro. Jeg har haft mulighed for at lytte til begge modeller inden lanceringen, og baseret på mine indledende tests er der kun én model, du bør overveje at købe, hvis du har en Samsung-telefon – desværre er det den dyrere Pro-version.

Samsung lover store opgraderinger til både Buds4 og Buds4 Pro. Takket være »over 10.000 simuleringer« og mere end en million datapunkter om øreform, siger Samsung, at begge er mere komfortable og passer bedre end tidligere modeller, og jeg er tilbøjelig til at være enig.

I mine tests passer de mere åbne Buds (dvs. Buds4) godt, men jeg synes, at Buds4 Pro med deres ørepropper, der fylder øregangen, sidder mere sikkert.

Den mere sikre pasform er praktisk for hovedtelefonernes nye funktion: sporing af hovedbevægelser. Det er nyttigt, når det aktiveres – du kan nikke for at besvare opkald eller ryste på hovedet for at afvise dem eller svare ja eller nej på et AI-spørgsmål uden ord. Det fungerede godt, da jeg testede det, idet det registrerede reelle bevægelser og ignorerede andre hovedbevægelser.

Du får også et nyt metaldesign på høretelefonerne, og det føles stilfuldt og sofistikeret, samtidig med at det visuelt adskiller sig fra Apples AirPods-design, som mange konkurrenter synes at kopiere (bevidst eller ej). Jeg var ikke særlig glad for Buds3's futuristiske LED-æstetik, så jeg er glad for, at den er væk.

Med hensyn til farve fås begge modeller i hvid eller sort, men Pro-versionen fås også i en tredje, Samsung-webshop-eksklusiv lyserød variant, der er diskret, men stilfuld i virkeligheden.

Mere bas i Buds Pro

Nok om design — lad os tale om lyd, den vigtigste funktion.

Begge modeller understøtter 24-bit/96 kHz HiFi-lyd, hvis du har en premium Galaxy-telefon (S- og Z-serien), samt forbedret støjreduktion.

Takket være AI-funktioner er den adaptive profil bedre til at vide, hvornår den skal blokere lyde som flystøj og byggearbejde, og hvornår den skal lade sirener eller tale slippe igennem. Samtidig kan det være frustrerende, når jeg synger med på musikken, og støjreduktionen lader lyden slippe igennem.

Buds4 Pro har dog fået yderligere lydjusteringer, og det kan tydeligt mærkes.

Takket være et 20 % større baselement og en dedikeret diskant er der en rigere lyd, som den almindelige Buds4 simpelthen ikke kan matche.

Musikken lyder rigere med mere præcise høje toner og en kraftig (men ikke overdreven) bas, der afrunder det hele. Selv i basforstærkningsmodus kan Buds4 lyde lidt tynd i sammenligning.

Med støjreduktion aktiveret lukker Buds4 Pro effektivt omgivelserne ude. Da jeg testede dem, var folk nødt til at vinke foran mit ansigt for at få min opmærksomhed.

Buds4 var ikke dårlige, men sammenlignet med Buds4 Pro var både lyd og støjreducering mærkbart dårligere. Batterilevetiden er den samme som Samsung angav for Buds3: fem timer med ANC aktiveret for Buds4 og seks timer for Buds4 Pro. Opladningsetuiet giver yderligere 24 timers brug. Som en, der kan lide at lytte i timevis, ville jeg gerne have set en længere batterilevetid, men der er grænser for, hvor meget energi man kan putte i så små hovedtelefoner.

Vi vil lave en komplet anmeldelse af Samsung Galaxy Buds4 og Buds4 Pro, men min foreløbige konklusion er denne: køb Buds4 Pro – eller vent og spar sammen, indtil du kan. Buds4 er okay, men så heller ikke mere. Buds4 Pro er en meget bedre partner til din Samsung-telefon.

Opdaringerne i Samsungs Galaxy S26-serie er for det meste små, men hvis man har en smartphone som S24 Ultra eller ældre, er Galaxy S26 en virkelig spændende telefon. Det betyder ikke, at der ikke er sket nogle ændringer. De er der, og faktisk er S26 Ultra en af de mest raffinerede flagskibsmobiler lige nu - ikke mindst takket være en spritny og unik funktion - Privacy Display.

Vi har set nærmere på Galaxy S26 Ultra samt standard- og Plus-modellerne. Her er vores første indtryk...

Samsung Galaxy S26 Ultra: specifikationer og pris

Design

Ved første øjekast kan det være svært at se de vilde forskelle mellem Galaxy S26 Ultra og Galaxy S25 Ultra. Det skal dog siges, at designet har fået en opdatering. Nu er kanterne mere afrundede, og det betyder, at S26 Ultra ser lidt mere afslappet ud end det stramme business-look, som S25 Ultra har. Det betyder også, at S26 Ultra ligger bedre i hånden, hvilket jo også er ret vigtigt, når man tænker på, hvor ofte vi står med telefonen i hånden.

S26 Ultra er også lidt tyndere end S25 Ultra, hvilket er en fordel, men ikke umiddelbart mærkbar, da telefonen er omkring en halv millimeter længere og bredere end forgængeren.

Jeg har S25 Ultra ved hånden til en direkte sammenligning, men jeg synes, at S26 Ultra føles lidt mere raffineret, med fin en balance mellem behageligt afrundede kanter og en telefon, som er ret stor.

Skærmen er stadig 6,9 tommer, hvilket er rigeligt for de fleste mennesker, og den har et LTPO-panel med en variabel opdateringshastighed fra 120 Hz ned til 1 Hz.

Der er dog en mere skjult opgradering: ProScaler-opskaleringsfunktionen, som skærmen bruger til at forbedre visuelt materiale med lavere opløsning, så det passer bedre til skærmens opløsning på 3120 × 1440, er blevet forbedret. Skærmen understøtter også mDNI-codec, hvilket bør betyde, at den kan vise et bredere farvespektrum og gengive farver mere nøjagtigt.

I praksis er det nok kun de mest opmærksomme Galaxy-brugere, som vil bemærke større forskelle på det område, men som med mange tidligere Galaxy S Ultra-telefoner ser skærmen på S26 Ultra fantastisk ud. Og Samsung laver laver generelt nogle af de bedste telefonskærme.

Når det kommer til farvevalg, er der ikke sket så meget. Den vigtigste nye farve er »Cobalt Violet«, som er helt fin, ligesom resten af farverne: Sky Blue, Black, White og nuancer som »Silver Shadow« og »Pink Gold«. Farverne passer godt til en stor telefon, men efter den orange iPhone 16 Pro synes vi, at Samsung kunne have været mere dristige med nogle vildere farver.

Galaxy S26-serien: pris og tilængelighed

Galaxy S26 Ultra, S26+ og S26 kan købes fra 25. februar i farverne Cobalt Violet, White, Black og Sky Blue. Pink Gold og Silver Shadow er tilgængelige online.

Vejledende priser:

Samsung Galaxy S26:
256GB + 12GB RAM: 7.999 kroner
512GB + 12GB RAM: 9.499 kroner

Samsung Galaxy S26+:
256GB + 12GB RAM: 9.999 kroner
512GB + 12GB RAM: 11.499 kroner

Samsung Galaxy S26 Ultra:
256GB + 12GB RAM: 11.499 kroner
512GB + 12GB RAM: 12.999 kroner
1TB + 16GB RAM: 14.999 kroner

Ydeevne og batteri

Hvis vi kigger under motorhjelmen på Galaxy S26 Ultra, finder vi et 3-nanometer Qualcomm Snapdragon 8 Elite Gen 5 for Galaxy-chipset. Dette giver naturligvis en ydelsesforbedring for CPU-, GPU- og NPU-komponenterne, men i øjeblikket er der ikke noget, der virkelig skiller sig ud.

Det er endnu ikke klart, om Qualcomms nyeste mobilchip forbedrer spilydelsen på S26 Ultra drastisk. Den forbedrede NPU-ydeevne bør dog betyde hurtigere AI-funktioner uden at skulle bruge skyen.

Korrekte test og dybere benchmark-resultater vil vise det fulde billede, men forvent, at Galaxy S26 Ultra vil konkurrere med Apples A19 Pro-chip i iPhone 17 Pro Max og måske endda med den chip, der vil være i den næste generation af iPhones senere på året.

Der er også et redesignet dampkammer, der er større og 21 % mere effektivt til at sprede varme end før, hvilket bør være til gavn for mobile gamere og avancerede brugere. Det bør også hjælpe på batteriets levetid, og det er en fordel, fordi S26 Ultra beholder 5.000 mAh-batteriet fra sin forgænger. Det virker pludeslig ikke som ret meget, når f.eks. OnePlus 15 er udstyret med et batteri på 7.300 mAh.

Nu får Galaxy S26 Ultra så »Super Fast Charging 3.0«, som skulle kunne oplade batteriet fra nul til 75 % på 30 minutter, og »Super Fast Wireless Charging« tilbyder hurtigere trådløs opladning.

Som før omfatter lagerpladsmulighederne 256 GB, 512 GB og 1 TB. Denne gang får modellen med den største lagerkapacitet dog 16 GB RAM i stedet for 12 GB. Ekstra RAM er måske ikke noget, man normalt tænker på i telefoner, men med flere AI-funktioner, der tilføjes, bør mere hukommelse gøre oplevelsen hurtigere.

Samlet set er det meget af det, vi forventer af et Samsung-flagskib, men det virker ikke, som om ydeevnen vil være væsentligt bedre end i S25 Ultra.

Kameraer

Hovedkameraet i Samsung Galaxy S26 Ultra på 200 MP kan lukke 47 % mere lys ind, og telekameraet på 50 MP lukker 37 % mere lys ind, hvilket er ret imponerende. Dette resulterer i bedre natfotografering og videooptagelse, hvilket altid er godt, da der er meget at vinde ved dårlige lysforhold og billedbehandling.

Det er på softwaresiden, at tingene bliver mere interessante. Galaxy S26 Ultra kan nu spore motiver i 4K-video ved at optage i 8K og beskære ned til 4K, alt sammen med hjælp fra AI-behandling. For dem, der filmer koncerter eller sportsbegivenheder, kan dette være en rigtig praktisk funktion.

Der er også en AI-understøttet superstabil tilstand, der næsten fungerer som en digitalt gimbal for kameraerne. Ved at kombinere data fra gyroskopet og accelerometeret kan tilstanden automatisk stabilisere videoen, så horisonten altid er vandret, selv med bevægelser og vinkler på op til 360 grader. Det ser faktisk ud til at fungere supergodt og kan passe til indholdsskabere, der ikke ønsker at bruge penge på fysisk stabiliseringsudstyr.

I forhold til indholdsskabere, er understøtter Galaxy S26 Ultra også APV-videokodec, som ifølge Samsung giver næsten tabsløs video. Dette er ikke vores ekspertiseområde, men det får telefonen til at føles mere som et rigtigt værktøj end bare en gadget fyldt med funktioner.

Selfie-kameraet har stadig en 12 MP-sensor, men det har nu en AI-forbedret billedsignalprocessor, der hjælper kameraet med at forstå, hvad der er på billedet, og levere bedre portrætter og mere naturlige hudfarver – noget, vi længe har følt, at Samsung har haft svært ved at få til at fungere.

Samlet set føles det som om Samsung videreudviklet kameraerne i S26 Ultra med mere fokus på AI og software end på ny hardware. Hvis det fører til endnu mere raffinerede billeder fra et flagskib, der konsekvent rangerer højt på vores liste over de bedste kameratelefoner, er vi alle for det – men reelle tests vil afgøre, hvad S26 Ultra faktisk er i stand til.

AI-acceleration

Med Galaxy S25-serien føltes det som om Samsung virkelig ramte plet med AI-integration og sin egen Galaxy AI. Nu, med Galaxy S26 Ultra, føles det som om Samsung har en ægte »AI-telefon« takket være smartere værktøjer, opgraderinger og dybere AI-integration.

Med hensyn til opgraderinger er Photo Assist blevet smartere ved at gøre det muligt at tilføje objekter til billeder via naturlige sprogkommandoer, så du blot kan bede om, at noget genereres og placeres i en scene uden selv at skulle oprette et objekt. Hvis du stadig har brug for at gøre det, kan Creative Studio-værktøjet klare opgaven og oprette klistermærker, billedskabeloner, invitationer og mere via prompter, der derefter kan deles.

Circle to Search, som ikke er eksklusiv for Samsung-telefoner, kan nu genkende flere objekter, hvilket kan være en stor forbedring. Det har ikke været muligt at teste ordentligt endnu, men funktionen har tidligere imponeret.

Dokumentscanning kan nu udtrække flere data fra f.eks. skærmbilleder og reducere forvrængninger i scannede dokumenter, mens billeder automatisk kategoriseres og bliver søgbare med naturlige sprogforespørgsler.

Now Brief-, Now Bar- og Now Nudge-meddelelser er også blevet forbedret, så de giver mere personlig og kontekstuel information og forslag baseret på indholdet af en meddelelse eller besked – for eksempel ved at forstå, hvad en person spørger om i en besked, og foreslå alternativer, såsom at vise et telefonnummer til en person, der søger en kontakt, eller foreslå mødesteder, når en person spørger, om du vil mødes til frokost.

Dette understøttes af Personal Data Engine, som forsøger at hente information fra apps og meddelelser og analysere brugeradfærd mere indgående for at give mere personlige forslag. Ideen, som vi fortolker teknologien, er at gøre AI mere nyttig for dig i stedet for blot at være et værktøj, du aktivt skal arbejde med.

Audio Eraser har også fået en flot opgradering, da den nu fungerer med tredjepartsapps som YouTube og Instagram, hvor AI filtrerer baggrundsstøj, så du kan fokusere mere på f.eks. kommentatoren under en fodboldkamp.

Mens Google Gemini er den primære assistent på S26 Ultra, når det kommer til generel information, er Bixby blevet smartere med en ny sprogmodel i centrum, med det formål at hjælpe brugerne med at gøre mere på deres telefoner uden at skulle grave rundt i indstillingerne.

Bixby forstår naturligt sprog og kan for eksempel guide brugerne til skærmindstillinger, hvis du beder den om at »gøre skærmen mere behagelig for øjnene«, hvorefter assistenten foreslår at aktivere Eye Comfort Shield-tilstand.

Samsung siger, at det handler om mere end bare Bixby, der styrer telefonen – det handler om at forstå bedre, hvad du vil gøre. Det er en smart funktion, men funktionen er måske ikke nødvendig for alle; avancerede brugere vælger ofte Ultra-modeller og har måske ikke brug for hjælp til at finde indstillinger. Men da Samsung ofte skjuler funktioner i menuerne, så er det meget nyttigt at kunne bede Bixby om at finde en indstilling, du ikke kender navnet på. For spørgsmål, der ikke er relateret til telefonen, videresender S26 Ultras version af Bixby nu spørgsmålet til den nye AI-partner Perplexity.

Selvom der ikke er nogen helt nye AI-funktioner på Galaxy S26 Ultra, så er AI-oplevelsen mere sammenhængende, køre mere glidende og er mere responsiv i denne generation, hvilket gør det muligt for Ultra at konkurrere med intelligensen i Google Pixel 10 og Pixel 10 Pro.

Privacy Display

Når vi taler om særlige funktioner, er Galaxy S26 Ultras store nyhed dens Privacy Display. Den er eksklusiv for flagskibsmodellen og er den første telefon med privatlivsbeskyttelse på pixelniveau, som kan forhindre andre i at se, hvad du kigger på, fra næsten alle vinkler undtagen lige forfra.

I praksis fungerer det rigtig godt. Privacy Display kan aktiveres via hurtigmenuen i S26 Ultra og får straks skærmen til at se ud som en mørk overflade for alle, der prøver at se på den fra siden.

Der er også et godt niveau af tilpasning, hvor privatlivsskærmen kan aktiveres pr. app med forskellige grader af beskyttelse. Du kan for eksempel vælge at skjule notifikationer, men lade resten af skærmen være synlig. Det var svært at afgøre, hvor finjusterede indstillingerne er på den korte tid, vi havde, og det kan være, at mere detaljerede justeringer ikke er tilgængelige på nuværende tidspunkt; det får vi at se, når vi tester telefonen ordentligt.

Privacy Display er godt tænkt, og en fed funktion og noget lidt specielt i en mobil, som ellers ikke kommer med store ændringer i forhold til forgængeren. Det er ikke en total gamechanger for Galaxy Ultra-modellerne, og det er sandsynligvis ikke en funktion, som de fleste mennesker vil opgradere for – undtagen de mest privatlivsbevidste. Vi tror dog, at andre telefonproducenter vil følge trop, måske endda Apple, da privatlivets fred længe har været et af iPhones vigtigste principper.

Når vi taler om at følge trop, har Samsung også hentet inspiration fra Apple og Google og introduceret opkaldsscreening i Galaxy S26-serien. AI kan nu besvare opkald fra ukendte numre, bede den, der ringer, om at identificere sig selv og angive formålet med opkaldet og derefter give et resumé til brugeren, der kan vælge, om han eller hun vil besvare opkaldet. Det er måske ikke en original idé fra Samsung, og det virker ikke i Danmark endnu (så køb ikke mobilen for dén funktion), men tænk hvor besværligt livet bliver for telefonsvindelere, når funktionen kommer på dansk.

For dem, der er bekymrede for, at AI-funktioner vil have adgang til meget personlige data, er der mulighed for at kontrollere, hvor meget adgang AI får, både på systemniveau og for hver enkelt app.

Første indtryk

Samsung laver gode telefoner, og med Galaxy S-serien laver de virkelig gode telefoner. Det har ikke ændret sig med Galaxy S26 Ultra eller dens søskende. Det er måske den mest iterative generation af Galaxy S-telefoner, vi kan huske, men med S26 Ultra har Samsung taget sin bedste telefon og gjort den lidt bedre.

Mere tid og mere grundige tests vil vise, om vores første indtryk er korrekte, men på mange måder er det svært for Samsung at fejle her. Bedre AI-integration, kamerajusteringer, mere kraft og den nye Privacy Display gør S26 Ultra til en seriøs kandidat til årets mobil.

Med Watch GT Runner 2 har Huawei gjort noget, som det ikke rigtig har forsøgt før: Det har positioneret et ur direkte mod de mest etablerede løbeure på markedet. I praksis betyder det, at det skal kunne konkurrere med modeller som Garmin Forerunner 970 – en serie, der i mange år har været en slags benchmark for seriøse løbere.

Specifikationerne ser lovende ud på papiret, men for virkelig at blive et alternativ til Garmin kræves der mere end bare god hardware. Her er de områder, hvor Huawei Watch GT Runner 2 skal levere.

GPS-nøjagtigheden skal leve op til sine løfter

Garmin-ure har opbygget hele deres ry på at prioritere præcis og pålidelig GPS-sporing. Uanset om du løber i et bymiljø mellem høje bygninger, i tæt skov eller langs snoede stier, ender ruten normalt meget tæt på virkeligheden. For mange løbere er det netop derfor, Garmin er det oplagte valg – ikke på grund af designet eller apps, men fordi dataene simpelthen er pålidelige.

Huawei kommer med et stort løfte om forbedret præcision for urets nye antenneløsning, »Advanced 3D Floating Antenna Architecture«. Huawei henviser til interne tests, hvor uret angiveligt finder satellitter hurtigere og sporer ruter mere nøjagtigt end før – med 3,5 gange bedre præcision end den forrige generation og konsekvent bedre aflæsninger end topmodellerne fra Garmin og Coros. Det er et dristigt løfte, så det er vigtigt, at uret lever op til det, det lover.

Ingen vigtige funktioner bag betalingsmur

Garmin har for nylig modtaget betydelig kritik efter at have introduceret abonnementsplaner, hvor visse funktioner kræver betaling. Dette har skabt frustration blandt brugere, der allerede har betalt et betydeligt beløb for selve uret.

Huawei har også en premium-tjeneste i sit økosystem, men det er vigtigt, at virksomheden går forsigtigt frem her. Alle grundlæggende træningsfunktioner skal være inkluderet fra starten, så brugerne stadig får en komplet træningsoplevelse. Funktionerne bag betalingsmuren bør kun være en ekstra bonus. Ellers risikerer uret at miste et af sine største salgsargumenter: værdi.

Hvis Huawei stadig vælger at låse funktioner bag et abonnement, skal de være betydeligt billigere end de tilsvarende løsninger fra Garmin.

Prisfordelen kan være afgørende

Når det kommer til pris, er et stort plus for Huawei, at de er betydeligt billigere end Garmins topmodeller. Med en pris på 5.699 kroner for Garmin Forerunner 970 er den næsten dobbelt så dyr som Huawei Watch GT Runner 2, som har en lanceringspris på 2.999 kroner.

Hvis det nye løbeur kan måle sig med Garmin i forhold til ydeevne, vil prisen ikke kun være en bonus – den vil være et af urets vigtigste salgsargumenter. Mange løbere ønsker avancerede træningsdata, men vil nok være tilbageholdende med at bruge knap 6.000 kroner på et træningsur. Så hvis Huawei kan tilbyde en lignende oplevelse til en langt bedre pris, kan det være nok til at lokke mange brugere til at skifte platform.

Holdbarhed, batterilevetid – og det næste skridt

Garmin-ure er kendt for deres robusthed og holdbarhed, med solid konstruktion og lang batterilevetid, der kan modstå alle typer vejr og de mest intense træningsformer. Huawei matcher allerede dette meget godt med et titaniumhus, Kunlun-glas og 14 dages batterilevetid.

Garmins sortiment er dog omfattende og tilbyder også modeller med solceller, der oplader enhederne under træning på solrige dage. Dette kan være en afgørende faktor for ultraløbere, langdistanceturister og dem, der blot ønsker at undgå at oplade deres enheder så ofte.

Her havde vi gerne set, at Huawei tog det næste skridt – måske i form af en fremtidig Pro-model med solopladning. Hvis de også formår at bevare deres lavere pris, ville det være en rigtig interessant udfordrer, især da de fleste af nutidens fitnessure med solceller er rigtig dyre.

• Her er de bedste træningsure lige nu
• Læs vores store test af Huawei Watch GT 6 Pro

Android 17's første betaversion skulle have været udgivet i dag, men blev udsat i sidste øjeblik. Årsagen til udsættelsen er uklar, men Google har udtalt til 9to5Google at den »kommer snart«.

Derefter kunne den endelige version dukke op omkring juni, så uanset om vi er modige betatestere eller foretrækker fejlfri software, behøver vi nok ikke vente ret længe på at få fingrene i Android 17's nye funktioner.

Men hvilke nye funktioner kan vi forvente? Vi ved sandsynligvis ikke endnu alt, hvad Android 17 vil indeholde, men vi har en ret god idé om nogle af de ting, Google arbejder på. Nedenfor gennemgår vi fem funktioner, der er værd at se frem til i den næste store Android-opdatering.

1. Material 3 Expressive

Du tror måske, at Material 3 Expressive blev lanceret som en del af Android 16 – og det er sandt, men kun for Pixel-brugere. Nu forventes Material 3 Expressive at nå ud til betydeligt flere telefoner som en del af Android 17.

Dette er en større visuel omlægning med nye animationer, nye ikonformer, nye sløringseffekter og layoutændringer.

Da producenterne alligevel har tendens til at sætte deres eget præg på Android, får vi ikke nødvendigvis nøjagtig samme version som på Pixel-telefoner, men opdateringen betyder stadig, at mange Android-grænseflader vil komme til at se meget anderledes ud i forhold til i dag.

2. Motion Cues

Motion Cues er en funktion, der kan hjælpe med at reducere køresyge, når du bruger en Android-enhed i et køretøj i bevægelse. Det gør den ved at vise prikker på skærmen, der bevæger sig i forhold til telefonens bevægelse, hvilket gør det tydeligere for hjernen, om telefonen bevæger sig eller ej — hvilket igen kan reducere kvalme.

Vi ved ikke med sikkerhed, om funktionen vil blive lanceret som en del af Android 17, men Google arbejder angiveligt på den, og det ser ud til, at Motion Cues kan være klar til tiden til denne store Android-opdatering.

3. Adaptive apps

En funktion, der specifikt forventes i Android 17, er, at apps skal være mere tilpasningsdygtige til forskellige skærmstørrelser.

Med andre ord vil udviklere ikke længere kunne låse apps til bestemte størrelser eller retninger, hvilket betyder, at apps mere pålideligt vil fylde hele skærmen på en tablet eller foldbar telefon i stedet for at blive vist i et vindue, som det nogle gange er tilfældet i dag.

Dette bør være en vigtig opgradering for alle, der for eksempel har en Samsung Galaxy Z Fold 7 eller en Android-tablet.

4. Mere jævnere kameraovergange

Hvis du har en Android-telefon med flere kameraer, har du måske bemærket en kort pause, når du skifter mellem linser – dette er mere mærkbart på nogle telefoner end andre, men i mange tilfælde gør det linseskift langt fra glidende. Dette bør dog ændre sig med Android 17.

Google tilføjer et professionelt kamerainterface, der skal give meget mere jævne overgange mellem linser. Så hvis du f.eks. vil skifte fra vidvinkel til ultravidvinkel og derefter springe til tele, bør det være muligt at gøre det uden frysninger eller forsinkelser.

5. Versatile Video Coding

Endelig tilføjer Google understøttelse af Versatile Video Coding (VVC)-standarden med Android 17. Denne standard – også kendt som H.266 – er en videokomprimeringsmetode, der gør det muligt at gemme materiale på mindre lagerplads uden at miste meget kvalitet, hvilket er et stort fremskridt i forhold til den tidligere HEVC-standard (H.265).

Så hvis du filmer meget og har haft problemer med at vælge mellem at spare lagerplads eller bevare den originale kvalitet af dine videoer, kan Android 17 være løsningen.

Det skal dog siges, at funktionen også kræver, at enheden understøtter VVC, så ikke alle Android 17-telefoner og -tablets vil have denne mulighed.

Du har fundet et nyt tv til en god pris – perfekt! Men måske har du enten sat det op og tænkt: »Der er noget, der ikke helt føles rigtigt her«, eller også føler du bare, at du burde kunne få endnu mere ud af det. Så kan TechRadar hjælpe.

Som tv-anmelder hos TechRadar gennemgår jeg altid indstillingerne, før jeg begynder at teste et tv. Selv de bedste tv'er på markedet har indstillinger, der skal justeres. Lige ud af kassen kan et tv se »forkert« ud af flere årsager: for mørkt, for skarpt, for lyst, forkerte farver, unaturlige bevægelser – listen er lang.

Det kan virke uoverskueligt at dykke ned i tv-indstillingerne, men det kan også være meget givende, og du behøver ikke nødvendigvis at rode rundt i lang tid for at opnå en stor forskel. Der er masser af indstillinger, jeg kunne gennemgå her, men jeg har udvalgt tre grundlæggende indstillinger, som du bør tjekke på ethvert tv.

Billedtilstand

Den første indstilling, jeg ser på, når jeg tester tv'er, er billedtilstanden. For nogle år siden blev tv'er ofte leveret i »Vivid«-tilstand. Dette er en billedtilstand, jeg ikke anbefaler, da farverne ofte er overmættede, og detaljerne er for skarpe. Selvom de fleste tv'er nu leveres i »Eco«-tilstand, mere om det om et øjeblik, kan der stadig være modeller, der starter i »Vivid«-tilstand.

»Eco«-tilstand er præcis, hvad det lyder som: en energisparende billedindstilling, der begrænser lysstyrken og andre indstillinger for at spare energi. Dette er nyttigt, hvis du er meget bekymret for elforbruget, men det påvirker billedkvaliteten negativt. Mini-LED-tv, som er kendt for deres høje lysstyrke, kan se ret blege ud i »Eco«-tilstand, så det er værd at skifte til en anden tilstand.

Hvilken tilstand der er bedst, er i sidste ende et spørgsmål om smag. Personligt indstiller jeg tv'et til Filmmaker Mode, når jeg tester det, da det viser film på den mest »rene« og nøjagtige måde. Men det er ikke altid det bedste valg til alt.

Spiltilstand er naturligvis god til spil, Standard fungerer godt til tv og sport om dagen, og Biograf-tilstand kan være et lysere valg til film, hvis du synes, at Filmmaker Mode er for mørk, hvilket jeg gjorde, da jeg testede et af de bedste OLED-tv i 2025, LG B5. Uanset hvad du foretrækker, er det værd at prøve forskellige billedtilstande.

Du kan normalt ændre billedtilstanden via tv'ets hurtigmenu, hvis det har en, ved at trykke på indstillingsknappen på fjernbetjeningen eller via billedindstillingerne i hovedmenuen. Producenterne gør næsten altid denne indstilling til en af de nemmeste at finde.

Bevægelsesindstillinger

En af de mest almindelige klager over moderne tv'er er deres bevægelsesudjævning. På de fleste tv'er kaldes disse indstillinger noget i retning af »Blur Reduction« (sløringreduktion) og »Judder Reduction« (rystenreduktion). Når disse indstillinger er aktiveret, oplever mange mennesker det, der kaldes »soap opera-effekten«, fordi billedet ligner en billigt produceret tv-serie mere end en film.

Disse indstillinger forsøger at ændre indholdet på skærmen kunstigt. Da film optages med 24 billeder i sekundet og sport ofte med 30 billeder i sekundet, kan disse kunstige mellemliggende billeder forårsage alvorlige problemer. Resultatet kan være unaturlige bevægelser eller såkaldt ghosting, for eksempel en bold, der efterlader flere »skygger« efter sig, når den sparkes i en fodboldkamp.

Der er dog et modargument, at billigere tv faktisk kan have brug for lidt bevægelsesudjævning. Vanskelige scener, især panoreringer, kan se meget rykvise ud på enklere tv. Vi har set dette her hos TechRadar, da vi brugte en panorering over en klippevæg fra No Time To Die som en del af vores tv-tests. Af forskellige årsager er det endelige resultat ofte bedst, når der er aktiveret en lille mængde bevægelsesudjævning.

Det er i det mindste værd at gå ind i bevægelsesindstillingerne og justere dem, slå dem fra eller indstille dem til et lavt niveau, afhængigt af hvad der passer dig. Disse indstillinger findes normalt under billedindstillinger og kan undertiden findes under noget, der hedder »Klarhed« eller lignende.

Energibesparende tilstand

Det her er måske lidt kontroversielt. For selvom vi hos TechRadar er store fortalere for at spare på energien. så kan energibesparende indstillinger være en reel hindring for tv'ets ydeevne.

Det er lysstyrken, hvor energibesparende indstillinger gør den største forskel. En almindelig klage, jeg modtog, da jeg arbejdede i AV-detailhandlen, var, at et tv »ikke så ud som i butikken«, når kunden pakkede sit nye tv ud derhjemme, fordi det virkede for mørkt.

Dette skyldes normalt enten den »Eco«-billedtilstand, jeg nævnte tidligere, eller separate energibesparende indstillinger, der begrænser lysstyrken.

Jeg bemærkede det særligt tydeligt sidste år på OLED-tv fra LG og Samsung. Nogle OLED-modeller har allerede begrænset lysstyrke, og med energibesparende tilstand aktiveret blev det endnu værre. En hurtig tur til billedindstillingerne, eller i LG's tilfælde Generelle indstillinger > Energibesparende tilstand, og at slå dette fra resulterede straks i et betydeligt lysere billede.

Mange fjernsyn har også indstillinger for omgivende lys, som justerer lysstyrken i forhold til rummet. I et mørkt rum dæmpes billedet, og i et lyst rum lyses det op. Det kan være en god måde at spare energi på uden så stor negativ indvirkning, da justeringen sker automatisk.

Den årlige teknologimesse, som vi gerne forkorter til CES 2026, er i fuld gang i Las Vegas, Nevada, og hvis du er klar til at fokusere udelukkende på lyd, så bliv hængende hos os.

Denne årlige begivenhed leverer altid nogle af de mest tankevækkende – og bedste – øretelefoner, vi har set, sammen med nogle af de mærkeligste og mest spændende hovedtelefoner, der finder vej fra messen til forbrugermarkedet.

Så hvordan ser 2026 ud? Kort sagt: De store navne går all in. Vi har alt fra smukt designede åbne øretelefoner i ear-cuff-stil til on-ear-hovedtelefoner, der kan drejes og omdannes til bærbare højttalere. Der er virkelig meget innovation i spil. Er du klar? Så lad os komme i gang.

1. Shokz Openfit Pro

• Shokz' første åbne øretelefoner med aktiv støjreduktion
• ...og de er så gode, at vi glemte, at det ikke var traditionelle øretelefoner.

Alle, der er bekendt med træningsfokuserede lydprodukter, behøver ingen introduktion til Shokz. Men dette er noget nyt – og med nyt mener vi den nyligt lancerede OpenFit Pro.

Årsagen er enkel: Dette er Shokz' første åbne øretelefoner med »synkroniseret dobbeltmembran-driver og støjreduktion«. For os betyder »støjreduktion« aktiv støjreduktion i et åbent design. Det burde ikke fungere – men det gør det.

Shokz fremhæver sin nye SuperBoost-algoritme for »dynamisk og forvrængningsfri lyd« sammen med en eksklusiv fornemmelse takket være en »PMI-kuppel i flykvalitet«. Fra vores side vil vi også gerne fremhæve den sikre, men stadig åbne pasform, som skabes af en lille forhøjet sektion på dækslet. Den hviler pænt i og bag cimba concha (en af de indre folder i det ydre øre, over selve concha), hvilket betød, at de sad fast for os – selv under tennis.

Shokz OpenFit Pro er også klar til Dolby Atmos-indhold med hovedsporing, der reagerede hurtigt og jævnt, når vi bevægede vores hoveder mod lydkilden under vores indledende tests.

Et flagskib i funktioner betyder også et flagskib i pris. Med en pris på 219 £, hvilket svarer til cirka 1.870 kroner, er de ikke billige. Dette er især bemærkelsesværdigt, fordi førstepladsen i vores købsguide i øjeblikket indtages af et andet Shokz-par, Shokz OpenFit 2+, som havde en lanceringspris på 239 £.

Er OpenFit Pro prisen værd? Det må tiden vise.

2. Fender Mix

• Fenders første hovedtelefoner har en batterilevetid på op til 100 timer – klar til virkelig lange jam-sessions
• Men passer designet virkelig til den ikoniske Stratocaster?

Her er de: de første trådløse hovedtelefoner med Fender-logoet, kaldet Fender Mix (i markedsføringen betegnet som »MIX«). De forventes at blive lanceret inden for kort tid og vil ligge i mellemprissegmentet med en pris på 299 dollar, hvilket svarer til cirka 1.900 kroner.

De har 40 mm-drivere og tilbyder stort set alle de funktioner, vi nu forventer af de bedste hovedtelefoner: aktiv støjreduktion, rumlig lyd, en 3,5 mm-tilslutning og mulighed for at lytte via både USB-C og et 3,5 mm-kabel.

Det store samtaleemne er batteriets levetid. Fender hævder 52 timer med støjreduktion aktiveret eller hele 100 timer uden. Og ja, med kabel kan du fortsætte med at lytte, selv når batteriet viser 0 procent. Med Fender slutter musiken simpelthen aldrig.

Vores indvending? Designet. Mix ligner meget et par almindelige Bluetooth-hovedtelefoner. Og Fender Stratocaster er alt andet end en almindelig elektrisk guitar. Sammenlignet med Marshalls over-ear-hovedtelefoner, som konsekvent bevarer deres forstærker-DNA i deres design, virker Fenders bidrag lidt... kedeligt. Eller er det bare os?

3. JBL Soundgear Clips

• JBLs første åbne øretelefoner i cuff-stil
• Vores favorit fra JBLs store lancering – også blandt de mange produkter på CES

Hvis der var en pris for flest produktlanceringer på CES, ville JBL være godt placeret. Alene i Las Vegas har virksomheden præsenteret tre forskellige modeller af åbne øretelefoner plus et sportsfokuseret alternativ ved siden af.

Vores favorit? JBL Soundgear Clips – og ikke kun fordi vi elsker en lilla, stilfuldt designet øreklemme i 90'er-stil (selvom det helt sikkert spiller en rolle).

Lidt mere om dem: De helt nye Soundgear Clips, som vi så i lilla, men som også fås i kobber, blå og hvid, forventes at koste 149 dollar ved lanceringen, eller omkring 960 kroner. JBL er ivrig efter at fremhæve sin egen “luftbåren” (air-conduction) lydteknologi, der er baseret på JBL's OpenSound-teknologi, suppleret med en forbedret algoritme til basforbedring.

Batteriets levetid angives til op til 32 timer i alt, fordelt på 8 timer i øretelefonerne og 24 timer i opladningsetuiet. De er IP54-klassificeret for vand og støv, har berøringsbetjening direkte på øret og giver dig mulighed for at tilpasse funktionerne via JBL Headphones-appen.

4. TDM Neo

• Hovedtelefoner, som du kan vende for at omdanne dem til en Bluetooth-højttaler
• 200 timers batterilevetid som hovedtelefoner, 10 timer som højttaler

Det lyder måske som en gimmick, men efter at have hørt vores kollegas mening efter at have testet dem på messen, må vi sige, at de faktisk både er charmerende og overraskende gennemtænkte.

Ved første øjekast ligner TDM Neo et par almindelige trådløse on-ear-hovedtelefoner med en valgfri 3,5 mm-tilslutning og betjeningsknapper på ørekopperne. Men hvis man drejer dem, så hovedbøjlen komprimeres og enhederne danner en rund form, begynder de straks at afspille musik højt gennem indbyggede, udadvendte højttalere.

De har i alt fire elementer – et indadvendt og et udadvendt pr. ørekop – samt to separate forstærkere. Højttalertilstand kan klare 10 timers afspilning på en enkelt opladning, og da højttalere bruger betydeligt mere strøm end hovedtelefondrivere, betyder det hele 200 timers batterilevetid i hovedtelefontilstand. Ærligt talt er det lidt vildt, især da de ikke er væsentligt større end almindelige hovedtelefoner. Der er dog ingen aktiv støjreduktion.

Detaljerne er gennemtænkte. Som standard skifter de automatisk til højttalertilstand, når du drejer dem, men du kan også indstille dem til at pause musikken i stedet. Når du folder dem sammen, låses hængslerne magnetisk, hvilket giver en klar fornemmelse af, at tilstanden er aktiveret, og de fungerer også som et fladt stativ, når enheden står oprejst og afspiller.

TDM Neo lanceres via Kickstarter i 2026. Den version, der blev testet på messen, var fuldt funktionel og lød angiveligt overraskende godt med en betydelig dybde i bassen. Og ja, TDM står for »Tomorrow Doesn't Matter« (I morgen betyder ikke noget), hvilket skal formidle en verden, hvor mennesker lever i nuet og deler det, de lytter til, så snart de træder ind i en social sammenhæng. Vi indrømmer, at vi havde brug for den forklaring.

5. Anker Soundcore Aerofit 2 Pro

• Hvornår er åbne øretelefoner ikke åbne? Når de også kan blive in-ear
• Og det stopper ikke der – der er faktisk fem forskellige tilstande

Efter den eksplosive vækst i åbne øretelefoner i 2025 forventes markedet for åbne modeller med støjreduktion at fortsætte med at vokse i 2026. Alligevel troede vi ikke, at det ville tage mere end en uge, før et firma kom med noget, der virkelig skiller sig ud – men CES er CES.

Hvad mener vi? I modsætning til de fleste åbne øretelefoner er de nye Anker Soundcore AeroFit 2 Pro ikke rigtig åbne – og alligevel er de det. På en måde.

Disse hybrider kan skiftes mellem to grundlæggende tilstande (eller fem, teknisk set, men de er alle fysisk baseret på de samme to). Vil du høre din omgivelser? Så brug dem i åben tilstand. Vil du have aktiv støjreduktion? Skift til in-ear-tilstand og lyt med ANC aktiveret.

Og ja – for at være helt klar – hvilken tilstand du vælger, er afgørende for, hvor langt ind i øret øretelefonernes skal sidde. Formskiftende øretelefoner, ganske enkelt.

Anker Soundcore AeroFit 2 Pro er planlagt til at blive lanceret i februar 2026 med en pris på mellem 150 og 200 pund, eller cirka 1.300-1.700 kroner. Anker ønskede ikke at bekræfte den nøjagtige pris ved vores møde før CES. Kort sagt: Hold øje med dem – vi kan ikke vente med at teste dem ordentligt.

6. Neurable x HyperX – prototype til gaming-headset

• Neurables' forbløffende hjerne-teknologi – nu i et gaming-headset
• Designet til at forbedre din præstation i Valorant – og ifølge en kollega virker det

Vi har tidligere oplevet Neurables næsten science fiction-lignende teknologi til tankelæsende hovedtelefoner, efter at have forsøgt (og stort set mislykkedes) at opnå en høj grad af fokus med MW75 Neuro.

Siden da har virksomheden lanceret en lettere og mere overkommelig model, MW75 Neuro LT, som giver et dagligt kognitivt øjebliksbillede på to minutter – stadig med de samme 12-kanals tørre EEG-sensorer, der er diskret indbygget i ørepuderne.

På CES 2026 har Neurable nu anvendt både sin hardware og software til et gaming-headset i samarbejde med HyperX. En af vores kolleger testede det på stedet (og nej, vi er ikke det mindste jaloux).

Her fokuserer teknologien på to ting: at optimere din mentale tilstand, før du begynder at spille, for at forbedre din præstation, og at overvåge aktiviteten under spilsessionen for at se, om du holder dig på toppen af dit spil.

Resultaterne er imponerende. Ifølge Neurable forbedrede professionelle e-sportsspillere deres nøjagtighed med omkring 3 procent efter at have brugt headsetets såkaldte »Priming«-proces. Den gennemsnitlige forbedring var omkring 1,5 procent, og reaktionstiden siges at være forbedret med gennemsnitligt 40 millisekunder – et par frames, men i gamingverdenen er det faktisk en betydelig forskel.

Dette er et produkt, der er for komplekst til at gøre det retfærdighed i en kort sammenfatning. Men vi kan sige, at vores kollega beskrev fokusværktøjet som »næsten øjeblikkeligt vanedannende«.

7. Klipsch Atlas

• Klipschs første over-ear-hovedtelefoner i ti år – og der er tre modeller
• Tre helt forskellige muligheder, herunder en flagskibsmodel med et semi-åbent design

For os er dette et af de mest ventede comebacks på CES. Klipsch Atlas-serien markerer ikke kun virksomhedens 80-års jubilæum, men også ti år siden Klipsch sidst lancerede et par over-ear-hovedtelefoner – Heritage-serien, som blev afsløret på CES for et årti siden.

Atlas-serien består af tre forskellige og virkelig stilfulde modeller, som alle forventes at blive lanceret i USA i sommeren 2026.

Atlas HP-1 er et par trådløse over-ear-hovedtelefoner med aktiv støjreduktion. Klipsch vil have os til at tænke »ultralet, behagelig at bruge i længere tid og med imponerende batterilevetid«. Her anvendes virksomhedens koaksiale driverløsning sammen med det, der beskrives som »planlagt support til tredjeparts rumlig lyd og høringskompensationsfunktioner«. Meget interessant.

Atlas HP-2 beskrives som en »lukket hi-fi-løsning, der er finjusteret til klasseledende basrespons og dyb, omsluttende lavfrekvens«, rettet mod lyttere, der ønsker fysisk energi uden at gå på kompromis med finesse. Et oplagt valg for baselskere.

Atlas HP-3 er flagskibet: et semi-åbent premium-design til kritisk tokanalslyd med en luftig, højttalerlignende lyd til audiofile. Luksus er nøgleordet her, og den overdådige emballage indeholder endda en dedikeret hovedtelefonholder, så du kan beundre dem, selv når du ikke har dem på.

Alle modeller forventes at blive lanceret i USA i sommeren 2026, mens andre markeder endnu ikke er bekræftet. Priserne er heller ikke bekræftet endnu, men vi ville blive meget overraskede, hvis de endte i kategorien med de bedste billige hovedtelefoner.

Det er let at lade sig påvirke af alle de dystre overskrifter, der hævder, at efterspørgslen efter elbiler er faldende i en sådan grad, at store bilproducenter er ved at revurdere deres strategier fuldstændigt.

Det er rigtigt, at aktører som Porsche og Ford har taget afstand fra tidligere planer og presset benzinmotorer og hybriddrivlinjer ind i modeller, der oprindeligt var tiltænkt som fuldt elektriske, men det er langt fra tilfældet for alle.

Kia, Hyundai, Renault, Peugeot og Volkswagen-koncernen fortsatte med at lancere nye og spændende elbiler i 2025, mens Tesla opdaterede sine to bedst sælgende modeller – Model 3 og Model Y – i løbet af året.

Derudover er kinesiske mærker, der tidligere opererede i udkanten af markedet, blevet stadig mere mainstream. BYD, MG, LeapMotor og flere andre har nu store markedsandele i Storbritannien, Europa og andre steder, og BYD har endda slået Tesla af pinden som bedstsælgende elbil i verden.

I USA er billedet noget anderledes. Der har reducerede incitamenter og skattelettelser bremset udviklingen af elbiler, hvilket har tvunget mange af de ovennævnte mærker til at genoverveje deres elbilstrategier i Nordamerika for at forblive rentable.

Polestar, Volkswagen, Audi og Mercedes-Benz har alle sat planerne om at lancere visse modeller i USA på pause eller skrottet dem, men det har ikke afholdt de indenlandske producenter fra at fortsætte med at levere. Tesla og Rivian fortsætter med at nå ud til nye købere, Hyundai og Kia er stadig populære, og Nissans nyligt lancerede Leaf gør indtryk takket være sin rækkevidde og overkommelige pris.

Efter at have kørt i et stort antal elbiler i 2025 er dette mit udvalg af de bedste – håndplukkede for deres kombination af praktisk anvendelighed, overkommelig pris og teknologi.

1. Tesla Model Y

Den opdaterede Model Y er uden tvivl den bedste bil, Tesla nogensinde har bygget. Den kombinerer fremragende praktisk anvendelighed med imponerende rækkevidde, pålidelig hurtig offentlig opladning og en mere støjsvag og raffineret køreoplevelse end tidligere generationer.

Det er rigtigt, at det udvendige design stadig er kontroversielt, men den seneste opdatering har virkelig skærpet udseendet, moderniseret linjerne og tilføjet lysbånd i fuld bredde foran og bagpå, så bilen vender hovederne på vejen.

Efter at have kørt både Premium- og Performance-versionerne kan jeg med sikkerhed sige, at Performance-versionen er det rigtige valg – især i Long Range-versionen med baghjulstræk.

Den nyeste Model Y er uden tvivl en af de mest effektive og brugervenlige elbiler, der kan købes lige nu.

• Læs mere: Jeg har kørt den nye Tesla Model Y Performance – og selvom det er en rigtig god bil, er den slet ikke så spændende som før.

2. MG IM5

Tesla får hele tiden hård konkurrence, og MG's seneste premium-mærke – Intelligent Mobility – lægger ikke skjul på, at de vil konkurrere med Tesla Model 3.

Bilen kommer fra Kinas enorme SAIC Group og er baseret på en fuldt elektrisk platform, der deles med flere premium-sedaner på det indenlandske marked. Til Europa er der dog foretaget en række justeringer for at tiltrække mere kræsne købere.

Specifikationerne er imponerende: op til 655 kilometers rækkevidde, 17 minutter at oplade fra 10 til 80 procent og 0-100 km/t på 3,2 sekunder i Performance-versionen med 751 hestekræfter. Det er Porsche Taycan-niveau – til en brøkdel af prisen.

Fra de fleste vinkler er det også en flot bil, med lidt Aston Martin bagtil og masser af Taycan foran. Imitation er jo den mest oprigtige form for smiger, ikke sandt?

Den tilbyder også en bred vifte af avancerede førerassistancesystemer og infotainment-teknologi til relativt få penge.

Hvis man kan se bort fra den ret stive affjedring, det faktum, at stort set alt styres via en lidt irriterende touchscreen, og den dårlige udsyn bagud, får man en imponerende kombination af ydeevne, elektrisk rækkevidde og teknologi til færre penge end Polestar 2, Mercedes-Benz CLA og – selvfølgelig – Tesla Model 3, som den aktivt jagter i Europa.

3. Kia EV4

Kias udvalg af fuldelektriske biler er virkelig imponerende. Det spænder fra den kommende, lille EV2 til stilfulde sedans og crossovers og helt op til den enorme syv-sæders EV9 SUV i toppen af serien. Der er virkelig noget for enhver smag.

EV4 er en af de nyeste modeller og er designet til at udnytte Europas forkærlighed for klassiske hatchbacks. Den låner elementer fra den større EV6 og den mindre EV3, men pakker dem sammen til noget, der ikke er endnu en SUV eller crossover.

Det dristige design, den meget høje kørekomfort og den imponerende rækkevidde gør den til et attraktivt køb. Kias nyeste infotainmentsystem er også det skarpeste og mest teknologisk avancerede, de har udviklet til dato, med ChatGPT-integration til naturlig stemmestyring.

Den har et stort og praktisk bagagerum, og fordi den ikke sidder så højt som nogle af sine SUV-søskende, er vejgrebet rigtig godt. Forvent ikke samme køreoplevelse som i en Golf GTI, men ellers er det en fremragende allround-bil, der er underholdende nok for de fleste.

• Læs mere: Jeg har kørt den nye Kia EV4 elbil - her er tre gode grunde til, at den endelig gør hatchbacks spændende igen

4. Citroen ë-C5 Aircross

Nogle gange er de bedste biler dem, der klarer det grundlæggende med lethed, uden ståhej og fanfare. Biler, der prioriterer komfort og praktisk anvendelighed frem for prangende design og halsbrækkende ydeevne.

Citroëns nyeste ë-C5 Aircross – mærkets første model på Stellantis STLA Medium-platformen – er netop sådan en bil. Den tilbyder enten 520 eller 680 kilometers rækkevidde afhængigt af batterivalget, fuldt godkendt ydeevne og en af de mest komfortable køreoplevelser på markedet.

Affjedringen med »Progressive Hydraulic Cushions« får bilen til at føles som om den svæver, mens den store SUV med fem sæder tilbyder generøs opbevaringsplads og meget komfortable sæder til alle ombord.

Indvendigt byder den på fransk designflair med nogle af de mest komfortable forsæder, jeg nogensinde har siddet i. Infotainmentsystemet er ikke klasseledende, men det fungerer godt og er nemt at bruge.

Priserne begynder ved 259.990 kroner for basismodellerne, hvilket er yderst konkurrencedygtigt for en elbil, der er så praktisk og komfortabel som denne.

5. Renault 4 E-Tech

Selvom jeg kørte denne bil meget tidligt i 2025, er den stadig en af de mest mindeværdige, takket være dens fremragende kombination af småbilskänsla, fine køreegenskaber og en meget attraktiv pris.

Renault 4 E-Tech er baseret på den lige så fremragende Renault 5 E-Tech, men R4 tilføjer en ekstra dosis praktisk funktionalitet med lidt mere benplads på bagsædet og smartere opbevaringsløsninger rundt om i kabinen. Samtidig bevarer den noget af R5's frække karakter i sin køreegenskaber og opførsel på vejen.

Frem for alt er dette en af de mest overkommelige elbiler, der i øjeblikket er til salg i Europa, med priser fra 206.990 kroner. På trods af dette formår den at levere et design, der virkelig fanger øjet, et interiør i premium-kvalitet og den nyeste teknologi om bord – herunder et Android Automotive-baseret infotainmentsystem med Google Maps og andre indbyggede apps.

• Læs mere: Jeg har kørt den retroinspirerede Renault 4 E-Tech, og den er lige så sjov som R5... men med flere praktiske fordele.

6. Mercedes-Benz CLA

Mercedes har lagt al sin tekniske ekspertise i den nyeste CLA-model, og det kan man mærke. Vi får ikke kun en smart to-trins gearkasse (designet med henblik på effektivitet frem for ydeevne), lav luftmodstandskoefficient og den nyeste 800V-arkitektur til elektrisk drev, men også mærkets nye Super Screen-teknologi, der giver en biografagtig fornemmelse i kabinen.

Resultatet er en bil, der kan køre omkring 528 kilometer på en enkelt opladning, men stadig klarer 0-100 km/t på meget respektable 4,9 sekunder. Opladningen er også lynhurtig, og interiøret tilbyder den høje kvalitet i pasform og materialevalg, som man forventer af det tyske mærke. Skærmteknologien er i en klasse for sig.

De billigste modeller starter ved 399.900 kroner. Det placerer den i samme prisklasse som Tesla Model 3 og Model Y, men her får man en længere rækkevidde på en enkelt opladning og betydeligt hurtigere opladningstider.

• Læs mere: Jeg har kørt den nye Mercedes-Benz CLA, og den har overbevist mig om, at elbiler faktisk kan være spændende.

7. Smart #5

Smart producerer ikke længere små bybiler – i hvert fald ikke før Smart #2 kommer på markedet – men fokuserer nu på forskellige SUV-modeller, der kombinerer Mercedes-Benz' DNA med teknologi fra den kinesiske gigant Geely.

Jeg var ikke særlig imponeret over Smart #1. Brabus-versionen føltes alt for hurtig, bremserne var svage, og designet var, ja, lidt mærkeligt. Smart #5 er derimod en helt anden historie. Den ligner en blødere, rundere Mercedes G 580 og tilbyder generelt mere plads og bedre praktisk anvendelighed end sin mindre søster.

Interiørteknologien er også et stort skridt fremad med en fuld 36-tommers skærm, der strækker sig over hele kabinen. Derudover er der også et 25,6-tommers augmented reality head-up display, hvis du har brug for endnu mere skærmplads.

Det er en meget behagelig bil at køre, og nogle versioner kan køre op til 590 kilometer på en enkelt opladning. Det tager mindre end 18 minutter at oplade batteriet fra 0 til 80 procent.

Jeg kørte selvfølgelig Brabus-versionen, som leverer lidt absurde 637 hestekræfter fra sin dobbelte elmotoropsætning. Det er alt for meget for en familievenlig SUV, og Smart mangler simpelthen den nødvendige ekspertise inden for ydeevne til at omsætte den kraft til sikker og kontrolleret fremdrift på vejen.

Hvis du i stedet vælger Pro+ eller Premium-versionerne, får du de større batterier, den hurtige 800V-arkitektur og det hele luksuriøse interiør – til en betydeligt lavere pris og med færre svedige øjeblikke på våde veje.

Teslas præstationsorienterede modeller chokerede engang bilverdenen med deres evne til at overgå nogle af de bedste sportsvogne på markedet. Kan du huske, da en standardudstyret Model S Plaid satte en omgangsrekord på Nürburgring i 2021? Den slog Porsche Taycan med omkring syv sekunder.

Det var en stor nyhed i bilverdenen, da et teknologifirma formåede at slå en producent med over 100 års racererfaring på en af verdens mest krævende baner.

To år senere slog Tesla sin egen rekord med et specielt Track Package og satte en tid på 7:25.231, hvilket igen gjorde bilen til verdens hurtigste serieproducerede elbil på »Ringen«.

Allerede før Tesla udfordrede de etablerede bilproducenter på Nürburgringen, havde ejere af Plaid-versionerne, som kunne prale af den mest ekstreme motor-effekt, givet deres venner nogle voldsomme køreoplevelser, som de tit viste frem på YouTube. Tesla udnyttede virkelig elmotorens ydeevne til fulde.

Et par år senere har vi nu Performance-versioner af både den opdaterede Model 3 og Model Y – den sidstnævnte har jeg kørt for nylig.

Tallene taler for sig selv: 0-100 km/t på bare 3,3 sekunder, og denne mellemstore familie-SUV med dobbeltmotor og firehjulstræk når hurtigt op til den elektronisk begrænset tophastighed på 250 km/t.

Den er uden tvivl hurtig, og takket være opdaterede batteri- og motorløsninger kan den også køre op til 580 kilometer på en enkelt opladning. 15 minutters pause ved en af Teslas Superchargers giver op til 243 kilometer ekstra rækkevidde.

Baseret på den nyligt opdaterede Model Y er den også uden tvivl den mest stilfulde til dato, komplet med en bagspoiler, et mere aggressivt karosserisæt og enorme alufælge. Den Ultra Red-lakering, som testbilen havde, fik virkelig folk til at vende sig efter mig på vejene.

Men efter en uge bag rattet, er jeg ikke helt overbevidst, at den er det bedste køb for alle.

Verden er blevet hurtigere

Et af Teslas største problemer er, at det, der engang var en banebrydende virksomhed, nu er blevet overhalet, både af traditionelle producenter, der endelig har indhentet dem, og af nye konkurrenter fra Kina og andre steder.

Teknologien, som stadig er fremragende, føles ikke længere så forbløffende som før, og Performance-modellens rå ydeevne har ikke længere samme slagkraft.

Tryk på de rigtige knapper, vælg den rigtige indstilling, og tryk speederen i bund, og pludselig accelererer du, som om du sad i en Porsche Taycan Turbo S, Audi RS E-Tron GT eller den nyeste elektriske Porsche Cayenne – og accelerationen er næsten ubehagelig. For den nyeste Tesla Model Y Performance leverer en oplevelse som minder om de nævnte superbilers.

Misforstå mig ikke, Tesla Model Y Performance er stadig hurtig, men der findes andre elektriske familie-SUV'er, der kan være lige så voldsomme.

Efterhånden har de tekniske opdateringer under motorhjelmen – adaptiv affjedring, nye bøsninger og støddæmpere, modificeret styring, bredere bagdæk og ekstra aerodynamik – i praksis forfinet køreoplevelsen snarere end revolutioneret den.

Selvfølgelig klarer Tesla Model Y Performance snoede landeveje med lethed, men på trods af nye »Drive Modes« er der stadig ingen fornemmelse i rattet, bremserne er kraftige, men ikke særlig behagelige (og meget knirkende i testbilen), og selvom sæderne giver god støtte, føles kørepositionen ikke det mindste sporty.

Køresyge

Sandheden er, at de fleste familien ikke rigtig ønsker, har brug for eller værdsætter bilens ydeevne i hverdagen.

Min yngste søn bliver virkelig begejstret for denne form for acceleration, men efter at have prøvet den en eller to gange – hvilket han siger føles som en »rutsjebane« – indrømmede han hurtigt, at han blev køresyg.

Med en Model Y fuldt lastet med udstyr til en weekendtur og dyrebar last om bord, hvorfor i alverden skulle man så ønske at angribe rejsen med samme intensitet som Lando Norris, der jagter en F1-titel?

Det virker ikke særlig fornuftigt, hvilket er en skam, for interiøret i Performance-versionen er rigtig flot, omend lidt upraktisk.

Lyst, hvidt perforeret vegansk læder og kulfiberbeklædning dækkede interiøret i testbilen, som bestemt er komfortabelt og stilfuld, men som også har vist sig at have en tendens til at tiltrække pletter.

Der er opvarmede sæder overalt, adaptiv LED-interiørbelysning, et kæmpe panoramatag og selvfølgelig en touchscreen bagtil, hvor børnene kan streame YouTube gennem de kraftige baghøjttalere.

Det er et attraktivt pakke, og karosseriet gør underværker for Model Y's noget klodsede design, men mens jeg havde bilen, landede der en e-mail i min indbakke, der afslørede, at Model Y Standard er blevet sat ned til 299.990 kroner. Det er 190.000 kroner mindre end denne Performance-version.

For de penge kunne man købe en anden helt ny – omend meget lille og enkel – elbil og bruge den til indkøb eller til at gå tur med hunden, når man ikke vil gøre sin Tesla beskidt.

Derudover har Premium Long Range med baghjulstræk en rækkevidde på omkring 622 kilometer, hvilket er 42 kilometer mere end Performance-versionen, og koster 359.990 kroner, hvilket er 130.000 kroner mindre end de 489.990, som Performance-versionen koster. Du skærer godt nok to sekunder af 0-100 km/t, men begynder at føles lidt latterligt, ikke?

Hvis du vil have en elbil, der faktisk giver køreglæde, bør du prøvekøre Hyundai Ioniq 5 N eller den nye Kia EV6 GT, mens BMW iX2 xDrive30 er en mere dynamisk kompetent SUV, selvom navnet er en mareridtsagtig tungebrækker.

Med andre ord: Standard- og Premium-versionerne af Model Y repræsenterer i øjeblikket god værdi for pengene og er stadig nogle af de nemmeste elbiler at leve med. Glem ydeevnen og fokuser på det praktiske.

Hvis der er et dominerende tema for CES 2026, er det helt sikkert AI. Det vil være vævet ind i stort set hvert produkt, hver samtale og hver forudsigelse om fremtiden for forbrugerelektronik, men det vil langt fra være den eneste store nyhed på verdens største teknologimesse.

CES 2025 tiltrak 142.465 besøgende og 4.500 udstillere, og vi forventer også, at dette års event – der finder sted 4.-9. januar i Las Vegas, Nevada – vil samle tusindvis af udstillere og masser af besøgende.

Den ikoniske Sphere vil også igen spille en rolle. I år vil Lenovo her indtage scenen for at fremvise nye udviklinger inden for pc- og mobilteknologi via Motorola, hvilket også forventes at blive efterfulgt af en optræden af Gwen Stefani.

Hvad angår det, som besøgende vil møde på selve udstillingsområdet, vil fokus, bortset fra alt, der har med AI at gøre, være fokuseret på emner som:

• Sundhed og levetid
• Mobilitet og transport
• PC'er og chips
• TV- og skærmteknologi
• Smarte hjem
• Fødevareteknologi
• Underholdning
• Robotteknik
• Start-up-virksomheder
• Mere AI

En blanding af noget nyt og noget velkendt

På mange måder er dette års messe den samme som tidligere CES-events. CES er en blanding af forbrugerprodukter, forretningsløsninger og endda virksomhedsfokuseret teknologi. Det omfatter 4K- og 8K-tv'er, som du vil sætte i din stue næste år, de computere, du vil tage med i skole, den LED-ansigtsmaske, du vil bruge for at se yngre ud, det oversættelsesapparat, du vil bære i øret eller på dit ansigt for at fremstå smartere, og det eksoskelet, du vil spænde fast til din krop for at kunne gå længere eller løfte mere.

Mange af produkterne vil være kendte fra tidligere år, men betydeligt flere vil nu være udstyret med AI, der gør dem smartere og forhåbentlig mere nyttige.

Bærbar AI forventes at blive en klar tendens, hvor AI- og AR-briller og AI-chatbots sandsynligvis vil dukke op i flere typer bærbare produkter.

Vi forventer også en bred vifte af lydprodukter fra alle de store aktører i velkendte formater såsom højttalere, soundbars, over-ear-hovedtelefoner og øretelefoner. Ja, AI vil også spille en rolle her, og vi vil muligvis se nogle uventede kombinationer.

Hälsa och livsstil

CES har i mange år fokuseret på sundhed, velvære og skønhed, men nu samles alt i stigende grad under begrebet "Longevity" - altså "Lang levetid".

Ud over anti-rynke-masker og eksoskeletter er det uklart, hvilke typer produkter der præcist vil dukke op her. Måske vil vi se apps designet til at styrke kognitive evner eller endda robotter, der kan udfordre hjernen med spørgsmål på daglig basis. Det er ikke umuligt.

Mobilteknologi, herunder tablets, bærbare computere, e-læsere og telefoner, dog ikke fra de største navne som Apple, Samsung og Google, forventes at blive præsenteret med de nyeste mobile chips og nogle virkelig interessante kameraer. Vi håber også at se en række mere usædvanlige formfaktorer, herunder flere foldbare enheder.

På samme måde forventer vi at se flere forbruger- og kontorcomputere, men CES er ofte et sted, hvor man kan se mere vilde designeksperimenter, såsom sammenrullelige eller udvidelige skærme og tastaturer.

Store fjernsyn og endnu større gadgets

Noget af udstyret på CES vil være stort. Virkelig stort. I tidligere år har vi set landbrugsrobotter fra Caterpillar og John Deere. Samtidig forventer vi også mindre arbejdsrobotter såsom poolrensere og selvfølgelig masser af robotstøvsugere. Vi håber inderligt, at mindst én af dem kan overgå sidste års Roborock Saros Z70 med en robotarm.

Fjernsyn vil blive større og måske lysere takket være Micro RGB LED, og vi vil se endnu flere gennemsigtige og fleksible skærme. Men vi forventer faktisk ikke at se nogen virkelig store tv-nyheder, og færre producenter vil sandsynligvis tale om 8K, da der stadig stort set ikke findes noget 8K-indhold.

Vi forventer ikke, at Netflix vil være til stede på messen, og vi forventer heller ikke at se så mange berømtheder som i tidligere år. Der er måske simpelthen for meget usikkerhed omkring de store medievirksomheder, og omkring hvordan AI vil påvirke fremtiden for indhold og kreativitet.

Smartere end nogensinde

Smart hjem-teknologi vil være overalt, selvom vi forventer, at de fleste virksomheder primært vil fokusere på, hvordan deres platforme nu er »AI-forbedrede«, eller i det mindste hvordan de samarbejder med de store økosystemer for at lette integration og automatisering. Måske bliver dette også året, hvor Matter-teknologien faktisk begynder at leve op til sine løfter.

Vi vil også se robotter, herunder menneskelignende robotter, selvom ingen forventer nogen større gennembrud svarende til Figure 03 fra Figure AI eller Neo Beta fra X1. Hyundai forventes at fremvise flere mobilitetsrobotter, og Unitree vil sandsynligvis demonstrere sin G1 igen sammen med andre robotopdateringer.

Derudover kan vi forvente utallige start-ups med lige så mange vilde og mærkelige ideer i stort set alle større kategorier. Mange af dem vil være upraktiske eller i det mindste langt fra klar til markedet, men de peger alle mod fremtiden – og det er jo trods alt derfor, vi er her.

Sony har ikke taget foden af speederen i den nuværende konsolgeneration. Siden PS5 blev lanceret i 2020, har konsollen modtaget en jævn strøm af eksklusive titler, fra innovative originaler som Returnal til episke efterfølgere som God of War: Ragnarök, samt yderligere versioner af begge The Last of Us-spil.

Virksomheden overhalede Xbox i PS4-æraen og viser ingen tegn på at sænke farten. Sony har endda formået at lokke Halo væk fra sin mangeårige konkurrent, og serien slutter sig nu til Forza og Gears of War: Reloaded på PlayStation-platformen i 2025. Nu hvorPS5 Pro har fundet sin plads på markedet, og PlayStation Portal får en større opdatering, begynder det at føles som om Sony seriøst er i gang med at opbygge et sammenhængende økosystem af produkter – og vi er ikke engang begyndt at tale om spillene.

Her er, hvad vi forventer af Sony i 2026, fra spil til hardware og meget mere.

Marvel, Marathon og meget mere

Når det gælder first-party-titler (spil skabt af Sony), er Sony i en misundelsesværdig position. Saros, den åndelige efterfølger til det roste Returnal, udkommer i første kvartal i år, mens Marvel's Wolverine – spillet, der udvider Insomniac Games' Spider-verse til at omfatte en klassisk X-Men-karakter – ser ud til at afrunde året.

Housemarque og Insomniac rammer som regel plet, mens Naughty Dog fortsætter sit arbejde på Intergalactic: The Heretic Prophet. Vi forventer ikke en lancering i den nærmeste fremtid, men vi forventer helt sikkert at se mere til spillet i løbet af året.

Det faktum, at Halo: Campaign Evolved nu kommer til PlayStation, føles stadig surrealistisk og er måske det tydeligste tegn endnu på, at konsolkrigene faktisk er ovre. Spørgsmålet er, om det vil åbne døren for et helt nyt publikum til Master Chief, eller om det vil være en engangsbegivenhed. Vi tror på det første.

Phantom Blade Zero er et actionspil, der udkommer eksklusivt til PC og PS5 i september. Endnu mere interessant er dog Bungies fremtid. Sony betalte 3,6 milliarder dollars for studiet bag Halo og Destiny, men Destiny 2 har mistet momentum, og genoplivningen af Marathon-spillet er forsinket på ubestemt tid.

Her i slutningen af 2025 ser situationen dog lidt lysere ud. Destiny 2-udvidelsen Renegades er blevet godt modtaget af en tørstig spillerbase, og Marathons seneste genpræsentation har fået extraction shooter-spillet til at se meget mere lovende ud forud for den planlagte lancering i marts. Kan Bungie genvinde sit ry i branchen? Med yderligere to Destiny-udvidelser og spillet Marathon i pipelinen, bevæger spilproducenten sig i hvert fald i den rigtige retning.

På tredjepartsfronten har Sony sikret sig markedsføringsrettighederne til GTA 6, et træk, der kan give PS5-salget et betydeligt løft blandt mere casual gamere.

PlayStation vil også være hjemsted for titler som 007 First Light, Pragmata, Resident Evil Requiem, Monster Hunter Stories 3: Twisted Reflection og Crimson Desert, hvilket betyder, at ventetiden mellem de virkelig store lanceringer bør gå hurtigt.

Det føles som om Sony har arbejdet både med sit lanceringstempo for first-party-titler og med sine relationer til andre udgivere, hvilket betyder, at spil ofte udkommer tidligere end på konkurrenternes platforme – og at PS5 normalt er det bedste sted at spille dem.

Et PlayStation-økosystem

PS5 Pro er virkelig kommet til sin ret, da flere og flere spil bliver optimeret til konsollen. I mangel af helt ny hardware vil 2026 i stedet handle om at bygge videre på økosystemet.

Vi vil ikke udelukke flere limited editions af DualSense-controllere i forskellige designs (vi gætter blandt andet på en Wolverine-variant), men der er to tilbehørsdele, der allerede er bekræftet: en fight stick og højttalere.

FlexStrike-fightsticken føles som et perfekt match til Marvel Tokon: Fighting Souls, mens Pulse Elevate-højttalerne ser ud til at passe både til desktop-gamere og til tv-setup i dagligstuen.

Derudover forventer vi, at Sony fortsætter med at promovere PlayStation Portals fjernspilfunktioner, især da disse er knyttet til det højeste niveau af PlayStation Plus.

Sony har flere overraskelser i ærmet

Da Sony har øget tempoet i sine State of Play-præsentationer i de senere år, er der masser af plads til uventede afsløringer i løbet af året. Vi ville ikke blive overraskede, hvis et af PS5's største spil i 2026 er noget, vi slet ikke har set komme.

Den største risiko for Sony ligger stadig i deres investering i spil som en online-service. Flere projekter er blevet aflyst, men nogle lever videre (Destiny 2), andre er på vej (Marathon), og et par stykker synes stadig at være i planlægningsfasen, såsom FairGame$.

Mens Microsoft taler mere og mere åbent om den næste generation af spil og tjenester, er spørgsmålet stadig, hvornår Sony vil gøre det samme. Vil vi se tidlige hints om PlayStation 6, eller er Sony tilfreds med sin nuværende position, især med PS5 Pro i ryggen?

Der er stadig mange spørgsmål, men én ting er sikkert: hvis du fik en PS5 eller PS5 Pro i julegave, kan du se frem til et rigtig stærkt spilår. Og for dem, der overvejer at købe en, er det stadig en konsol, der er meget nem at anbefale.

Du har måske bemærket, at Apple ikke er med i vores oversigt over de bedste smarte ringe, men det kan være, at de snart kommer med. Der går fortsat rygter om, at tech-giganten vil lancere en smartring i fremtiden, og her har vi samlet alle de lækager og forudsigelser, vi har set indtil videre.

Der er klare paralleller til Apple Watch. Da det første Apple Watch blev lanceret i 2015, tog Apple sig god tid, ventede mens andre virksomheder lancerede og forbedrede deres smartwatches, og sprang derefter ind på markedet med et af de bedste eksempler på formfaktoren – en model, der ikke har ændret sig radikalt siden.

Vi kunne se det samme mønster gentage sig med en smart ring, hvis Apple beslutter at udfordre Oura Ring 4 og Samsung Galaxy Ring. Læs videre for at få detaljer om alle de rygter, der cirkulerer om Apple Ring – og måske begynde at spare op, hvis du vil have en.

Patentansøgninger peger på en mulig udvikling

Der er ingen garanti for, at patentansøgninger rent faktisk fører til forbrugerprodukter, men de giver et indtryk af de ideer, som et firma arbejder med. Apple-relaterede ringpatenter går flere år tilbage, herunder et for en »bærbar elektronisk ringcomputer«, der dukkede op i 2019.

Dette patent beskrev en enhed, der fungerede mere som en controller til en iPhone eller Mac, med sin egen lille touchscreen og en integreret mikrofon. Den indeholdt dog også biometriske sensorer. Alt i alt lød det som et mini Apple Watch, hvilket meget vel kan være, hvad Apple Ring ender med at blive.

Apple har fortsat med at indgive patenter gennem årene. Et fra 2020 beskrev en smart ring med omfattende bevægelsesunderstøttelse til trådløs styring af enheder som Apple TV, mens et andet fra 2023 beskrev fysiske sensorer, der kunne aktiveres for at udføre handlinger på andre tilsluttede Apple-enheder.

Denne type forbindelse – til iPhones, iPads, Macs, Apple Watch, Apple AirPods Max og så videre – synes at være nøglen til den type smart ring, Apple er ved at udvikle. Hvis og når den kommer på markedet, vil den sandsynligvis være bygget til at interagere problemfrit med andre Apple-enheder, du ejer.

Apple har endda været travlt optaget med at indgive patenter på bærbare enheder, der kan udvides til ankelkæder og halskæder, så du måske ikke engang behøver at bære Apple-ringen på din finger. Virksomheden overvejer tydeligvis flere forskellige typer bærbare enheder, der er beregnet til at blive båret det meste af dagen.

Nedlagt … eller ikke?

Patenter til side, har mange insidere diskuteret, om Apple rent faktisk vil lancere en smart ring. I oktober 2024 rapporterede den kendte Apple-kilde Mark Gurman, at Apple ikke havde nogen kortfristede planer om at udvikle en smart ring.

Dette blev hurtigt bakket op af Oura-CEO Tom Hale, der sagde, at han ikke troede, at hans virksomhed ville skulle konkurrere med en smart ring fra Apple i den nærmeste fremtid. En del af hans skepsis skyldtes, at en smart ring kunne skade salget af Apple Watch, der måler mange af de samme sundhedsdata.

TechRadars eksperter er dog ikke helt overbeviste om denne argumentation. Smarte ringe adskiller sig fra smartwatches på en række måder, herunder batterilevetid og hvor diskrete de er at have på, så eksistensen af Apple Watch betyder ikke nødvendigvis, at vi aldrig vil se en Apple Ring. Det har trods alt ikke forhindret Samsung i at træde ind i branchen.

En anden velkendt kilde har antydet, at en »ringlignende wearable« faktisk stadig er under udvikling sammen med flere andre hemmelige produkter, der endnu ikke har set dagens lys – hvilket, lad os være ærlige, er præcis, hvad man ville forvente af et teknologifirma af Apples størrelse og betydning. Med andre ord bør vi ikke opgive håbet om en Apple Ring endnu.

Selvom utallige lanceringsbegivenheder er gået uden tegn på en smart ring, ved vi, at Apple investerer kraftigt i sundhed og fitness i disse dage, og at virksomheden har udforsket denne formfaktor i sine patenter. Det kan simpelthen være, at Apple venter på at få design, funktioner og pris helt rigtige.

TechRadar blev inviteret på besøg på Swappies store refurbish-fabrik i Tallinn i Estland. Det var en øjenåbner at se, hvor omfattende et arbejde der ligger bag at give brugte iPhones nyt liv – fra de første tekniske tests til den færdige, rengjorte telefon ligger klar til en ny ejer.

Telefoner fra hele verden

Udefra ligner Swappies anlæg i Tallinn en ganske almindelig industribygning. Men indenfor foregår der en lang række tekniske processer, som giver et nyt liv til brugte iPhones. Bag glasdørene bliver hundredvis af iPhones hver dag taget ind, gennemgået og restaureret i en moderne og højteknologisk proces. Hvis man – som jeg – har brugt meget tid på smartphones og teknologien bag dem, så er Swappies tilgang til at genbruge iPhones ret interessant. De har specialiseret sig i at forlænge telefonernes levetid, og besøget i Tallinn viste, hvor systematisk og teknologisk avanceret deres arbejde faktisk er.

Swappie køber iPhones fra brugere i hele verden. Det foregår ved at man som bruger går ind på Swappies hjemmeside og udfylder en tjekliste over telefonens tilstand. Ud fra dette vurderer Swappie, hvad de vil betale for telefonen. Pengene modtager man, når Swappie har modtaget telefonen og bekræftet, at den er i orden. Hvis Swappie opdager, at der er fejl på telefonen, får brugeren tilbudt en ny pris. Her kan man vælge at slå til, eller bede Swappie om at sende telefonen tilbage. Swappie betaler forsendelse begge veje, så man mister altså ingen penge, selv om handlen går i vasken.

Robotterne tjekker alle funktioner

Når man kommer ind i produktionsområdet, er første station et samlebånd og en robot. Samlebåndet kører iPhones ind til robotten, som tager hver telefon og sætter den i en af mange iPhone-skuffer, hvor der automatisk bliver sat et kabel i telefonen, så maskinen kan analysere nogle vigtige data. Her bliver modellen og telefonens unikke EMEI-nummer registreret i virksomhedens system.

Herefter bliver telefonen på samlebånd ført igennem en lang række teststationer, hvor alle telefonens funktioner gennemgås og registreres: Ét sted tester en robot skærmens touch-funktion, et andet sted undersøges kameraet, og andre funktioner som højttalere, mikrofoner, sensorer, knapper og opladningsporte bliver også gennemgået. Hele processen er minutiøst automatiseret, så hver del af telefonen bliver tjekket på samme måde – hver eneste gang.

Bæredygtighed spiller også en stor rolle i Swappies tilgang. At forlænge en smartphones levetid er i sig selv et bæredygtigt valg, men virksomheden arbejder også på at optimere deres workflow, så de minimerer spild og unødvendige udskiftninger. Batterier bliver kun erstattet, hvis det er nødvendigt, og reservedele genbruges, når det er muligt og forsvarligt. Softwaren bliver opdateret, telefonen bliver låst op og nulstillet – og først derefter får den grønt lys til at komme videre i processen.

En brugt telefon, der føles som ny

Når en iPhone har været gennem alle de automatiserede teststationer, er alle funktioner dokumenteret. Hvis der skal udføres reparationer, inden telefonen kan sælges, bliver telefonen sendt til den relevante tekniker. Mange telefoner kræver blot udskiftning af enkelte komponenter som batteri eller skærm, mens andre kræver mere omfattende arbejde. Reparationerne foregår i et separat område, hvor teknikere ordner alle fejl, som robotterne har registreret.

Når reparationerne er færdige, bliver telefonerne poleret, rengjort og kvalitetssikret én sidste gang. Herefter pakkes de i æsker og sendes videre til lageret, hvor de er klar til salg på Swappies webshop.

Det var fascinerende at opleve, hvor mange processer der ligger bag en refurbished telefon hos Swappie. Når man køber en brugt iPhone på nettet, tænker man sjældent over, at den har været igennem teststationer, robotter, tekniske gennemgange og kvalitetskontrol. Men hos Swappie er det netop hele denne grundighed, der gør, at telefonerne fremstår velrenoverede og klar til brug igen.

Swappie forventer desuden at udvide deres processer i de kommende år og investere i endnu mere automatisering og nye teknologier. Det betyder forhåbentlig, at endnu flere telefoner kan reddes fra at ende som elektronikaffald – og i stedet få en ny ejer.

Hvorfor vælge en refurbished mobiltelefon?

En renoveret telefon kan give dig ofte samme funktionalitet som en ny – men til lavere pris og med væsentligt mindre belastning af miljøet.

Det har både økonomiske og miljømæssige fordele at vælge en renoveret mobiltelefon i stedet for en splinterny model. For det første betyder det en tydelig lavere pris: Hos Swappie kan du finde iPhones, som ofte er op til 40 procent billigere end tilsvarende nye modeller. Samtidig leveres telefonerne med omfattende garanti og minimum 86 procent batterikapacitet, hvilket reducerer risikoen for tidlige udskiftninger.

For det andet har genanvendelsen en markant miljømæssig effekt. Produktionen af en ny mobiltelefon medfører store CO₂-udledninger – faktisk står selve produktionsfasen for mellem 85 og 95 procent af en mobiltelefons samlede udledning. Ved at vælge en refurbished telefon mindsker du behovet for udvinding af metaller, produktion og transport. Samtidig er du med til at reducere mængden af elektronisk affald, som ellers kan ende skadeligt for miljøet. Dermed har du faktisk en dobbelt positiv effekt på miljøet.

Det har været interessant at se, hvordan Swappies ved hjælp af automatisering og specialiserede medarbejdere har gjort brugte iPhones til en god forretning. Jeg har selv prøvet oplevelsen med at købe en brugt iPhone hos Swappie. Det var en brugt iPhone 16 Pro fra Swappie, og ja, det føles faktisk som at få en ny iPhone.

• De bedste fjernsyn

I et år, hvor der har været flere store tv-lanceringer, har Samsung S95F formået at snuppe titlen som TechRadars valg til det allerbedste tv i 2025.

Samsung S95F begyndte sin rejse mod prisen ved først at modtage fem ud af fem stjerner i vores anmeldelse af modellen. For de fleste tv'er ville det have været nok, men vi var ikke færdige med S95F endnu. Samsungs flagskibs-OLED deltog derefter i TechRadars store OLED-showdown, hvor fire modeller blev sat op mod hinanden side om side – og hvor S95F vandt flere kategorier og delte førstepladsen med LG G5 som det bedste OLED-tv samlet set, men vandt flere underkategorier end LG.

TechRadar-læsere stemte også Samsung S95F til det bedste OLED-tv i TechRadar Choice Awards – hvilket betyder, at det også slog LG G5 i den kategori. Så hvordan lykkedes det Samsung S95F at blive ikke kun det bedste OLED-tv i året, men også det bedste tv i 2025?

OLED i et nyt lys

OLED-tv har traditionelt været betragtet som bedst egnet til visning i dæmpede eller mørke omgivelser – af to hovedårsager. Den første er, at tidligere OLED-modeller havde lavere lysstyrke end bedste mini-LED-tv, især når det kommer til lysstyrken på fuld skærm.

Det andet er, at OLED-tv'ers dybe sorte farver og detaljerede skygger er bedst egnet til mørke rum – ellers risikerer refleksioner i lyse omgivelser at overdøve de mørke områder.

Disse begrænsninger har tidligere været et kompromis for de bedste OLED-TV, men i 2024 introducerede Samsung sin OLED Glare Free-teknologi med modellen Samsung S95D. Den matte belægning viste sig at være meget effektiv til at eliminere genskær fra skærmen og gjorde det muligt at se tv i lyse rum uden distraherende refleksioner.

OLED Glare Free havde dog en ulempe – sortniveauerne havde tendens til at være lidt lysere, hvilket vi også bemærkede i vores anmeldelse. Med Samsung S95F introducerede producenten derfor en anden generation af teknologien, som forbedrer den oprindelige ved at opretholde dybere sorte farver, selv i lyse omgivelser.

Et nyt QD-OLED-panel med markant højere lysstyrke end sin forgænger bidrager også til S95F's imponerende ydeevne i lyse rum. Dette var en afgørende faktor i vores beslutning om at kåre det til årets bedste tv. Samsung S95F er ikke kun et fantastisk OLED-tv – det er en komplet allround-model, der kan konkurrere med mange mini-LED-tv'er med hensyn til lysstyrke.

Alt andet, der gør Samsung S95F til det bedste TV i 2025

Et klart og detaljeret billede er blot en af de mange ting, man kan sætte pris på ved Samsung S95F. Den har et ekstremt slankt design og bruger Samsungs One Connect Box til alle eksterne tilslutninger, hvilket gør installationen både stilfuld og pæn. Den leveres også med Samsungs genopladelige SolarCell-fjernbetjening, som er en af de mest miljøvenlige på markedet takket være både solcelle- og USB-C-opladning.

På trods af sin ultratynde konstruktion leverer S95F et imponerende 4.2.2-kanals 70 W lydsystem, der giver klar dialog og overraskende kraftig bas. Den understøtter Dolby Atmos, og Samsungs Object Tracking Sound+ placerer lyden præcis der, hvor handlingen foregår på skærmen.

Samsungs Tizen 9.0 smart TV-platform, der bruges i S95F, er virksomhedens bedste version til dato. Den tilbyder indholdshubs for kategorier som Gaming, Daily+ (livsstils- og arbejdsapps) og Ambient – sidstnævnte fungerer som en pauseskærm, når tv'et er i standbytilstand, og indeholder også den nye tilføjelse Samsung Art Store.

Samsung har længe haft stort fokus på gaming, og S95F er ingen undtagelse. De fire HDMI-porte understøtter 4K ved 165 Hz, AMD FreeSync Premium Pro, ALLM og HDR10+ Gaming. Samsung Gaming Hub indeholder populære tjenester som Xbox, Nvidia GeForce Now og Amazon Luna. Hvad mere er, inputforsinkelsen er kun 9,5 ms – blandt de laveste, der findes på et tv.

Alle disse tilslutninger er placeret i den eksterne One Connect Box, der sender både strøm og billede til skærmen via et enkelt kabel. Dette gør det muligt at gøre selve panelet tyndere og gør det perfekt til vægmontering, da tilslutningsboksen let kan skjules.

Vi ville gerne sige, at Samsung S95F også er let på pengepungen, men det er naturligvis ikke tilfældet med et premium-tv af denne type. Men hvis du har budgettet, er dette uden tvivl det bedste tv, der er udgivet i 2025 – og i et år fyldt med fantastiske tv-muligheder siger det meget.

iPads er nogle af de mest populære produkter blandt Apples årlige Black Friday-tilbud, men selv med rabatter er de bedste iPad-modeller stadig dyre gadgets.

Vi har fulgt Black Friday-udsalget i mange år nu, og vi har bemærket en tydelig ændring i iPad-modellerne i år: refurbished teknologiprodukter – og især refurbished iPad-modeller – får rigtig gode rabatter på Black Friday.

Refurbished produkter er ikke noget nyt, da flere store og specialiserede forhandlere har opbygget et ry for at renovere teknologi, der har været i brug før. Men det virker som om der kommer flere og flere tilbud på refurbished iPads på Black Friday-tilbud, hvilket betyder, at du kan spare en masse penge, hvis du ved, hvad du skal kigge efter.

Faktisk købte jeg en renoveret iPad for flere år siden, så jeg kan guide dig gennem, hvad du har brug for at vide om teknologien, og hvad du kan forvente af disse tilbud.

Hvad betyder "refurbished"?

Refurbed/refurbished betyder simpelthen renoveret. Refurbished teknologi refererer til enheder, der er blevet professionelt serviceret; eksperter sikrer, at de fungerer på et højt niveau og udfører tests eller udskifter dele. Den nøjagtige proces afhænger her af de enkelte virksomheder. Dette er ikke det samme som brugt teknologi, som typisk ikke har været tjekket igennem, og som måske heller ikke kommer med garantier - i hvert fald ikke, hvis du køber det hos private.

Jeg købte en refurbished iPad af én vigtig grund: Den var billigere end at købe en helt ny model. Den blev købt i Apples egen butik med refubished produkter, så jeg kunne stole på, at den ville være af høj standard – og det var den. Hvis du gav mig en ny iPad ved siden af en Apple-renoveret model, ville jeg ikke kunne se forskellen. Selv emballagen var meget ens, hvilket ubevidst signalerede, at »dette ikke er et billigt restprodukt, men en fuldt funktionel tablet«.

Der er andre grunde til, at folk vælger renoverede produkter, især det miljømæssige aspekt. Der er ingen tvivl om, at vi befinder os i en e-affaldskrise, hvor Verdenssundhedsorganisationen beskriver elektronik som en af de hurtigst voksende affaldsprodukter. Ved at holde en gadget i omløb undgår du, at den ender på lossepladsen, og du undgår også brugen af nye sjældne jordarters metaller til en helt ny enhed, som du ellers ville have købt.

Dette er de vigtigste grunde til at købe renoverede produkter, men vi nævner to yderligere, der er lige så relevante for nogle mennesker. For det første giver renoverede produkter dig mulighed for at få fat i ældre gadgets, som producenten er holdt op med at sælge. Hvis du f.eks. ønsker en iPad af en ældre generation, har Apple og de store forhandlere muligvis ikke nogen, men renoverede modeller redder dagen.

For det andet ser vi ofte fantastiske tilbud på renoverede gadgets. Mens en rabat på 10 % på en iPad ofte ses som et godt tilbud under Black Friday, er vi vant til at se meget større prisnedsættelser på renoverede modeller (og det er en rabat på en allerede lavere pris).

Tre år med iPad

Jeg har haft min refurbishedi tre år nu; det er en 12,9-tommer iPad Pro (2021), så da jeg købte den i slutningen af 2022, var det ikke den allernyeste model. Det gjorde ikke noget, at den var ældre, for jeg havde brugt en af TechRadars 2018-modeller i flere år uden problemer, mens 2022-modellen var for ny til at være tilgængelig i renoverede versioner.

Jeg har aldrig fortrudt mit køb. Tre år senere holder batteriet stadig lige så godt som den (det siger dog ikke så meget, når man tænker på, hvor svage iPad-batterier ofte er), hvilket var min største bekymring, da jeg købte en refurbished model. Jeg har aldrig haft nogen problemer og bruger den næsten hver dag til forskellige opgaver.

Faktisk har tabletten klaret sig bedre end det tilbehør, jeg købte på samme tid, da den nye Apple Pencil, jeg købte på samme tid, gik i stykker for et år siden.

Jeg er også glad for, at jeg købte en iPad, da jeg gjorde det: De nyere Pro-modeller er fyldt med specifikationer, jeg ikke har brug for (hvorfor skulle jeg have brug for en M5-chip i en enhed, jeg bruger til at tegne og skrive på?), og jeg kan omgå Apples krav om unødvendige AI-funktioner ved simpelthen ikke at opdatere min iPad.

Den nye bølge af refurbed gadgets

Det er ikke første gang, jeg skriver om køb af renoverede produkter for TechRadar, da jeg for nogle år siden roste dem for at opmuntre flere mennesker til at gøre det samme. Men jeg har bemærket betydelige ændringer på markedet for renoverede produkter siden da.

Da jeg først begyndte at skrive om renoveret teknologi og købte min iPad, var det svært at finde forhandlere. Jeg hørte kun om Apples egen refurbed afdeling gennem en ven, og jeg ville aldrig have overvejet at købe direkte fra Apple, hvis det ikke havde været for det tip. Dengang havde de store forhandlere ikke renoverede gadgets på lager, og det var noget af et niche produkt.

I dag er det meget nemt at gå ind i en butik og finde teknologi, der har haft et tidligere hjem, udstillet ved siden af helt nye modeller. Da jeg overvågede de tidlige Black Friday-tilbud i år, blev jeg overrasket over, hvor mange renoverede produkter jeg fandt. Det er ikke længere kun iPad-modeller og telefoner; jeg har været meget fristet af flere Black Friday-tilbud på PS5'ere, og man kan endda finde bærbare computere, øretelefoner og endda printere.

Og det er godt på alle måder: billigere teknologi, grønnere køb.

Her finder du renoverede produkter

Som sagt har jeg allerede set en del gode tilbud på renoverede produkter, og der vil komme flere, efterhånden som Black Friday nærmer sig. De varer ikke altid længe, da renoverede modeller naturligvis er tilgængelige i mindre mængder end nye.

I stedet for at liste specifikke tilbud vil jeg derfor dele et par steder, hvor du kan finde renoveret teknologi. Jeg vil også liste fordelene ved hver virksomheds renoveringsprogram, hvilket ofte er vigtigt.

• Apple: 1 års garanti, 90 dages AppleCare og originale Apple-reservedele
• Swappie: 12 måneders garanti, grundig testning og klar kvalitetsklassificering af iPhone-modeller
• Refurbed: Mindst 12 måneders garanti, 30 dages returret og et bredt udvalg af telefoner, tablets, bærbare computere og mindre elektronik.

Black Friday nærmer sig med hastige skridt, og hvis du overvejer at udnytte udsalget til at købe en robotstøvsuger til en bedre pris, er Roomba måske et mærke, du bør holde øje med. Det var den første virkelig kommercielt levedygtige robotstøvsuger og har i mange år været med på TechRadars liste over de bedste robotstøvsugere. (I hvert fald indtil for nylig – mere om det om et øjeblik.)

Det, du måske ikke ved, er, at Roomba's ejer, iRobot, er i alvorlige økonomiske vanskeligheder. Det er faktisk så skidt, at det i stigende grad ser ud til, at Roomba er på vej ud af markedet. Hvis virksomheden ikke formår at skaffe nødfinansiering eller finde en køber, kan den gå konkurs inden for få uger. Så bør du købe en Roomba på Black Friday? Det vil vi i hvert fald ikke anbefale.

Selvom iRobot endnu ikke er ude af spillet, ser det bestemt ud til at gå den vej. Hvis du køber en robot nu, tager du en risiko med hensyn til support og eventuelle reparationer i fremtiden, hvis noget går galt, og du har brug for kundeservice eller endda en erstatningsenhed.

Men mere end det, vi vil slet ikke anbefale dagens Roomba-modeller. iRobots robotstøvsugere var tidligere markedsledende, men i de senere år har mærket kæmpet for at holde trit med sine konkurrenter.

I marts 2025 ryddede virksomheden ud og udskiftede hele sin eksisterende produktlinje, og selvom det så lovende ud på papiret, har reaktionerne været blandede, for at sige det mildt. Vores anmelder kaldte en af de nyeste produkter, iRobot Roomba 205 DustCompactor, for en »knusende skuffelse« på grund af upålidelig navigation og kortlægning samt høje støjniveauer.

Selvom vi forventer, at der vil være mange slagtilbud på iRobot Roomba under dette års Black Friday-udsalg, må vi desværre sige, at vi selv ikke ville købe en – uanset hvor attraktiv prisen måtte være.

Hvilke mærker af robotstøvsugere bør du i stedet overveje?

Vores foretrukne mærker lige nu er Roborock og Dreame. Hvis du har et større budget, har begge mærker fantastiske topmodeller i deres sortiment – Roborock Qrevo Curv er vores bedste anbefaling lige nu, og Dreame X50 Ultra Complete vandt TechRadars pris for årets robotstøvsuger i 2025.

Begge tilbyder også rigtig gode budgetvenlige muligheder. Dreame D9 Max Gen 2 og Roborock Q7 M5 er enkle, men effektive, og to af dem er bedste billige robotstøvsugere v har testet.

Markedet for robotstøvsugere er meget konkurrencepræget, og vi forventer mange rabatter fra begge mærker under Black Friday og i ugerne op til.

Hvad sker der med iRobot?

Den seneste udvikling i iRobot krise kommer fra en rapport fra US Securities and Exchange Commission, hvor det står, at iRobots »økonomiske situation fortsat forværres«, og at virksomheden, medmindre den får forlænget en låneundtagelse, »muligvis ikke vil være i stand til at skaffe den yderligere kapital, der er nødvendig for at fortsætte driften«.

iRobot har kæmpet i flere år, og et potentielt livreddende salg til Amazon gik i vasken i 2024 efter modstand fra EU's konkurrencemyndigheder. Det fik virksomheden til at forsøge at strømlinede sin organisation betydeligt, og i marts 2025 indstillede den hele sit daværende sortiment og lancerede en helt ny produktlinje. Desværre viste dette sig ikke at være den redning, iRobot havde håbet på – anmeldelserne var mildest talt lunkne. På nuværende tidspunkt ser fremtiden for iRobot utroligt usikker ud.

Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om iRobots begivenhedsrige rejse som brand, kan du læse TechRadars redaktør Lance Ulanoffs artikel, der går mere i dybden med virksomhedens historie – den er bestemt værd at læse.

Black Friday nærmer sig med hastige skridt – de allerførste rabatter er allerede begyndt at dukke op. Hvis du er på udkig efter en ny mobiltelefon og ønsker en model med kraftfulde kameraer, er her et par modeller, du måske bør holde øje med.

I dag findes der avancerede flagskibsmodeller, der udmærker sig i forhold til kamerakvalitet, uanset om du bruger iOS eller Android, og vi forventer at se nogle gode rabatter på nogle af sidste års bedste kameratelefoner fra de store mærker. Hvis du ikke føler, at du har brug for det allernyeste, er sidste års flagskibsmodeller fra giganter som Samsung, Apple og Xiaomi stadig blandt de bedste kameratelefoner, du kan købe. I dag lover tech-giganterne også op til 7 års opdateringer til deres telefoner, så selvom du vælger en model fra sidste år, vil den være fremtidssikret i mange år fremover.

Flagskibskameramobiler kan være meget dyre, men vi anbefaler på det kraftigste at overveje en af de modeller, vi nævner i denne artikel – de kan klare alt, hvad de fleste brugere har brug for, og de vil sandsynligvis blive tilbudt til meget mere overkommelige priser under Black Friday.

Kameramobil fra Apple

Alle iPhone-fans bør holde øje med Black Friday-rabatter på iPhone 16 Pro og 16 Pro Max, som markerer et ambitiøst forsøg fra Apple inden for mobilkameraer. I stedet for flere linser har Apple introduceret en ny kamerakontrolknap med disse modeller, som giver bedre kontrol over zoom, fokus og mere.

De to modeller tager imponerende fotos og blev kåret som bedste kameratelefon for fotografer af TechRadar-teamet, indtil de blev erstattet af deres nyeste søskende i iPhone 17-serien. De tager naturlige og detaljerede fotos på alle zoomniveauer uden at se computergenererede ud. Videotilstanden har også fået et stort løft med en ny 4K/120 fps-tilstand, der leverer filmiske slowmotion-klip i højeste kvalitet.

Nu hvor den nye iPhone 17-serie er på markedet, vil priserne på iPhone 16-serien sandsynligvis falde betydeligt – hvilket betyder, at vi forventer at se nogle gode rabatter på den under dette års Black Friday.

Kameramobil fra Samsung

For Android-brugere er Samsungs Ultra-flagskib blandt de bedste kameratelefoner, du kan købe. På vores liste over de bedste kameratelefoner har vi kåret den nyeste Samsung Galaxy S25 Ultra til den bedste kameratelefon for influencers, hvilket siger en del!

Men du behøver ikke den allernyeste model for at få Samsungs bedste kameraer. Deres Galaxy S24 Ultra er stadig en af de mest veludstyrede kameratelefoner, du kan købe. Den har et 200 MP hovedkamera, et 50 MP telekamera med 5x optisk zoom, et 10 MP 3x telekamera og endelig et 12 MP ultravidvinkelkamera, der leverer stærke resultater over hele zoomområdet. Galaxy AI hjælper også med alt fra AI-zoom til fotoredigering. Den har også en indbygget S Pen, en 6,8-tommers skærm, der når op på 2.600 nits og er beskyttet af Corning Gorilla Armor, så ud over fremragende kameraer får du en telefon, der også præsterer i absolut topklasse på andre områder.

Modellen er lovet syv års Android- og sikkerhedsopdateringer, hvilket gør den ekstra interessant som et langsigtet køb. Samsungs Ultra-modeller er normalt blandt de dyreste modeller, du kan købe, men nu hvor Galaxy S25-serien er på markedet, forventer vi store prisnedsættelser på S24 Ultra under dette års Black Friday.

Kameramobil fra Xiaomi

Xiaomi er måske ikke det mest almindelige mobilmærke på det danske marked, men vær ikke bange for at prøve et nyt mærke – Xiaomi laver nogle af de bedste kameratelefoner, du kan få!

Selvom Xiaomi 14 Ultra blev erstattet af en nyere model i 2025, er den stadig en drømmetelefon for mobilfotografer. Sammen med Leica får du et firdobbelt kamerasystem, hvor alle fire kameraer er på 50 MP, med en 1-tommers sensor (LYT-900) i hovedkameraet og trinløs variabel blænde, samt et 75 mm flydende teleobjektiv og et 120 mm periskop-teleobjektiv for stabil zoom fra 12–120 mm. Resultatet er naturtro billeder uanset fotomodus.

Andre specifikationer inkluderer en 6,73-tommer LTPO AMOLED med 1440p-opløsning, adaptiv 1-120 Hz opdateringshastighed og op til omkring 3.000 nits ved spidsbelastning. Indvendigt drives telefonen af Snapdragon 8 Gen 3. Dette gør 14 Ultra lige så kraftfuld til video og fotografering som til daglig brug, og den vil bevare sin flagskibsfølelse selv i 2025.

Xiaomi har også forbedret sin opdateringspolitik med op til fire større Android-opdateringer og seks års sikkerhedsopdateringer – så du kan bruge den i lang tid fremover. Nu hvor Xiaomi 15-serien er blevet lanceret, forventer vi ekstra gode Black Friday-rabatter på 14 Ultra-modellen.

Kameramobil fra Google

For dem, der nyder at redigere deres fotos og ønsker virkelig alsidige kameraer i høj kvalitet, er topmodellerne i Google Pixel-serien det rette valg. Disse telefoner kombinerer kraftfuld kamerahardware med markedsførende AI-funktioner til fototilstande og redigering.

Vi har for nylig set lanceringen af den nyeste Pixel 10-serie, men Google Pixel 9 Pro og Pro XL er stadig gode valg for dem, der ønsker topkvalitet uden at betale for den allernyeste generation. Begge modeller er udstyret med Tensor G4-processoren og har identisk kameraopsætning bestående af et 50 MP hovedkamera, 48 MP ultravidvinkel og 48 MP teleobjektiv med 5× optisk zoom og op til 30× Super Res Zoom.

Skærmen er LTPO-OLED med en adaptiv opdateringshastighed på op til 120 Hz, og Pro XL tilbyder en større 6,8-tommers skærm og et større batteri, hvilket gør telefonerne perfekte til film og multitasking.

Som med de andre telefoner i denne artikel vil Google holde disse telefoner opdaterede i lang tid fremover. Virksomheden har lovet mindst syv års Android- og sikkerhedsopdateringer, hvilket gør dem fremtidssikrede.

Da de har efterfølgere, forventer vi at se store rabatter og tilbud på Pixel 9 Pro og Pro XL under dette års Black Friday.

Samsung er et af de mest kendte og dominerende mærker på tv-markedet, hvilket gør det til et oplagt valg for mange, der er på udkig efter et nyt tv. Og ja, det ville være dejligt, hvis vi alle kunne købe et flagskibs-OLED-tv eller et stort mini-LED-tv – men for de fleste af os er det simpelthen ikke en realistisk mulighed.

De bedste OLED- og mini-LED-tv giver naturligvis den bedste oplevelse, men der findes masser af rigtig gode og overkommelige muligheder – og med Black Friday lige om hjørnet betyder det endnu større besparelser på disse modeller.

Jeg havde for nylig Samsungs Q8F QLED-tv i vores testlaboratorium og opdagede, at prisen på 65-tommers modellen er omtrent den samme som prisen på konkurrerende mini-LED-tv fra TCL og Hisense.

Så jeg besluttede at teste Samsung Q8F overfor en af disse mini-LED-modeller for at se, hvordan de klarede sig side om side – og valget faldt på TCL Q6C (som stort set er den samme model som TCL C6K).

De to modeller ligger meget tæt på hinanden i pris, hvor TCL-modellen var en smule dyrere. Msn så har den også en mere avanceret baggrundsbelysningsteknologi. Jeg ville finde ud af, om denne prisforskel virkelig var berettiget – og hvilken model der skulle ende på din liste over potentielle Black Friday-køb.

Bakbelysning

Da TCL Q6C og Samsung Q8F stod side om side, blev det straks tydeligt – og det vil ikke komme som nogen overraskelse for tv-entusiaster – hvor meget lysere og mere dybdegående billedet på Q6C var, med en kontrast, der også forbedrede skarpheden.

Dette skyldes mini-LED-baggrundsbelysningen, som med sin avancerede local dimming giver bedre kontrol over lyse og mørke områder end almindelig LED-belysning kan klare.

Når man ser scener i dæmpet belysning – og det gælder også farverige scener som i Wicked – skaber QLED-modellens baggrundsbelysning en sløringseffekt på tværs af skærmen. Noget, som mini-LED-modellens mere præcise dæmpning kunne reducere eller helt eliminere.

Selv mini-LED'er i denne prisklasse kan dog stadig lide under »blooming«, hvor der vises en lys glorie omkring lyse objekter på mørk baggrund – men samlet set var forskellen mellem disse to tv'er tydelig fra starten.

Farver

Et område, hvor begge tv'er imponerer, er farvegengivelsen. I scenen »The Wizard & I« fra Wicked, formåede begge modeller at gengive de stærke lyserøde nuancer i træernes blomster og Elphabas grønne hudfarve på en naturlig og overbevisende måde.

Det var dog tydeligt, at Q8F mangler den samme lysstyrke som den betydeligt lysere Q6C, hvilket gjorde farverne på TCL's model meget mere levende og intense.

Takket være den stærkere kontrast fra Q6C's mini-LED-baggrundsbelysning havde farverne også mere dybde. Den mørkeblå tone i de andre elevers uniformer i Wicked virkede rigere og mere dynamisk på Q6C end på Q8F.

Da Q8F og Q6C stod side om side, og begge var indstillet til deres standard filmtilstand, så Q8F flad og livløs ud i sammenligning, hvilket fik den billigere Q6C (af samme størrelse) til at fremstå endnu mere imponerende.

Et hurtigt kig på Q8F's billedindstillinger viste dog, at det var muligt at forbedre farvegengivelsen noget. Mærkeligt nok gav HDR Tone Mapping på »Static« faktisk mere lysstyrke og detaljer til billedet (hvilket normalt gør det modsatte), og Colour Booster Pro-funktionen hjalp yderligere. Når den var indstillet til Lav, blev Q8F's farver lidt mere levende; på Høj eksploderede farverne på skærmen.

For mig blev de for mættede, men det gav i det mindste Q8F et mere kraftfuldt og levende farvebillede.

Mørke scener og visning i dæmpet belysning

Batman har længe været en fast del af vores tv-tests her hos TechRadar. Filmens lave lysstyrke gør den til en rigtig stresstest for mange tv'er. Den afslører hurtigt, om en model har problemer med ensartethed (evnen til at vise ensartede overflader i samme tone – i dette tilfælde sort eller grå) og fungerer perfekt til at teste kontrast, sortniveauer og skygge detaljer.

Da jeg testede den under dæmpet belysning i en simuleret stue, med loftslyset slukket og kun en bordlampe tændt i siden, var det tydeligt, at Q6C's mini-LED-belysning virkelig strålede.

Ikke kun var de mørke toner rigere og mere naturlige end Samsungs, men kontrasten mellem lyse og mørke områder – som i den indledende kriminalitetsscene i borgmester Mitchells hus – var betydeligt stærkere på Q6C.

På Q8F var de sorte farver grålige og udvaskede, og kontrasten mellem lys og mørke virkede ikke så overbevisende.

Den største svaghed ved Q8F's QLED-belysning var dog den overskyede effekt, jeg nævnte tidligere. Batman fremhævede virkelig fordelene ved mini-LED-teknologien, uden tegn på lyslækage eller ujævnheder, hvilket resulterede i et mere præcist og autentisk billede.

Det var muligt at forbedre billedet en smule på Q8F ved at aktivere Contrast Enhancer, hvilket gjorde billedet lysere og med en lidt bedre kontrast. Desværre gik dette ud over præcisionen i sorte farver og kontrast, så resultatet var mere et kompromis end en løsning.

Samsungs styrker

Selvom denne sammenligning indtil videre har virket noget ensidig – hvilket den til en vis grad også er – er der faktisk nogle positive ting at sige om Samsung Q8F. Farverne virker naturlige, og teksturerne ser realistiske ud, selvom baggrundsbelysningen nogle gange skaber en uklar effekt. Hudfarver, ansigtstræk såsom skæg og detaljer i tøjet gengives med stor præcision – betydeligt bedre end på enklere QLED-modeller i entry-level-segmentet.

Hverken Q8F eller Q6C har den mest jævne bevægelseshåndtering, men med de rigtige indstillinger formår begge at finde en balance mellem flydende og naturlig.

Q8F leverede faktisk det mest nøjagtige billede. Q6C havde undertiden bevægelsesartefakter og sløring under hurtige bevægelser, noget som også er forekommet tidligere på nogle af TCL's billigere modeller.

Hvilken skal du købe?

Det er værd at bemærke, at både Samsung Q8F og TCL Q6C har deres styrker, når det gælder billedkvalitet – med god tekstur, farvegengivelse og kontrast.

Men det er klart, at Q6C's mini-LED-baggrundsbelysning tilbyder fordele såsom højere lysstyrke, stærkere kontrast og mere intense farver.

Desuden handler det ikke kun om billedet. Q6C har også flere spilfunktioner end Q8F: Den understøtter 4K 144 Hz, variabel opdateringshastighed (VRR) inklusive FreeSync Premium og Dolby Vision Gaming. Q8F stopper derimod ved 60 Hz og mangler både VRR- og Dolby Vision-understøttelse.

Det er faktorer som disse, der gør TCL Q6C til det oplagte valg i denne duel. Så det er det tv, du bør overveje at holde øje med på Black Friday.

I de seneste måneder har der været meldinger om, at Porsche planlægger at droppe sine elbil-planer, med henvisning til, at overgangen til elbiler går langsommere end forventet og klager fra en stor del af kundebasen, der savner forbrændingsmotorer.

Tidligere på året tydede det på, at Porsche måske trækker sig tilbage fra sin beslutning om at gøre anden generation af Macan til en ren elbil og i stedet undersøger muligheden for at proppe benzinmotorer ind i en model, der altid har været designet til batterier og elmotorer.

Autocar rapporterede for nylig, at det tyske mærke nedskalerer sin interne batteriforskning, ikke længere udvider batteriproduktionen og i stedet fokuserer på elektrificerede versioner af eksisterende modeller – hvor hybrider sandsynligvis vil blive betragtet som en populær mulighed.

Men efter at have tilbragt meget tid bag rattet i tidlige præproduktionsmodeller, hvor jeg dybtgående undersøgte det kraftfulde nye infotainmentsystem og testkørte flere versioner af den første fuldt elektriske Macan, føler jeg en vis bekymring for, at virksomheden kan finde på at skrue ned for de elektriske ambitioner.

Salget af Porsches elbiler er ganske vist gået tilbage, og efterspørgslen efter Taycan er faldet i de seneste måneder, men anden generation af Macan har været et lyspunkt i porteføljen og solgte mere end forbrændingsmodellen i sidste kvartal af 2024.

Man kan selvfølgelig argumentere for, at beslutningen om at stoppe salget af ICE Macan i Europa har bidraget til EV'ens succes, men der er ingen tvivl om, at Macan Electric er et spændende tilbud i sig selv.

Den er hurtig, stilfuld og har det tyske brands klassiske køreegenskaber i centrum og tilbyder en af de bedste elbiloplevelser på markedet. Med en række middelmådige premium-konkurrenter, der er dukket op på det seneste, er dette en klar benchmark i et segment, der stort set ignorerer dem, der faktisk nyder at køre bil.

Fokus på køreoplevelsen

Det er meget nemt for en motorjournalist at falde tilbage i den gamle vane med at tale om køreegenskaber, affjedringssystemer, styrerespons og karrosserikontrol – ting, som mange købere ikke interesserer sig særlig meget for.

Men når man bruger flere hundrede tusinde på en højtydende elbil, bør det være en selvfølge, at bilens køreegenskaber er mindst lige så gode som andre modeller i samme prisklasse – og lige så gode som benzinbiler.

Den gode nyhed er, at Macan Electric har Porsches sportslige arv indbygget i sit DNA.

Selvfølgelig kan den lynhurtige Turbo-version med sine 639 hestekræfter udføre det vanvittige starttrick, hvor hovedet presses tilbage mod nakkestøtten, når man træder på speederen. Men den kan også balancere gennem kurver på en bane, tage sving med samme præcision som en sportsvogn og glide jævnt over ujævne veje.

Selv den mest »basale« Macan Electric – som stadig klarer 0-100 km/t på 5,7 sekunder – er ren køreglæde. Den viser sig at være velegnet til hurtige, snoede veje og som en stille og komfortabel langdistancebil, når det er nødvendigt.

Tilføjelsen af batteripakker og elmotorer gør ofte elbiler klodsede, tunge og i værste fald fuldstændig ufølsomme – men det arbejde, Porsche har lagt i Macan, viser virkelig sin værdi.

Det er måske ikke helt den samme dominerende SUV-ydeevne som de tidligere benzin-drevne Turbo-modeller, men det er tæt på... og måske endda mere raffineret.

Dette er sandsynligvis den første elektriske performance-SUV, der appellerer til både die-hard bilentusiaster og dem, der bare vil have noget praktisk til indkøbene. Rækkevidden er imponerende.

Præcis teknologi

Sammenlignet med nogle af Porsches nærmeste konkurrenter føles interiøret i Macan Electric tydeligt tilbageholdende. Selv med den ekstra passagerskærm, der fås som ekstraudstyr, træder teknologien et skridt tilbage i stedet for at fylde hele kabinens bredde med skærme.

Den er stadig smukt sammensat, velbygget og meget Porsche, men infotainment-skærmen i midten er kun 10,9 tommer – langt fra de enorme skærme, man finder i Zeekr, Tesla og, øhm, Mercedes-Benz, som synes at tage begrebet »drive-in-biograf« lidt for bogstaveligt.

Der er også et tilfredsstillende antal fysiske knapper til at styre funktionerne, herunder knapper på rattet til at justere køreindstillingerne og knapper på midterkonsollen, der styrer affjedringen og andre funktioner.

Men hvis man graver dybere, er der meget, der foregår under overfladen: hurtigere Qualcomm-processorer, dybere integration med Apple CarPlay og et helt nyt operativsystem baseret på Android Automotive, som giver hurtig ruteplanlægning og en jævn, lagfri brugeroplevelse.

Interfacet er smart, enkelt og intuitivt at bruge, uden at man behøver at søge gennem endeløse menuer for at finde enkle funktioner.

Selv når det gælder planlægning af komplekse, elbilvenlige ruter med flere opladningsstop, tager det kun millisekunder.

Under kørslen kunne jeg nemt finde den nærmeste hurtigoplader og få systemet til at navigere derhen med blot et par tryk – eller via stemmeassistenten. Alternativt kan du planlægge en rute på din telefon og sende den direkte til bilen.

Det er måske ikke revolutionerende, men alt fungerer problemfrit og uden de overdrevne animationer og teatralske effekter, som så mange moderne biler bruger.

Batteriteknologien er også stabil med opladningshastigheder på op til 270 kW, hvilket gør opladningsstop korte – kun 21 minutter for at gå fra 10 til 80 %.

Under de mange workshops, jeg deltog i, før Macan EV blev lanceret Porsche gik i detaljer med sin batterikonfiguration – en 800 V-arkitektur, der effektivt opdeler batteripakken i to dele, når den oplades fra en kilde under 135 kW.

Dette forbedrer opladningseffektiviteten, selv ved lav effekt, og holder opladningsstop så korte som muligt. Noget, som alle ejere af elbiler vil sætte pris på.

Når det er sagt, er en rækkevidde på op til 610 kilometer fra Macan 4 Electric (en af de billigere modeller i serien) mere end nok til at dække de fleste bilture. Endnu vigtigere er det, at rækkeviddeestimatet er pålideligt og forudsigeligt.

Når premium virkelig føles premium

Traditionelle bilproducenter kæmper i øjeblikket med pres fra Kina og andre steder, der tvinger dem ud af deres komfortzone og efterlader mange i en tilstand af usikkerhed.

Overgangen til eldrift har ikke været let, og der er stadig et stykke vej at gå, før der er nok kunder om bord til, at det bliver virkelig rentabelt.

Men med den stigende konkurrence, hvor mange nu sigter mod at tage en bid af det premium-fokuserede marked for elbiler med mere overkommelige muligheder, føles det vigtigere end nogensinde at fremhæve noget som Macan Electric.

Selvfølgelig tilbyder mærker som Zeekr og Xpeng nu velkonstruerede elbiler med en førsteklasses finish, men de mangler den finesse, som kun en producent med 75 års erfaring inden for racing, finjustering og innovation kan levere.

For mange købere er det detaljer, der ikke synes at være den høje pris på 98.000 pund værd, som Porsche tager for sin 639 hestekræfter stærke super-SUV. Men det er netop disse detaljer, der er afgørende i det store billede – for det er dem, der adskiller Macan Electric fra mængden og viser, hvad der adskiller en ægte premium-elbil fra resten.

Hvis vi mister dette niveau af køreoplevelse og omhyggeligt håndværk på grund af træg salg og faldende gensalgsværdier, risikerer vi, at markedet for premium-elbiler hurtigt bliver til en homogen masse af »luksuriøse, men ikke strålende« SUV'er, der ser ens ud, føles ens og kører ens.

Renault har haft succes i det mere overkommelige segment af markedet ved at sætte alt på ét bræt med Renault R5 og den kommende R4 – elbiler med karakter, der trækker på virksomhedens historie og ikke koster en formue. Det har betalt sig, at dømme efter prisen.

Jeg er selvfølgelig ikke forretningsmand (jeg ville aldrig have råd til en Macan EV), men det føles som om Porsche er nødt til at stå fast, være stolt af sin arv inden for højtydende biler og fortsætte med at bevise, at dens elbiler tilbyder så meget mere end bare en »smartphone på hjul«.

Læs mere

• Et kig på Porsche Macan – den Android-drevne elbil, der udfordrer Tesla

Der sker i øjeblikket en tydelig forandring i bilindustrien, hvor kinesiske producenter tilbyder alternativer i højkvalitet i konkurrence med de etablerede europæiske, amerikanske, koreanske og japanske mærker. Mærker, der tidligere blev betragtet som »budgetmærker«, såsom Hyundai og Kia, er rykket op i premiumsegmentet for at imødekomme de højere krav og lavere volumener på markedet for elbiler – hvilket giver plads til kinesiske bilproducenter til at presse priserne ned.

Men nu sigter kinesiske bilmærker også mod premiumsegmentet, og det er her, Zeekr X ønsker at indtage sin plads. Det er en bil, der ofte kan konkurrere med betydeligt dyrere alternativer – eller i det mindste kunne gøre det, hvis det ikke var for en række små, men frustrerende problemer, der tilsammen underminerer bilens samlede tiltrækningskraft.

Zeekr er en kinesisk bilproducent, der deler DNA med sine søsterbrands Smart, Volvo og Polestar. Alle ejes af Geely, en kinesisk bilgigant. Den platform, som Zeekr X er bygget på – både elektrisk og mekanisk – deles med Volvo EX30, som Jeg testede det i slutningen af 2024.. På papiret burde de være meget ens.

Jeg var nysgerrig efter at se, hvad en anden producent kunne gøre med samme udgangspunkt, især en, der sigter mod en mere overkommelig pris – og jeg blev skuffet over en række mærkelige problemer.

Zeekr X lider grundlæggende af mange af de samme problemer som Volvo EX30, men har derudover også sine egne problemer. Volvos entry-level model er hæmmet af sin minimalisme, med ukonventionelle håndtag bag rattet og en overdreven afhængighed af infotainmentsystemet, og det hele toppes med et Tesla-inspireret design, der fejlagtigt har fjernet instrumentpanelet.

Zeekr X genindfører instrumentpanelet (og cruise control-indstillingerne kan stort set justeres via rattet), men infotainment-systemet er besværligt. Startskærmen er bestemt intuitivt designet, men kontrasten i navigationsappen og undermenuerne er dårlig, og grænsefladerne er ikke imponerende – hvilket gør Zeekrs fortolkning af Volvo EX30 til en fiasko.

Og det er før vi overhovedet kommer ind på bilens fysiske problemer. Først og fremmest bemærkede jeg, at jeg var nødt til at starte bilen flere gange om dagen (ved hjælp af en kombination af knapper i stedet for en simpel tænd/sluk-knap) bare for at få infotainment-systemet til at fungere problemfrit – ellers var Android Auto simpelthen for langsomt til at være brugbart.

Hertil kommer bilnøglen, som har et meget bekymrende problem. Den dræner batteriet (CR-2450 knapcelle) ekstremt hurtigt i standbytilstand, og mange brugere rapporterer, at deres nøgler er flade inden for få måneder efter købet. En bilnøgle skal holde i årevis og ikke have behov for at få udskiftet batteriet flere gange om året.

Alle disse problemer tilsammen gav mig en fornemmelse af, at Zeekr X simpelthen mangler den finesse, der kræves for at være en pålidelig premium-bil. Det er trist at måtte sige dette, for på papiret er X en konkurrencedygtig elbil med god rækkevidde, anstændig hurtigopladning og acceleration, der presser hovedet tilbage i sædet – men alt for meget ved den samlede oplevelse fører til irritation.

Zeekr X – Specifikationer

Men der er også positive øjeblikke

Vi kommer til problemerne om lidt, men jeg synes ikke, at bilen er en total skuffelse. Alle de problemer, jeg stødte på, kan teoretisk set løses af Zeekr – der er ingen systemfejl her, og platformen i sig selv er god.

Med hensyn til design kan jeg rigtig godt lide det, X har at byde på. Man kan se ligheden med Volvo EX30, hvis man sammenligner billederne: Begge har en markant C-søjle og en karrosseri, der er en blanding af hatchback og SUV, men X forsøger også at være unik.

Både RWD- og AWD-versionerne har tofarvet lakering, og forlygterne føles unikke... selvom de minder lidt om dens Geely-søster Lynk & Co. Det overordnede udseende er dog diskret og stilfuldt, med kun lidt branding ud over »Zeekr« bagpå og et »X« på bagklappen – langt fra BYD's overdrevne logoer på alle sider af sine biler.

Zeekr X står ikke særlig højt over jorden, men er behagelig at stige ind og ud af. Den har en anstændig mængde bagageplads, men er stadig manøvredygtig nok til at parkere på trange steder.

Interiøret er også meget tiltalende med detaljer, der giver bilen en eksklusiv fornemmelse – såsom en RGB-lysstrimmel på tværs af instrumentbrættet. Som med Volvo EX30 og EX40 er bagruderne ret små, men hele sædeområdet er dækket af et stort panoramaglastag. Forsæderne er komfortable, infotainment-skærmen er veludført, og instrumentbrættet på ratstammen er overskueligt og funktionelt.

Indimellem byder X på uventede finesser – selvom mange af dem grænser til gimmicks. Et eksempel er en LED-skærm på førersidens søjle, der viser opladnings- og batteristatus uden at man behøver at åbne bilen. Ideen er sjov, men da de fleste producenter løser dette via en app.

På den mere gimmickagtige side findes der en app, der afspiller lydeffekter fra bilens højttalere – alt fra dyrelyde til sportsvognslyde, men også sætninger til andre trafikanter, såsom »tak, fordi du lod mig komme ind« og »vær venlig at flytte dig«. Du kan endda bruge bilen som en megafon og tale gennem de eksterne højttalere. Det er lidt skørt og indbyder til sjov, og jeg kan godt se pointen – selvom jeg aldrig selv ville bruge det, undtagen for at få min familie til at grine.

På vejen kører Zeekr X godt, med lavt vejstøj og behagelig håndtering. Den er godt afstemt med henblik på komfort, og fartpiloten er nem at bruge, selvom jeg vil anbefale at slukke for bilens førerovervågningssystem – det er alt for påtrængende og bipper ved den mindste ting, f.eks. hvis du tager øjnene fra vejen et øjeblik eller afviger lidt fra midten af vognbanen. Opladningshastigheden er respektabel sammenlignet med konkurrenter i samme prisklasse og præcis, hvad jeg ville forvente for prisen. En 2,4 kW oplader er også inkluderet.

Accelerationen er livlig, og knapperne på rattet er godt placeret – X viser tilstrækkelig information i sit instrumentpanel, og interiøret føles generelt luksuriøst, hvilket gør det behageligt at sidde i under længere ture.

Alt i alt er der mange gode ting at sige om Zeekr X, og ved første øjekast føles den som en kompetent elbil.

Desværre begyndte mine indtryk at blive mere negative efter en uge med bilen.

Små problemer hober sig op

Jeg stødte på mange problemer med Zeekr X. Efter at have testet over 30 elbiler gennem årene er jeg vant til at finde en eller to mærkelige ting, der kan få købere til at tøve. Nogle gange handler det om specifikke indstillinger, andre gange om bilens grundlæggende layout. Problemerne med Zeekr X er ikke dybt rodfæstede, men de er så talrige og udbredte, at de tilsammen bliver virkelig irriterende.

Jeg vil starte med det mest bekymrende – bilnøglen, der bruges til at låse/låse op og bagklappen. Som jeg nævnte tidligere, bør en bilnøgle med et CR2450-knapcellebatteri ikke bruge strøm i det tempo, jeg så, da jeg testede den med et multimeter. Ifølge min vurdering vil et nyt batteri, jeg sætter i nøglen, være helt afladet inden for to til tre måneder, givet det strømforbrug, jeg har målt.

Det er, for at sige det mildt, virkelig dårligt. Det betyder både ekstra omkostninger og irritation for noget, der simpelthen ikke er et problem med andre bilmærker. Og det ser ud til at være et udbredt problem – hvis man skal tro Zeekr Australia-ejergruppen på Facebook. Heldigvis gør et dødt batteri ikke nøglen fuldstændig ubrugelig, da RFID-chippen stadig fungerer uden strøm (du kan holde nøglen mod rattet for at låse op og mod en RFID-læser på armlænet for at starte bilen). Men det er besværligt og langt fra ideelt, og det kan ende med, at man banker nøglen mod panelet for at få bilen til at reagere. Det faktum, at nøglen også føles billig og let får ridser, fordi den er lavet af malet plast, gør ikke sagen bedre.

Vi viderebragte problemerne med nøglen til Zeekr, og i en erklæring til TechRadar skrev virksomheden: »Vi er opmærksomme på enkelte rapporter om nøglens batterilevetid på visse markeder og undersøger aktivt dette for at afgøre, om der er behov for en justering. Som et teknologifokuseret brand arbejder vi også på at forbedre og fremme brugen af vores smartphone-app som en nøgleløsning.«

Desværre sluttede problemerne ikke der under min testperiode. Infotainment-systemet er også fyldt med fejl, hvoraf den mest fremtrædende er, at nogle apps – især Android Auto – er ekstremt langsomme, når bilen startes. For at få Android Auto til at fungere uden forsinkelser måtte jeg nulstille infotainment-systemet (ud over at genstarte bilen) og derefter vente cirka to minutter på, at processen blev afsluttet. Dette burde være en grundlæggende funktion i enhver bil, der er produceret i 2025 – hvordan kan en bil, der markedsføres som en luksusmodel, have et sådant problem?

Zeekr adresserede også dette i en erklæring: »Vi er opmærksomme på, at nogle brugere har oplevet forsinkelser, især med Android Auto, og vores ingeniørteam prioriterer stabilitetsforbedringer i kommende opdateringer.«

Og man kunne måske tænke – hvis bilen er luksuriøs, hvorfor så overhovedet bruge Android Auto? En vægtig grund er, at den indbyggede navigationsapp har så dårlig kontrast, at det er svært at se noget på kortet, uanset om man har mørk eller lys tilstand. På en solskinsdag er den stort set ubrugelig sammenlignet med det klare layout i Apple Maps eller Google Maps.

Infotainment-systemet er også ret ujævnt med hensyn til den samlede kvalitet. Lydstyrkekontrollen er opdelt i flere forskellige lydkategorier (medier, assistent, meddelelser osv.), og under mine tests var det ofte uklart, hvilken kategori jeg faktisk justerede. Irriterende nok sænkede systembip, såsom hastighedsadvarsler, lydstyrken på musikken, selv når advarslerne var slået fra – noget, der blev ekstremt distraherende under kørslen. Jeg bemærkede endda grammatiske fejl i nogle af bilens menuer, når den gav instruktioner om højttalerindstillinger. I sit svar til TechRadar sagde Zeekr, at virksomheden arbejder på at forbedre responsen på baggrund af feedback fra chauffører.

Der er et par andre ting, der også føltes upassende for en bil, der skal være premium. Dørknapperne inde i bilen krævede nogle gange et dobbelt tryk i stedet for et enkelt tryk for at reagere, motorhjelmen låste ikke altid helt, og jeg opdagede ved flere lejligheder, at den var ulåst efter en køretur. HUD-displayet indeholder retningspile, der nogle gange er tvetydige og ikke tydeligt viser, hvilken vej man skal køre.

De fleste af disse problemer bør kunne løses med softwareopdateringer (der blev faktisk udgivet en under min testperiode, men den løste ikke nogen af de nævnte problemer). Resten vil kræve en revision af Zeekr X på produktionslinjen. Men på dette tidspunkt tøver jeg med at anbefale bilen frem for dens mere ægte premium-søster Volvo EX30 eller endda dens nærmeste konkurrent, BYD Sealion 7. Der er simpelthen for mange mindre problemer, der tilsammen gør oplevelsen irriterende.

Jeg ville virkelig gerne kunne lide Zeekr X.

Jeg gik i gang med denne anmeldelse med meget høje forventninger. Zeekr X balancerer en ret konkurrencedygtig rækkevidde, opladningshastighed og pris med et attraktivt interiør og design. Min vision var, at den ville tage det bedste fra Volvo EX30 og gøre den mere tilgængelig.

I virkeligheden er Zeekr X en skuffelse, der mere viser en billig finish end ægte premiumkvalitet. En dag håber jeg, at X vil være mere imponerende, men Zeekr skal løse en lang række mindre problemer, før bilen er klar til at konkurrere med mere etablerede elbilmærker.

Det er ikke overraskende, at en ny bilproducent på markedet har startvanskeligheder, og da BYD dukkede op i 2022, havde de også mange kundeklager at håndtere – men i løbet af de sidste tre år har den kinesiske producent gjort tydelige fremskridt. Jeg håber stille og roligt, at Zeekr kan gøre det samme, uanset hvor de sælger deres biler, men lige nu er det svært at anbefale dem – især i betragtning af det vigtige batteriproblem, som synes at være ret almindeligt.

Hvis du leder efter noget i samme segment som Zeekr X, vil jeg i stedet anbefale at kigge på Volvo EX30, BYD Sealion 7, Xpeng G7 eller Volkswagen ID4.

Se også...

• Energisk, sjov og overraskende rummelig: Volvo EX30 er en fantastisk elbil til den næste generation af din virksomhed.
• Vi tog på weekendtur i Kia EV5
• Vil du betale abonnement for at få fuld ydelse i din elbil? - Volkswagen tester konceptet.

Apple har endelig officielt lanceret iPhone Air, og efter at have testet den lige efter »Awe Dropping«-begivenheden var slut, står én ting klart: Den er fantastisk og virkelig smuk. Fotos og videoer fanger dens elegance, men iPhone Air er endnu mere imponerende i virkeligheden.

Det handler dog ikke kun om at se på den – man skal holde den i hånden. Den er en ergonomisk fornøjelse. Selv om det er en meget tynd iPhone, viser det sig, efter at have set den fulde liste over funktioner, at den heldigvis ikke er fuld af kompromiser. Batteriets levetid er selvfølgelig det store spørgsmålstegn her, og min korte tid med enheden i hænderne gav mig ikke noget svar på det punkt.

Lad os tale om vægt og tykkelse. Ligesom andre iPhones er Air hverken tung foran eller bagpå; den er velafbalanceret og kan holdes komfortabelt i én hånd. Den vejer 165 gram og er 5,64 millimeter tynd. Disse tal skriger virkelig ›slank‹, selvom den ikke er den tyndeste eller letteste på markedet.

Ud over ergonomien føles iPhone Air dog slet ikke skrøbelig; den er lige så solid som resten af iPhone 17-serien. Den er lavet af titanium i klasse 5, som er poleret til en fin finish, og er indrammet af Apples nyeste Ceramic Shield 2 på forsiden og bagsiden.

Men et stort højdepunkt er selvfølgelig skærmen. Og Apple har ikke sparet på udgifterne her – det er en 6,5-tommer Super Retina XDR-skærm med lyse, levende farver og høj lysstyrke, der fungerede meget godt i lyse rum under praktisk brug, og vigtigst af alt har den en opdateringshastighed på 1 Hz til 120 Hz, kaldet ProMotion. Dette betyder også, at den har Always-On-funktion, hvilket nu også gælder for basismodellen af iPhone 17 – mer om det senere.

Der er også et nyt frontkamera. Ligesom på iPhone 17, 17 Pro og 17 Pro Max har iPhone Air det opgraderede 18-megapixel CenterStage-kamera med en større sensor, der kan rumme flere personer i billedet med kun ét objektiv. Det er en smart softwarefunktion, som jeg tror, mange mennesker vil være meget glade for – meget mere end »slofies«.

Dette bringer os også til en af de mest kontroversielle dele af iPhone Air... i hvert fald for nogle. Der er kun ét enkelt kamera på bagsiden, og det sidder i et aflangt, hævet kameramodul – der fylder næsten hele bredden på bagsiden af Air. Her har Apple valgt et enkelt 48-megapixel Fusion-kamera, hvilket ikke er dårligt, og det giver dig ›to linser i én‹, da det kan bruges i 1x med tre brændvidder og en beskåret 2x-tilstand. Det kan også optage video i 12 megapixel, 24 megapixel eller fulde 48 megapixel.

Jeg ville virkelig gerne se et ultravidvinkelkamera her, men jeg glæder mig til at teste iPhone Air ordentligt for at se, hvordan den fungerer. Dette vil sandsynligvis være en skuffelse for nogle, især hvis du kommer fra en Pro-model, men kompromiset er designet, fordi Air er virkelig utrolig stilfuld. Jeg bruger i øjeblikket en 16 Pro Max dagligt, men jeg overvejer seriøst at skifte til Air, og jeg spekulerer på, om jeg kunne nøjes med kun ét vidvinkelkamera.

Det kan simpelthen have været et spørgsmål om plads, da den er så utrolig tynd, og et ultravidvinkelkamera måske ville have taget for meget plads. Der er stadig mere på vej, men hvis du overvejer Air kontra Pro og værdsætter kameraer højt, tror jeg, at din beslutning allerede er taget.

Et område, hvor iPhone Air næsten er på niveau med 17 Pro eller 17 Pro Max, er med hensyn til processorens ydeevne. Air får Apples nyeste chip, A19 Pro, med en 6-core CPU, en 5-core GPU og en helt ny Neural Engine. Dette bør gøre iPhone Air meget hurtig og sandsynligvis et hit til de fleste opgaver – Apple har sagt, at ydeevnen vil ligge mellem iPhone 16 Pro/Pro Max og 17 Pro/Pro Max. Den mangler dog den nye termiske køling, der findes i den nyeste Pro-serie.

Da jeg prøvede iOS 26, var den meget hurtig, men det vigtige her er, at den faktisk får A19 Pro og ikke en enklere chip. Især når man ser på prisen... den koster 1.500 kroner mere end basismodellen af iPhone 17 med en A19-chip. Jeg er ikke bekymret for ydeevnen her, men jeg håber virkelig, at A19 Pro også er meget energieffektiv.

Jeg fik ikke noget indtryk af batteriets levetid under den praktiske test, så det er det største spørgsmålstegn her. Men jeg kan sige, at Apple lover »batterilevetid hele dagen« og fremhæver de adaptive strømstyringsfunktioner i iOS 26. Specifikationerne angiver også op til 27 timers afspilning af lokalt gemte videoer eller 22 timers streamet video.

Vi får se, hvordan det fungerer i praksis, men Apple sælger også et originalt iPhone Air-batteri, der fastgøres magnetisk på bagsiden. Man kunne kalde det et comeback for MagSafe-batteripakken, selvom dette er en fladere og mere kompakt version.

Du kan oplade iPhone Air via MagSafe på bagsiden eller med USB-C-porten i bunden. Apple var faktisk nødt til at redesigne opladningsporten til den port.

Så det er mine korte, første indtryk af iPhone Air. Med hensyn til design synes jeg, det er den mest spændende iPhone i mange år, delvis fordi Apple har formået at proppe mange af de vigtigste funktioner ind. Det er også sandsynligvis vores hidtil tætteste kig på en fremtidig foldbar iPhone, hvilket kan betyde, at to af disse modeller ligger side om side.

Hvis du er på udkig efter den smukkeste iPhone eller den med det mest æstetisk tiltalende design – ejere af Samsung Frame vil forstå, hvad jeg mener – tror jeg, at Air vil være øverst på din liste. Du får også en ret stor og fremragende skærm med always-on og ProMotion, den nyeste Pro-serie chip og et godt kamera.

Vi må bare se, hvor god den enkelte linse er, og hvordan batteriet holder i praksis, men lige nu kan iPhone Air meget vel afslutte mit langvarige forhold til Pro Max.

Specifikationer

Nedenfor finder du en sammenligning af de vigtigste specifikationer for iPhone 17, iPhone 17 Air, iPhone 17 Pro og iPhone 17 Pro Max.

Pris og tilgængelighed

• Startpris på 8.999 kroner
• Forhåndsbestillinger fra 12. september, levering starter 19. september

iPhone 17 Air blev annonceret på Apples »Awe Dropping«-event den 9. september. Forudbestillinger starter den 12. september, og telefonen leveres den 19. september.

iPhone 17 Air starter ved 8.999 kroner for 256 GB-modellen og prisen stiger til 10.999 kroner for 512 GB og 12.999 kroner for 1 TB.

Yderligere læsning

• Apple Watch Ultra 3, Series 11, SE 3, AirPods Pro 3 – alle de fitness-gadgets, der blev lanceret under Apples store september-event
• Lancering af Apple iPhone 17 – alt, hvad Apple lancerede

Nej, iPhone 17 har ikke fået en radikal makeover på bagsiden eller er blevet mærkbart slankere. Den ligner meget iPhone 16, med et par nye farver, men lad dig ikke narre af lighederne.

Apples entry-level iPhones har langsomt men sikkert bevæget sig i retning af at give mere for pengene og komme tættere på Pro-modellerne. Og måske er det fordi Apple gik all-in med Pro-modellerne, eller måske er den helt nye iPhone Air faktisk en meget tynd Pro, men iPhone 17 har tre vigtige opgraderinger, der kan få dig til at overveje, om du virkelig har brug for en Pro.

Selvom den har de samme overordnede dimensioner som iPhone 16, er skærmen større her. Den er vokset fra 6,1 tommer til 6,3 tommer på iPhone 17 takket være tyndere kanter, og det er en Super Retina XDR OLED-skærm, der nu har Always-On. Det betyder, at selv når den er låst, kan du se på den for at se uret, widgets og hvad der ellers afspilles.

Selv under den korte demonstration efter »Awe Dropping«-begivenheden var slut, da jeg gik til hands-on-området, føltes always-on-funktionen som en stor forbedring og bedre værdi for den anbefalede pris. Den føltes også lidt mere omfattende, selvom stigningen i skærmstørrelse kun er 0,2 tommer – men det er ikke en stor forskel.

Jeg må sige, at skærmen så fantastisk ud med levende, stærke farver og skarp, dyb sort tekst, og den var meget behagelig at bruge, selv i et lyst demonstrationsrum. Jeg fik dog ikke lejlighed til at teste den udendørs.

Ud over always-on-opgraderingen lancerer Apple endelig sin ProMotion-funktionalitet til entry-level-modellen, og det er en betydelig ændring, der straks kan mærkes, især i nogle AAA-spildemoer. I praksis betyder det, at iPhone 17 har en variabel opdateringshastighed på 120 Hz, hvilket gør, at alt – især scrolling, streaming eller gaming – kører utroligt jævnt.

Dette er en stor opgradering, der endelig udjævner konkurrencevilkårene med Android-telefoner i samme prisklasse i år, og jeg ser meget frem til at teste dette mere på iPhone 17.

Den sidste store ændring på forsiden er det nye Centre Stage-kamera. Selfie-kameraet får en større opgradering på hele iPhone 17-familien – inklusive Air og Pro – da det springer op til et 18-megapixel kamera med en større, firkantet sensor. Fordelen her er, at det kan rumme mere på et billede, og med kun én linse kan det tage en række forskellige selfie-stilarter, hvilket gør det nemmere at få flere personer med på billedet og fange øjeblikket uden besvær.

Jeg testede dette på udstillingsgulvet under Apple-begivenheden, og det fungerede meget godt. Til Apples ære er funktionen integreret problemfrit i kameraappen, hvor du nemt kan skifte mellem de forskellige tilgængelige selfie-størrelser og -retninger. Den kan endda skifte fra stående til liggende uden at skulle dreje telefonen.

iPhone 17 holder stadig fast i to hovedkameraer: et 48-megapixel Fusion-hovedkamera (vidvinkel) og et nyt 48-megapixel ultravidvinkelkamera. Sidstnævnte bør være en stor forbedring i billedklarhed, da det er et spring fra 12 megapixel og bruger pixelbinning-teknologi ligesom hovedkameraet. Jeg fik ikke testet dette fuldt ud i demo-rummet, men jeg glæder mig til at prøve det snart.

Som en påmindelse kan du skyde med 0,5x, 1x (med forskellige brændvidder) og 2x som en beskæring i billedet. Du får også den nye kameragrænseflade som en del af iOS 26 samt en ny »Dual Capture«-tilstand, der giver dig mulighed for at skyde med både selfie- og hovedkameraet på samme tid i samme fil. Dette kan være rigtig sjovt, især til familiemomenter eller ved koncerter eller sportsbegivenheder. Og hvis man tæller med, har iPhone 17 faktisk flere kameraer end iPhone Air med et objektiv.

Sidst men ikke mindst føltes iPhone 17 meget responsiv under min korte test, og jeg formoder, at ydeevnen ikke vil være et problem her for de fleste daglige opgaver, heller ikke for mere krævende opgaver. Det er ikke en Pro-chip, men iPhone 17 får Apples nye A19-chip med en 6-core CPU, en 5-core GPU og en helt ny Neural Engine. Når den nye Siri lanceres og bruger de nuværende Apple Intelligence-funktioner, bør chippen være mere end kapabel.

Apple har også fordoblet den mindste lagerplads fra 128 GB til 256 GB uden at hæve prisen. Apple har gjort det samme med entry-level iPad og iPad Air med M3, og det er en fremragende tendens, der bør fortsætte.

Af de nye farver foretrækker jeg nok den nye salviegrøn eller lavendelpurpur, selvom de mangler noget af iPhone 16-seriens legesyge – husker du de to blå nuancer? Den fås også i tåget blå samt hvid eller sort.

Alt i alt er det svært ikke at overveje iPhone 17, især hvis du ikke har brug for et teleobjektiv eller et supertyndt design. Den tilbyder en fremragende, levende skærm, der nu er ProMotion og altid tændt, et bedre ultravidvinkelkamera, mere lagerplads, en ny chip, og den bevarer et gennemprøvet design, samtidig med at holdbarheden er forbedret. Det er ikke et radikalt redesign, men der er efter min mening meget at holde af indtil videre.

Specifikationer

Nedenfor finder du en sammenligning af de vigtigste specifikationer for iPhone 17, iPhone 17 Air, iPhone 17 Pro og iPhone 17 Pro Max.

Pris og tilgængelighed

• Startpris på 7.499 kroner
• Forudbestillinger fra 12. september, levering starter 19. september

iPhone 17 blev afsløret ved Apples »Awe Dropping«-event den 9. september. Forudbestillinger starter den 12. september, og den nye telefon leveres fra den 19. september. iPhone 17 koster 7.499 kroner for modellen med 256 GB lagerplads, og prisen stiger til 9.499 kroner for 512 GB lagerplads.

Yderligere læsning

• Apple Watch Ultra 3, Series 11, SE 3, AirPods Pro 3 – alle de fitness-gadgets, der blev lanceret under Apples store begivenhed i september.
• Lancering af Apple iPhone 17 – og alle de andre produkter, Apple lancerede

Jeg tror ikke, jeg helt forstod, hvor radikal redesignet og opgraderingen af Apples flagskibstelefon, iPhone 17 Pro (og 17 Pro Max), ville være, før jeg holdt en i hånden.

Æstetisk og designmæssigt er disse telefoner både blødere og stærkere. Hvad Apple har gjort her, er at tage noget fra sit relativt klassiske designkatalog og opdateret det. På samme måde som med den tidligere unibody MacBook, får 17 Pro et fræset unibody-design i aluminium, der genskaber det engang så velkendte og måske lidt trætte iPhone-design til noget nyt og spændende.

Kameramodulet er blevet hævet og fylder nu næsten hele telefonens bredde på bagsiden. Her minder iPhone nu lidt om Google Pixel. Indvendigt vil denne iPhone 17 Pro være uigenkendelig i forhold til sin forgænger. Her er den helt nye og kraftfulde A19 Pro-chip med 6 GPU-kerner, hver med sin egen neurale motor. Det er et niveau af kraft, der sandsynligvis overstiger behovene for den nuværende Apple Intelligence (som lige nu ikke stiller store krav) og Siri (men forhåbentlig kommer Apple på et tidspunkt med nogle mere ophidsende og spændende AI-funktioner).

Placeringen af den kraftfulde CPU er også anderledes. Apple har flyttet alle komponenterne for at placere den lille, men kraftfulde A19 Pro næsten midt i telefonen og har derefter kombineret det med grafit og et helt nyt dampkammer for at sprede varmen på måder, der tidligere ikke var mulige.

Det var selvfølgelig ikke noget, jeg kunne teste under min korte hands-on-oplevelse, efter at hele den nye iPhone 17-serie og den supertynde iPhone Air blev afsløret ved det store Apple Awe Dropping-event den 9. september.

Alligevel fik jeg lidt tid med iPhone 17 Pro og 17 Pro Max i det cirkulære og livlige demo-område under Steve Jobs Theatre, hvor jeg stod skulder ved skulder med utallige journalister, analytikere og Apple-medarbejdere, mens vi skubbede os frem for at prøve funktioner som det nye Centre Stage-kamera.

Så snart jeg tog iPhone 17 Pro i hånden, blev jeg overrasket over følelsen. Den er lidt tungere end iPhone 16 Pro, hvilket er overraskende, når man tænker på, at iPhone 17 Pro og 17 Pro Max har droppet titaniumchassiset fra iPhone 16 Pro-serien til fordel for en lettere og mere energieffektiv aluminiumsramme. Men det er svært at sammenligne denne iPhone med nogen af de tidligere modeller.

Det fræsede kabinet har nogle af de glatteste kanter, jeg nogensinde har følt, men bagsiden ser også helt anderledes ud end tidligere iPhones. Hvor iPhone 16 Pro og Pro Max har en bagside dækket af glas, er mere end en tredjedel af bagsiden på iPhone 17 Pro lavet af aluminium. Kameramodulet ser ud til at hvile på toppen af en tyk glasplade. Det store rektangulære glaspanel er beskyttet af Apples nye Ceramic 2-formel.

Det overordnede udseende af bagsiden af iPhone 17 Pro kan vise sig at være kontroversielt. Først troede jeg, at jeg ikke kunne lide det, men jo mere jeg holdt telefonen og legede med den, jo mere tiltalende blev det.

Ting som knapper og porte så velkendte ud og var godt placeret. I modsætning til sidste år, hvor kamerakontrolknappen var ny og spændende, rørte jeg den knap nok under min hands-on-session.

En velkendt skærm

Så vidt jeg kan se, har Apple ikke gjort meget for at ændre selve skærmteknologien. Det er stadig en 6,3-tommer Super Retina XDR OLED-skærm, der nu er beskyttet af en stærkere Ceramic 2-belægning, men den har nu en maksimal lysstyrke på 3.000 nits. Det burde gøre telefonen til en endnu bedre ledsager udendørs, men desværre fik jeg ikke lejlighed til at afprøve den i dagslys.

Kanterne er stadig tilfredsstillende tynde, og så vidt jeg kan se, er Dynamic Island ikke blevet mindre, og når man spiller spil i konsolkvalitet, er der stadig en sort, pilleformet udskæring.

Det er stadig en ProMotion-skærm med en Always-On-funktion, og ligesom sidste års iPhone 16 Pro-modeller ser alt fantastisk ud på skærmen. Billederne er friske, skarpe og farverige. Sort er dybt, og hvidbalancen er strålende. Opdateringshastigheden på 120 Hz gjorde mine korte spiltests silkebløde. Det, der måske adskiller denne skærm mest, er iOS 26's nye Liquid Glass-design. Jeg tror virkelig, at forbrugerne i sidste ende vil blive forelskede i de glaslignende-effekter.

Nyt kamerasystem

Også kameraerne i iPhone 17 Pro har fået en fin opgradering, og jeg gjorde mit bedste for at prøve alle de nye varianter.

Nu, i stedet for to 48 MP-linser og en med lavere opløsning til telefoto, kommer iPhone 17 Pro med tre 48 MP Fusion-kameraer: et til hovedkameraet (vidvinkel), et til ultravidvinkel og den sidste – og virkelig bemærkelsesværdige – opgradering til zoom-linsen.

Apple har gjort interessante ting på zoom-fronten. Når du bruger Kamera-appen på iPhone 17 Pro, kan du skifte mellem fem muligheder: ultravidvinkel, 1x hovedkamera, 2x zoom, 4x zoom og 8x zoom. Disse muligheder kræver lidt forklaring. Der er ingen separate 2x- eller 8x-linser. I stedet bruger Apple de bedste pixels på hovedkameraets 48 MP-sensor til at levere 2x-zoomen. Hvad angår 4x-zoomen, er den helt optisk og kan tage billeder i 48 MP. 8x-zoomen fungerer som 2x og bruger midterste pixels af hele 48 MP-sensoren til at levere et 12 MP billede.

I praksis ser disse muligheder ud til at fungere rigtig godt til fotografering på forskellige afstande. Det var svært at vurdere den virkelige kvalitet, da jeg fotograferede inde i demo-rummet, og motiverne ikke var særlig inspirerende. På den anden side er dette et rigtig fint skridt fremad for iPhone 17 Pro på kamerasiden, og jeg ser virkelig frem til at få mere tid med disse kameraer.

Derefter er der det nye frontkamera, Center Stage, en linse, der nu dukker op i hele iPhone-serien. Det er det første selfiekamera på en smartphone, jeg nogensinde har set, der kan skifte fra stående til liggende uden at du behøver at dreje telefonen.

Jeg prøvede dette på iPhone 17 Pro (og resten af serien) og var konstant imponeret over denne fotomagi. Apple har brugt en perfekt kvadratisk 18 MP-sensor, der faktisk har endnu flere pixels at bruge for at give den information, der kræves til et bredt eller højt billede. Pludselig er det ikke længere et puslespil at få plads til fire eller fem personer i en selfie. Sensoren og kameraet i liggende tilstand fungerer. Og ja, billedkvaliteten er god.

Jeg testede også den nye dobbeltkamera-tilstand, hvor du kan optage en enkelt videofil, der optager fra både bagkameraet og Center Stage samtidig. Sidstnævnte dukker op som billede-i-billede, og du kan trække den rundt på skærmen, mens du filmer. Det er sjovt, men jeg tvivler på, at det bliver massivt anvendeligt for de fleste (men jeg kan tage fejl).

Overordnet set er der brug for flere tests for virkelig at vurdere alle kameraernes fulde kapacitet.

Ydelse og batteri

På ydeevnefronten prøvede jeg et par AAA-spil i konsolklasse, der fremviste både skærmens smidighed og systemets evne til at levere hurtig action og effekter som røg og refleksioner i realtid. Det er ret vildt, hvad man kan gøre på en smartphone nu om dage. Jeg blev også overrasket over, at jeg kunne høre spillet over al støjen – godt klaret med stereohøjttalerne, Apple.

Jeg er ikke klar til at sige, at dette er den hurtigste telefon nogensinde, men jeg kan allerede sige, at iPhone 17 Pro ikke vil have nogen problemer på ydeevne-siden. Jeg ved dog endnu ikke, hvor meget hukommelse Apple parrer med denne højtydende chip.

Apple har gjort meget for at gøre dette til en mere effektiv smartphone, en der ikke lider af overdreven varme. Aktiviteter som det spil, jeg spillede, og videooptagelse belaster systemet hårdt og kan generere meget varme. For at håndtere dette har Apple placeret chippen i midten af telefonen, dækkede den med grafit og lagt et vapor chamber/dampkammer ovenpå.

Alt dette hjælper med at sprede varmebelastningen over hele iPhone 17 Pro, og når telefonen ikke overophedes, bevares batteritiden og ydeevnen på lang sigt. I hvert fald er det det, Apple lover. Jeg ved det ikke med sikkerhed, før jeg foretager mere omfattende tests.

Alt dette effektivitetsarbejde er grunden til, at Apple nu hævder, at iPhone 17 Pro skal klare 33 timers videoafspilning. Jeg ser virkelig frem til at teste det.

Endelig har vi prisen, som ligger fast på 9.999 kroner. I betragtning af kameraopgraderingerne, den nye processor, de betydelige designændringer og den geopolitiske situation, der kan føre til hårde toldsatser for Apple, er det både overraskende og gode nyheder.

Overordnet set er jeg allerede ret begejstret for denne nye iPhone 17 Pro. Jeg kan godt lide det nye design og er tilfreds med de nye farver (orange og blå), som anodiseret aluminium muliggør. Jeg tror, at kameraerne, der understøttes af en endnu bedre Photonic Engine, også kan blive en game-changer.

iPhone Air er flot som bare pokker og får mig til at kaste et blik den vej, men jeg bytter ikke alle disse kameraer for bare lidt lavere vægt. Denne, eller dens storebror iPhone 17 Pro Max, er sandsynligvis min næste telefon – så længe jeg ikke opdager noget kedeligt under mine kommende dybdegående tests.

Specifikationer

Nedenfor finder du en punkt-for-punkt sammenligning af de vigtigste specifikationer for iPhone 17, iPhone 17 Air, iPhone 17 Pro og iPhone 17 Pro Max.

Pris og tilgængelighed

• Fra 9.999 kroner
• Forudbestillinger fra 12. september, udkommer 19. september

iPhone 17 Pro blev præsenteret ved Apples »Awe Dropping«-event den 9. september. Forudbestillinger åbner den 12. september, og den nye telefon vil blive leveret og være tilgængelig i butikkerne den 19. september.

iPhone 17 Pro starter ved 9.999 kroner for modellen med 256 GB lagerplads, og prisen stiger til 11.999 kroner for 512 GB lagerplads og 13.999 kroner for 1 TB lagerplads.

Læs mere

• Apple Watch Ultra 3, Series 11, SE 3, AirPods Pro 3 – alle de fitness-gadgets, der blev lanceret under Apples store september-event.

Har du besluttet at installere Philips Hue-lamper i dit hjem? Det er en rigtig god idé (de er nogle af de bedste smarte lamper, der findes ifølge vores eksperter), men med så mange forskellige typer pærer på markedet – og til meget forskellige priser – kan det være svært at vide, hvilke der er de rigtige for dig.

Det er her, vi kommer ind i billedet. Vi har samlet denne guide for at hjælpe dig med at forstå de tre hovedtyper af Philips Hue-pærer – White, White Ambiance og White and Colour Ambiance – så du kan vælge den, der passer bedst til hver del af dit hjem.

Husk, at du ikke er begrænset til en enkelt type pære i et rum. du kan have det sjovt med at blande og matche for at skabe belysning, der både er funktionel og stemningsfuld. Du kan f.eks. installere White Ambiance-pærer i loftslamperne i din stue, men tilføje White and Colour Ambiance LED-strips til gesimsen for at skabe en mere dramatisk effekt til filmaftener.

Men først et par ord om betjeningen. Hvis du kun planlægger at installere en eller to Philips Hue-lamper og er tilfreds med at styre dem fra din mobiltelefon, behøver du ikke købe noget andet. Vælg blot Bluetooth-indstillingen i Philips Hue-appen, følg instruktionerne for at tilslutte lamperne – og så er du klar.

Hvis du imidlertid ønsker at installere flere lyskilder eller aktivere dem med enheder såsom kameraer eller sensorer, skal du bruge en Philips Hue Bridge. Dette er en lille hub, der tilsluttes din router og opretter et mesh-netværk, der forbinder alle dine Philips Hue-enheder.

Hue Bridge giver dig også mulighed for at forbinde dine lys til de største smarte hjem-økosystemer, så du kan styre dem via en af de bedste smarte højttalere.a.

Philips Hue White

Dette er de enkleste og billigste Philips Hue-pærer, men de er stadig det perfekte valg til mange rum. De kan ikke skifte farve, men de giver et blødt, varmt hvidt lys og kan styres eller dæmpes fjernbetjent via Philips Hue-appen eller med enheder som afbrydere og sensorer, hvis du har en Philips Hue Bridge.

Philips Hue White-pærer fås til de mest almindelige armaturer, herunder skrue- og bajonetfatninger og spotlights. Vi finder dem særligt nyttige i garderobeskabe (hvor de kan aktiveres af en kontaktsensor, når vi åbner døren) og i badeværelser. De er også rigtig gode i gangarealer, især når de aktiveres af en bevægelsessensor – så vi ikke behøver at famle efter kontakten, når vi kommer hjem om aftenen.

Philips Hue White Ambiance

Det er her, det kan blive lidt forvirrende: White Ambiance-pærer ligner de ovenstående White-pærer, men med én vigtig forskel: De giver dig mulighed for at ændre lysets farvetemperatur. Du kan ikke gøre dem lilla eller limegrønne, men du kan vælge en hvid nuance, der spænder fra kold (blåtonet) til varm (gultonet).

Disse pærer er et særligt godt valg til soveværelser, da du kan indstille dem til at skifte fra koldt lys om dagen til varmere toner om aftenen, hvilket hjælper dig med at slappe af og falde til ro om natten. De fungerer også godt sammen med Philips Hue Tap Dial Switch, som du kan programmere til at skifte belysningen fra varm til kold, når du drejer på drejeknappen.

Hvis du vil give dine lys en mere vintage-inspireret følelse, kan du tjekke Philips Hue Filament-kollektionen, som består af White Ambiance-lys designet til at efterligne klassiske Edison-pærer. De ser særligt elegante ud i bordlamper eller armaturer uden lampeskærme.

Philips Hue White & Color Ambiance

Dette er den type smart belysning, som de fleste tænker på, når de hører navnet Philips Hue. Disse pærer kan indstilles til millioner af forskellige RGB-farver, som du kan definere manuelt eller vælge ved hjælp af en forudindstillet »scene« i Philips Hue-appen.

Du kan også bruge dem på samme måde som White Ambiance-lamper ved at vælge en varm, kold eller neutral hvid nuance. Det gør dem praktiske til daglig brug, samtidig med at de er perfekte til at skabe stemning til fester eller filmaftener.

Næsten alle Philips Hue-pærer fås i versioner med hvidt lys og farvet lys, med undtagelse af glødepærer (en lyserød eller blå Edison-pære ville sandsynligvis ødelægge illusionen). Pærer med hvidt lys og farvet lys bruges også i de fleste af virksomhedens armaturer, såsom Philips Hue Twilight-vækkeuret.

White og Colour Ambiance er den dyreste måde at oplyse dit hjem på, men hvis du placerer dem omhyggeligt, kan resultatet blive virkelig imponerende.

Læs mere

• Jeg har Philips Hue-lamper i hele mit hjem, og det er det, jeg gerne vil se fra dens AI-assistent.

Selvom Mercedes-Benz var en af de første store producenter, der lancerede en premium-elbil (husker du EQC fra 2019?), har modtagelsen af deres nyere elektriske modeller været ret lunken.

EQS-sedanen er bestemt elegant, men koster for meget i forhold til sine konkurrenter, EQB SUV ser lidt mærkelig ud og er ikke så sjov at køre, som den burde være, mens den firemotorede G-Klasse er, ja, en niche inden for en niche.

Det er rimeligt at sige, at Mercedes har brug for en succesfuld elbil: noget, der får masserne til at opgive deres benzin- og dieselbiler og i stedet sætte deres lid til tysk ingeniørkunst. Renault har sin R5 E-Tech, Kia har sin EV6 – og nu får Mercedes muligvis sin modstykke.

Den nye CLA kunne meget vel være den bil, da C-klassen altid har været en af mærkets bedst sælgende modeller, og Mercedes har derfor lagt sin innovative energi i denne model. Et nyudviklet drivsystem med innovativ to-trins transmission, lav luftmodstand, 800V-arkitektur og nye batterier med siliciumoxid-anoder for højere energitæthed er blot nogle af de tekniske højdepunkter.

Selvom interiøret er prangende (dette er den første bil med Mercedes Super Screen-teknologi), er den nye CLA ellers ganske fornuftig. Sikker, støjsvag, komfortabel og ekstremt effektiv er måske ikke ord, der får bilentusiaster til at juble, men der er faktisk grund til at være begejstret her.

Imponerende effektivitet

Mercedes-Benz CLA med EQ-teknologi, for at give bilen sit fulde og temmelig klodsede navn, har hentet meget inspiration fra Vision EQXX – laboratoriebilen, der klarede over 1.000 kilometer på en enkelt opladning.

Det er let at afvise dette som PR-snak, men et dybt dyk under motorhjelmen viser, at der faktisk er meget sandhed i det. Luftmodstandskoefficienten på 0,21 er meget lav takket være formen og de mange dækplader under bilen, og dette er den første Mercedes, der bruger en luft-til-luft-varmepumpe, der udnytter spildvarme fra drivlinjen, batteriet og omgivelserne til at opvarme kabinen.

Der er intelligent regenerativ bremsning, der forsøger at bremse bilen så meget som muligt gennem genbrug og en helt ny to-trins gearkasse.

I modsætning til i sportsbiler, hvor det elektriske drev er gearet til at levere maksimal effekt fra stilstand, har Mercedes vendt konceptet på hovedet og tilbyder et andet gear med et 5:1-forhold, der er optimeret til høj hastighed og maksimal effektivitet ved kørsel på motorvejen.

På trods af dette klarer den firehjulstrukne CLA 350 4Matic stadig 0-100 km/t på respektable 4,9 sekunder og leverer en rækkevidde på næsten 800 kilometer på en enkelt opladning.

Mange af de elementer, jeg har nævnt, er ikke ligefrem nye eller banebrydende, men alt, hvad Mercedes har lært i sin stræben efter at få mest muligt ud af et batteri, er blevet implementeret her – og resultatet er en enorm rækkevidde mellem opladninger.

Når det er tid til at stoppe og genoplade batteriet, kan begge versioner oplades til en rækkevidde på omkring 50 kilometer på bare ti minutter via hurtigopladning.

Smooth operator

Der er en klar forskel mellem den ultraeffektive CLA 250+ med EQ-teknologi (versionen med baghjulstræk) og den mere præstationsorienterede CLA 350 4Matic, hvor sidstnævnte accelererer hurtigere og generelt tilbyder en mere eksklusiv køreoplevelse.

Startmodellerne koster dog fra 427.991 kroner herhjemme. Dette sætter den i konkurrence med biler som Tesla Model 3, som har en pris omkring 300.000 kroner (som har en højere rækkevidde på papiret) og BMW i4 til en startpris på ca. 489.900 kroner.

Det supereffektive drivsystem betyder dog sandsynligvis, at den kører længere på en enkelt opladning end begge disse konkurrenter, samtidig med at den oplades hurtigere – lidt over 300 kilometers kapacitet på kun ti minutters opladning fra de hurtigste opladere.

I både CLA 250+ og 350 er køreegenskaberne jævne og næsten latterligt stille, og interiøret føles eksklusivt uanset udstyrsniveau. Bortset fra det er køreoplevelsen ret uinteressant, men det er faktisk meningen – dette er en bil beregnet til daglig brug.

Mercedes-Benz har forsøgt at minde os om, at de stadig er et premium-mærke ved at drysse deres nyeste modelprogram med trepunktsstjerner – de er virkelig overalt. Jeg havde ikke tid til at tælle dem alle, men der er helt sikkert hundredvis.

Det er måske ikke den mest elegante løsning, men måske er jeg ikke længere målgruppen. Samtidig føles det lidt nærig, at biler, der ikke er udstyret med Superscreen, hvor passageren foran også får en touchscreen, i stedet får et stykke plastik dækket med stjerner.

Det er dog kun mindre detaljer, for ellers er kabinen veludstyret med masser af plads både foran og bagtil til høje passagerer og et rummeligt bagagerum. Det enorme panoramaglastag lukker masser af dagslys ind, og i den kommende CLA Shooting Brake kan man endda få taget pyntet med endnu flere oplyste stjerner.

Det føles som et mere luksuriøst og personligt alternativ end for eksempel en Tesla, men med en lige så imponerende digital grænseflade.

Dette er vigtigt for kunder, der ønsker en mere eksklusiv elbiloplevelse.

Skærmtest

Vi fik et tidligt indblik i Mercedes' nye digitale interface tidligere på året, men nu hvor vi har prøvet det i bilen, fungerer alle skærmene lige så godt i praksis – især det nye, smidige MBUX-system, der ligger bag det hele.

Grafikken er skarp, og responstiden er lynhurtig, med det, Mercedes kalder sit ›Zero Layer‹ på hovedskærmen, der viser de vigtigste oplysninger med det samme. Alternativt kan du swipe rundt og arrangere apps som på en smartphone eller tablet.

Undervejs fik jeg lejlighed til at teste den nye AI-drevne MBUX Virtual Assistant lidt mere og bad den via samtalekommandoer om at finde caféer med udsigt over floden eller blomsterhandlere, der havde åbent.

Systemet bruger ChatGPT-4o og søger via Microsoft Bing, samt Google Gemini til navigationsspørgsmål. Resultaterne er imponerende, og systemet bliver bedre, jo mere du bruger det, hvilket gør det lettere at finde endnu mindre specifikke steder.

Det tyske mærke fremhævede også sit intelligente ruteplanlægningssystem ved lanceringen, som planlægger den hurtigste og mest bekvemme rute, inklusive opladningsstop, og minimerer ventetiden ved kun at foreslå de hurtigste (og fungerende) opladere.

Dette forbedres yderligere af Surround Navigation, som bruger live video fra bilens forskellige kameraer og sensorer til at skabe et 3D-kort over omgivelserne i realtid. Det tager lidt tid at vænne sig til, men navigationssystemet er rigtig godt til at visualisere bymiljøer digitalt og bruge landemærker til orientering.

Igen, intet revolutionerende, men hele pakken fungerer ekstremt godt sammen, med nok teknisk bravour til at imponere dem om bord. Hvis du vælger Superscreen og premium-lydsystempakken, kan passagerskærmen næsten konkurrere med et hjemmebiograf.

Selvfølgelig skyder prisen hurtigt i vejret, når du tilføjer alle ekstraudstyr, men samlet set føles det som en god værdipakke i betragtning af ydeevnen, rækkevidden og teknologien.

Personligt synes jeg, at den dyrere 350 4Matic føles som den mest komplette bil – den er sjovere at køre og har den slags ydeevne, som mange nu forventer af en elbil – men 250+ giver det bedste værdi for pengene sammenlignet med sine direkte konkurrenter.

Mercedes-Benz har investeret enorme ressourcer i CLA, men det er ikke altid en garanti for succes. Her fungerer alt imidlertid sammen, det føles sammenhængende, og efter et par kilometer har man en kompetent, komfortabel, støjsvag og meget nem at køre elbil. Den føles mere komplet end mange af sine nærmeste konkurrenter, herunder modeller fra Kia, Hyundai og BMW.

Med AMG's ekstravagante modeller i den anden ende af spektret, såsom AMG GT XX-konceptet, føles det som om Mercedes nu er gået ind i det næste og potentielt mere succesrige kapitel i sin elbilssaga.

Læs også...

• Elbiler kan være sjove – her er de 6 hotteste elbiler fra Goodwood Festival of Speed 2025
• Energisk, sjov og overraskende rummelig: Volvo EX30 er en fantastisk elbil

Volvo har længe talt stort om sin overgang til elbiler, men på trods af nogle af de mest ambitiøse (og nu droppede) mål om helt at opgive benzin, har virksomheden længe manglet en elbil, der virkelig kan stå på egne ben. Det ændrer sig med Volvo EX30, da det er Volvos første masseproducerede model, der udelukkende er bygget til eldrift.

Med en startpris på 257.900 kroner er Volvo EX30 et attraktivt og konkurrencedygtigt alternativ til Tesla Model Y – især uden for Europa, hvor Volvo betragtes som et mere luksuriøst premium-mærke. Det er Volvos billigste elbil, der er prissat under søstermærket Polestars Polestar 2.

Når det er sagt, synes jeg, at nogle af de værste aspekter ved Tesla er blevet inkorporeret i EX30. At opgive fysiske knapper og betjeningselementer er én ting, men at samle alt i et par centrale systemer er noget andet.

Lad os tage EX30 på en prøvetur.

Det gamle bliver nyt igen

Sammenlignet med Volvos andre biler føles EX30 helt ny. Den energiske kølergrill og de hammerinspirerede forlygter, blandingen af bløde kurver og lige linjer fra bagklappen til fronten og den store tabletlignende midterkonsol får EX30 til at skille sig ud selv blandt nyere, mere futuristiske konkurrenter (som Kia EV6 og Hyundai Ioniq 5).

I betragtning af hvor æstetisk forskellig den er fra tidligere Volvo-modeller, minder EX30 mere om Polestar 2 (ofte set som det futuristiske, udtryksfulde luksusalternativ til Volvo) end Volvo XC40 (selskabets tidligere billigste elbil, nu omdøbt til EX40, som længe har virket temmelig forældet).

Den model, jeg kørte, er Volvos mest sporty konfiguration – en variant med dobbeltmotor, firehjulstræk og en WLTP-rækkevidde på 436 km, malet i et grøn/gult farveskema, der er usædvanligt for Volvo. Bilen kan oplades offentligt med op til 150 kW DC på en hurtigoplader og op til 11 kW AC med en passende hjemmelader. Der medfølger en nødoplader til stikkontakter med en kapacitet på 2,4 kW.

Volvo tilbyder også en billigere variant af EX30 med en enkelt motor og forlænget rækkevidde på mange markeder med en WLTP-rækkevidde på 480 km. Derudover findes der en endnu billigere model med en enkelt motor og standard rækkevidde med en WLTP-rækkevidde på 337 km.

På trods af sin tunge vægt (1.830–1.943 kg afhængigt af modellen) føles den ret adræt på vejen, og venderadiussen er helt acceptabel. Affjedringen i topmodellen gav mig en af de bedste køreoplevelser, jeg har haft i en elbil, og uanset underlaget klarede EX30 sig godt.

Det er en komfortabel bil med masser af bagageplads – måske ikke nok til et reservehjul, men bestemt nok til en weekendtur med 318 liter (eller 904 liter med bagsæderne lagt ned). Den byder også på charmerende detaljer, såsom programmerbar indvendig belysning, fleksible kopholdere og en tegneserie-elg under motorhjelmen (jeg elsker den slags små påskeæg). Med Android Automotive som prikken over i'et er det uden tvivl en af de mest tilfredsstillende »smarte« biler på markedet.

Det nye føles allerede gammelt

Desværre er mange af EX30's betjeningsknapper samlet i centrale systemer. De fleste indstillinger (herunder aircondition og visse belysningsindstillinger) er kun tilgængelige via den centrale infotainment-skærm.

Samtidig er blinklys, vinduesviskere og visse lyskontroller blevet presset ind på venstre håndtag, mens højre håndtag udelukkende er dedikeret til at skifte køreindstillinger (bak, neutral, kør og cruise, hvor parkeringsbremsen betjenes via en knap i enden af håndtaget). Funktioner som vognbanesikring og afstand til forankørende bil skal justeres i infotainmentsystemet, men heldigvis har hastighedsjusteringen stadig knapper på rattet.

Selv det lille handskerum, som er unikt placeret under infotainmentskærmen, kan kun åbnes via systemet. Der er ikke engang en fysisk tænd/sluk-knap til bilen, og den samme filosofi gælder for nøglen, som mangler de sædvanlige knapper til manuel låsning eller oplåsning. I stedet foregår alt via en app eller nærhedssensorer, eller ved at holde nøglen mod førersidens søjle.

De ukonventionelle håndtagsbetjeninger betød, at jeg ofte ved et uheld bevægede det højre håndtag, fordi jeg troede, jeg aktiverede vinduesviskerne, men bilen informerede mig om, at det forhindrede gearskift under kørslen. Det føltes også underligt ikke at kunne låse bilen manuelt med nøglen – selvom dette kan gøres i appen.

Der er heller ikke noget instrumentpanel. Ingen speedometer bag rattet, ingen rækkeviddeindikator, ingen gearvisning eller turinformation. I stedet er alt dette blevet presset ind på infotainment-skærmen, hvilket betyder, at man er nødt til at være lidt opmærksom på midten under kørslen. Dette, sammen med manglen på fysiske knapper, vil sandsynligvis ikke appellere til alle bilister.

Den elbil, som konkurrenterne skal slå

Med sin attraktive pris og førsteklasses design er Volvo EX30 en elbil, som både kunder og konkurrenter bør betragte som en værdig rival til den enormt succesrige Tesla Model Y. Denne bil er mindst lige så god og har et Android Automotive-operativsystem, der kan konkurrere med Teslas software, samtidig med at den giver en mere velkendt køreoplevelse – noget, der kan tiltrække bilister, der ønsker en mere »normal« bil.

Den normalitet gælder dog ikke hele bilen, da store dele af den føles direkte inspireret af Teslas minimalistiske design – herunder flytningen af vigtige funktioner til infotainment-skærmen og de komprimerede håndtag.

Konkurrenter til Volvo EX30 er blandt andet Tesla Model Y, Hyundai Kona Electric, BYD Atto 3 og Kia EV3. Selvom sidstnævnte først for nylig er kommet på markedet, er EX30 en imponerende udstikker blandt disse. Den er værd at overveje for alle, der leder efter en lille, luksuriøs elbil med en kompetent – om ikke klasseledende – rækkevidde.

Læs mere

• Jeg har kørt den nye Mercedes-Benz CLA, og den har overbevist mig om, at elbiler faktisk kan være spændende.

Google har endelig afsløret sin nye Google Pixel Watch 4 sammen med sin seneste serie af telefoner og hovedtelefoner, og den ser bestemt ud til at være det bedste Pixel Watch til dato – måske det bedste Android-ur i 2025.

Med to størrelser, forbedringer af både hardware og software samt en række nye funktioner kunne det virkelig blive et hit, der overbeviser mig om at skifte. Jeg bruger normalt et af bedste Garmin-ure, men jeg er virkelig begejstret for nogle af de funktioner, der kommer til Pixel Watch-serien denne gang.

Især nummer 4 på vores liste er noget, der længe har stået på vores ønskeliste for de fleste smartwatches, og det er en funktion, som ikke engang Apple, Samsung eller Garmin har formået at opnå. Vi håber virkelig, at de lader sig inspirere af Google – dette har alt, hvad der skal til for at ændre spillereglerne i branchen.

Her er fire nye funktioner, der kommer til Pixel Watch 4, som vi glæder os til at se nærmere på, når uret endelig lanceres i oktober. Lad os kigge på nyhederne.

1. Den buede skærm

Pixel Watch 4 har en ny, mere buet skærm. Den klassiske sorte dråbeform har altid givet Pixel Watch-serien et unikt udseende, men skærmen buer nu endnu mere, hvilket markerer afslutningen på det gamle flade format.

Det er ikke kun glasset: Hele skærmen under glasset er også buet, hvilket betyder, at det skulle være meget nemmere at kigge hurtigt på dit håndled, da vi kan se det fra siden.

Det giver også mere overfladeareal med en 16 % smallere ramme og 10 % mere skærmplads samlet set. Brugeroplevelsen har fået en softwareopdatering, der passer til det nye Material 3 Expressive-designsprog på Pixel-telefoner, og er blevet justeret for at udnytte det øgede cirkulære overfladeareal.

Vores kollega Jake Krol har haft lejlighed til at teste uret kortvarigt og påpeger, at kuplen får uret til at stikke en del ud fra håndleddet, men det er et unikt design, som vi ser frem til at se nærmere på.

2. Forbedret batterilevetid

Endelig er det største problem med Pixel Watch-serien blevet løst: Batterilevetiden. Android-ure og mange af de bedste Apple Watches har stort batteriforbrug på grund af deres lyse skærme og den processorkraft, der kræves for at køre et lille telefonlignende operativsystem på håndleddet.

Tidligere var Google Pixel Watch 3 begrænset til 24 timer med Always-on Display-funktionen aktiveret, men Pixel Watch 4 ifølge Google kan klare seks ekstra timer, hvilket giver i alt 30 timer med Always-on Display aktiveret.

Uden Always-on forventer vi at få et par hele dage ud af den, forudsat at Raise to Wake-funktionen er følsom og responsiv nok.

3. Ladestander

Af årsager, som vi vil diskutere nedenfor, er Google Pixel Watch 4 blevet redesignet, så den oplades imens den ligger på siden i stedet for at ligge fladt på opladeren. Dette er et rigtig sjovt redesign, der bare giver mening: At forvandle Pixel Watch til et smart vækkeur er ret genialt.

Man placerer simpelthen Pixel Watch 4 på siden i opladeren, og så vender skærmen. Med kronen på toppen ligner det et gammeldags vækkeur og passer perfekt på natbordet.

Man behøver dog ikke oplade det hele natten: Ifølge rapporter går det fra helt afladet til 50 % på kun 15 minutter, hvilket hurtig giver strøm til den næste løbetur eller træning i fitnesscentret, hvis batteriet er lavt.

4. Udskiftelige dele

Dette er en fantastisk nyhed for alle, der håber på en mere bæredygtig smartwatch-industri, og et skridt, der bør inspirere Apple og Garmin til at følge en lignende designfilosofi – begge virksomheder hævder at have miljøvenlige referencer såsom CO2-neutral produktion og etisk brug af materialer.

Pixel Watch 4 er designet til at kunne skilles ad og få udskiftet batteri eller skærm, i stedet for at være en fuldstændig låst enhed, som vi er nødt til at smide væk, hvis den går i stykker. Det er utroligt gode nyheder og noget, der bør forlænge urets levetid og reducere mængden af elektronikaffald.

Google vil understøtte Pixel Watch 4 med reservedele i to år efter, at dets livscyklus er afsluttet – så selv når Google stopper med at producere uret om et par år, vil vi stadig kunne få reservedele. Vi mener, at alle forsøg på at reducere forbrugerteknologiens miljøpåvirkning og forbedre et produkts levetid fortjener ros.

Læs mere

• Google Pixel 10-serien – 5 vigtige opgraderinger, herunder Pixelsnap, Tensor G5 og Camera Coach

Google har meddelet, at årets Made by Google-begivenheden finder sted den 20. august 2025, hvor vi forventer at se komplette præsentationer af Google Pixel 10, Google Pixel 10 Pro, Google Pixel 10 Pro XL og Google Pixel 10 Pro Fold.

Der vil være meget fokus på hele Pixel 10-serien, men vi er også utroligt nysgerrige efter at se, hvad Google gør med sin næste generation af foldbare telefoner, som (sandsynligvis) kommer til at hedde Google Pixel 10 Pro Fold.

Markedet for foldbare telefoner er blevet både mere avanceret og mere konkurrencepræget (for ikke at sige dyrere) med tiden – Samsung Galaxy Z Fold 7 er måske det bedste eksempel, for telefonen kommer med flere kræfter og funktioner, er blevet tyndere og har fået større skærm og en højere pris end nogen anden foldbar telefon, vi har set indtil nu.

I betragtning af Galaxy Z Fold 7's brede tilgængelighed og imponerende specifikationsliste samt den historiske rivalisering mellem Samsung og Google som verdens to førende Android-producenter er det sandsynligt, at Pixel 10 Pro Fold får Samsungs nyeste foldbare flagskib som sin største udfordrer.

Hvis Google vil have en chance for at slå sin nærmeste konkurrent, kræver det betydelige opgraderinger. Her er tre forbedringer, som Google Pixel 10 Pro Fold har brug for for at kunne konkurrere med Samsung Galaxy Z Fold 7.

Bedre foldbare funktioner

Vores anmeldelse af Google Pixel 9 Pro Fold fremhæver Googles seneste foldbare telefon som en kraftfuld og behagelig ledsager og en af de bedste foldbare telefoner på markedet.

Men vi konstaterede også, at Pixel 9 Pro Fold manglede kraftfulde funktioner til dobbelte skærme – ved lanceringen var der kun to: En oversættelsesfunktion til ansigt-til-ansigt-samtaler og en forhåndsvisningsfunktion på frontskærmen i kameraappen.

Ifølge rygter, bliver startprisen for Pixel 10-serien - og dermed også Google Pixel 10 Pro Fold - den samme som for Pixel 9-modellerne. Dét er et punkt, hvor Google og Samsung i hvert fald ikke tænker ens, for Z Fold 7 har en startpris p 16.499 kroner.

Trods den (sandsynligvis) lavere pris, er der stadig behov for at give brugerne nogle flere funktioner, der udnytter det foldbare design. Så hvorfor ikke nogle enkle spil, der udnytter begge skærme? Eller en funktion, der aktiverer en flot animeret baggrund på frontskærmen, når telefonen er foldet ud?

Der er også altid plads til at udnytte den indre skærm bedre – det er usandsynligt, at Pixel 10 Pro Fold vil overgå Galaxy Z Fold 7, når det gælder ren hardwareydelse, så det er på den intelligente og intuitive softwareside, at Google kan vinde.

Måske kan Google lade sig inspirere af Apples kommende iPadOS 26-opdatering og tilføje nogle computerinspirerede funktioner til den indre skærm? En næsten kvadratisk 8-tommers skærm er ikke den største overflade, men nogle fris svævende vinduer i stil med Windows kunne være nyttige i visse situationer.

Forbedrede kameraer

Samsung Galaxy Z Fold 7 har de bedste kameraer på en foldbar telefon – og det kommer Pixel 10 Pro Fold næppe til at overgå. Den 200 MP-sensor, der findes i Samsungs nyeste foldbare model, er en stor opgradering, og den indfanger betydeligt mere lys og information end de slankede kamerasystemer, der ofte bruges i andre foldbare telefoner.

Til sammenligning var kameraerne i Google Pixel 9 Pro Fold en af dens få svagheder. Det er stadig et udmærket setup med et ultravidvinkelobjektiv og et 5x teleobjektiv, der giver bredde og rækkevidde, men hovedkameraet var nedgraderet fra den almindelige Pixel 9, hvilket gav mindre livlige og mindre detaljerede billeder. Og det dur simpelthen ikke. Til priser over 10.000 kroner, skal kameraet altså bare være noget af det bedste på markedet.

Pixel-telefoner er kendt for deres kameraer og intelligente billedbehandling, og selvom foldbare telefoner har fysiske begrænsninger, der påvirker kameraerne, har Samsung bevist, at det er muligt at udstyre en foldbar model med fantastiske kameraer i flagskibskvalitet.

En bedre hovedkamera ville give Google Pixel 10 Pro Fold et stort løft. Opgraderinger af ultravidvinklen og 5x telekameraet ville heller ikke skade, og 8K-videokvalitet ville passe godt sammen med Googles AI-drevne Video Boost-funktion og matche Galaxy Z Fold 7 i opløsning.

Et slankere design

Selvom tendenser på mobiltelefonmarkedet går i bølger, har udviklingen inden for foldbare telefoner tydeligt bevæget sig i retning af tyndere modeller.

De første foldbare modeller føltes som to almindelige telefoner stablet oven på hinanden, når de var foldet sammen, men nu er telefoner som Galaxy Z Fold 7 knap tykkere end en almindelig flagskibsmodel, når de er lukkede, og næsten barberbladstynde, når de er åbne.

Med en tykkelse på 10,5 mm sammenfoldet og mindst 5,1 mm udfoldet var Google Pixel 9 Pro Fold ikke ligefrem klodset – men Galaxy Z Fold 7 går endnu længere med imponerende 8,9 mm sammenfoldet og kun 4,1 mm på det tyndeste punkt, når den er udfoldet. Når den ligger foldet sammen, er det faktisk umuligt at se, at der er tale om en foldbar mobil. Den ligner nærmere en topmodel i stil med Galaxy S25 Edge, for den er så slank, at man ikke vil tænke andet.

Det gør telefonen nemmere at putte i lommen og får det til at føles naturligt at bruge den, også selv om den ikke er foldet ud. Derfor er telefonens tykkelse vanvittig vigtig, når der er tale om en foldbar mobil.

Det er en tendens, som Google bør følge. Pixel-serien halter bagefter i ydeevne, men er stadig populær for sit hardwaredesign – og det er vigtigt, at den ikke sakker bagud i udviklingen.

Æresomtale: Et hurtigere chipset

Du bemærker måske, at denne liste ikke direkte nævner ydeevne eller chipset som en metode for Google til at overhale Samsung Galaxy Z Fold 7 – og det er simpelthen fordi det er meget usandsynligt, at det sker.

Der var en tydelig forskel i ydeevne mellem Google Pixel 9 Pro Fold og dens samtidige Samsung-konkurrent Galaxy Z Fold 6. Googles Tensor G4 er pålidelig nok, men langt fra den rå hardwareydelse, som Snapdragon 8 Gen 3 for Galaxy leverede i Galaxy Z Fold 6.

Som forventet er Galaxy Z Fold 7 endnu mere kraftfuld med den overclockede og, må man sige, overdrevent kraftfulde Qualcomm Snapdragon 8 Elite for Galaxy – et monster af et chipset, der stort set omdefinerede forventningerne til Android-ydeevne.

I betragtning af at Google historisk set også har udstyret sine bedste Pixel-modeller Med et lidt svagere chipset sammenlignet med Samsung, er det næppe sandsynligt, at Pixel 10 Pro Fold kommer til at ændre væsentligt på dette i år.

Når det er sagt, vil vi gerne tage fejl på det punkt. En Pixel 10 Pro Fold, der matcher eller overgår Galaxy Z Fold 7 i ydelse, kunne forårsage en reel omvæltning på markedet for foldbare telefoner. Men, det er altså ikke noget, vi for alvor forventer vil ske.

Vi får alt at vide om Pixel 10 Pro Folds specifikationer på årets Made by Google-event den 20. august.

Læs videre

• Bedste Pixel-mobiler 2026

Udvalget af elbiler har aldrig været større, og ud over et overflod af nye modeller fra etablerede mærker vrimler markedet nu med kinesiske mærker, som du sandsynligvis ikke engang havde hørt om for et år siden.

Mærker som Xpeng, BYD og Zeekr er nu ved at være veletablerede i Europa og Danmark. Tilsvarende tilbyder et etableret mærke som Peugeot en elektrificeret version af hele sit sortiment, da det franske mærke søger at udfase benzin- og dieselbiler.

Renault har haft en stormende start på 2025 med både den fremragende R5 E-Tech og dens mere robuste fætter R4 E-tech, Porsche fortsætter med at forfine sin tilgang til elektrificering med positive resultater, og, tør vi sige det, Teslas Model 3 og Model Y er nu bedre end nogensinde før... hvis man kan se bort fra brandets image.

Efter at have kørt en række nye elbiler i løbet af de sidste par måneder, skiller nedenstående sig ud fra en mængde, der ofte kan betegnes som ret ensformige (se Xpeng G6) eller stort set ligegyldige (Ford Capri, vi er ked af at måtte sige, at det er dig).

7. Zeekr 7X

Chalk Zeekr op på linje med BYD og Xpeng – endnu en kinesisk opkomling, der skaber røre uden for sit hjemmemarked. Og den stilfulde 7X SUV har bestemt de teknologiske finesser, der skal til for at vinde nye kunder.

Den er en direkte konkurrent til Teslas Model Y, men hæver niveauet med et banebrydende infotainment-tilbud, et internt udviklet lydsystem og elektriske døre foran... ja, ligesom en Rolls-Royce.

Med alt det in mente vil den virkelig gerne konkurrere med Polestar 4 og mere eksklusive biler fra Porsche, BMW og Mercedes-Benz. Men dens mest populære salgsargument er Zeekrs berømte "Golden Battery"-teknologi, der gør det muligt at oplade fra 10 til 80 % på bare 13 minutter fra en 360 kW-ladestation.

Med en rækkevidde på op til 614 kilometer i Long Range RWD-versionen og en pris, der underbyder flere vigtige konkurrenter, er 7X klar til at give de mere etablerede aktører masser af søvnløse nætter.

6. BYD Dolphin Surf

BYD Dolphin Surf, der netop er lanceret i Europa, er en af de billigste nye biler, man kan købe i Danmark, med en basispris på 149.995 kr., hvilket gør den marginalt dyrere end den spartanske Dacia Spring og Leapmotor T03.

Betaler du lidt ekstra, kan du få en rækkevidde på 322 kilometer (i modsætning til basisversionen med 220 kilometer), hvilket er fint for de fleste. Køreegenskaberne er ret dårlige, og accelerationen er relativt svag, men der er masser af bagageplads og masser af plads til voksne trods den lille størrelse.

Desuden satser BYD stort på teknologien: En touch-skærm, der elektronisk kan drejes til stående format (hvorfor?), og digitale nøgler, der kan bruges med smartwatch, er blot nogle af de mange højdepunkter.

Men ligesom mange af konkurrenterne fra Kina er teknologien ikke særlig brugervenlig, og systemerne til assistance er mere end irriterende. Uanset hvad vil den helt sikkert sælge til den pris.

5. MG Cyberster

Cyberster-modellen er ganske vist ikke helt ny længere, men den er stadig et sjældent syn på vejene og får ikke helt den anerkendelse, den fortjener for at være den eneste elektriske to-personers sportsvogn på markedet.

Efter at have kørt i en i omkring en uge tidligere på året var jeg imponeret over, hvor godt den passer ind i hverdagen, men samtidig gør hver tur til noget særligt takket være dens lodret åbne saksedøre og mega-futuristiske udvendige design.

Vælger man GT-modellen, leverer firehjulstrækket en imponerende 503 hk, der giver en vanvittig hastighed på lige strækninger. Desværre kan den ikke måle sig med Porsche eller BMW, når det gælder dynamik, men det lidt irriterende infotainmentsystem er arrangeret som et jetfighter-cockpit, hvilket altid er cool.

4. Cupra Tavascan

Seats nyere og mere funky bilfirma - Cupra - beskæftiger sig i dag mest med elbiler og hybridbiler (hvis man ser bort fra benzinmodellen Ateca), hvor den hotte hatchback Born og den hævede Tavascan er flagskibene i den rene elbilafdeling.

Cupra Tavascan ligner i bund og grund en Volkswagen ID.5, men med et mere strømlinet og lækkert udseende, som jo bare ser endnu bedre ud. Aggressive coupé/crossover-linjer udvendigt med store massive hjul og børstede kobberdetaljer, som alle sikrer, at den tiltrækker beundrende blikke, når den holder parkeret.

Den firehjulstrækkende VZ-model, jeg testede, havde 340 hk, hvilket er rigeligt til at sprinte fra 0 til 100 km/t på 5,5 sekunder, og den tilbyder en lidt mere sporty køreoplevelse end de tæt beslægtede Skoda- og VW-produkter.

Frem for alt er der gjort en seriøs designindsats for at sikre, at interiøret appellerer til et yngre, mere stilbevidst publikum, og det har båret frugt. Derudover er den nyeste generation af VW's infotainment-system er meget nemmere at bruge end tidligere versioner.

3. Peugeot e-5008

Elektriske SUV'er med syv sæder er store som busser, og der er efterhånden en del af dem på markedet i Europa. Men hvor Kia’s EV9, Hyundai Ioniq 9 og Volvo’s EX90 alle koster en bondegård, er der lidt lettere at finde budgettet til Peugeot e-5008 til priser fra 344.990 kr.

Der er nok ikke alle, der er enige, men jeg synes, at den aggressive, kantede stil er flot, og det omsluttende cockpitinteriør er et mesterværk. Vælg det større 97 kWh batteri, og Peugeot hævder, at du kan køre 660 kilometer på en enkelt opladning.

Jeg nåede ikke helt op på de imponerende tal, men det lykkedes at køre 510-560 kilometer ved at være lidt tilbageholdende med gaspedalen. Der er ikke meget plads på tredje sæderække, men man kan sagtens have børn og små personer siddende der uden problemer.

Når det gælder plads, praktisk anvendelighed og evnen til at transportere mange personer, er der ikke meget, der kan måle sig med e-5008, hvad angår pris.

2. Porsche Taycan Turbo

Porsche Taycan Turbo er i stand til at flytte rundt på dine indre organer med sin næsten smertefulde acceleration (0-100 km/t på 2,7 sekunder) og tilbyder samtidig en af de mest støjsvage og raffinerede køreoplevelser på markedet. Den er både ren dramatik og en overraskende brugervenlig sportslimousine.

Der er masser af bagagerumsplads, passagererne bagved kan strække benene, og man kan tilbagelægge tusindvis af kilometer på motorvejen uden at føreren bliver træt.

Porsche’s infotainment-system er også blandt de bedste, især når man navigerer med live-opdateringer om ladestationer, og der er for meget teknologi i bilen til at kunne rumme det hele i denne korte oversigt.

D dette er en af de mest potente, bedst håndterbare og teknologisk avancerede elbiler, der findes på markedet i dag... især hvis man kigger på brugtbilsmarkedet.

1. Renault 5 E-Tech

Renault næsten ikke brug for, at man fortæller, hvor god den retro-inspirerede Renault 5 E-Tech Electric er, for de har modtaget et hav af priser for den.

Selv om man har set den før, så bliver man alligevel nødt til at stoppe op og nyde synet af den, hver gang man går forbi, og det siger noget om, hvor flot den er.

En elektrisk rækkevidde på 400 kilometer er ikke imponerende, men den kan oplades på lidt over en halv time i en 100 kW-oplader. Og de fleste af disse biler vil alligevel køre rundt inde i byerne, så rækkevidden går nok.

Indvendigt imponerer byggekvaliteten og materialerne, og det føles som at sidde i en bil, der er betydeligt dyrere end startprisen på 189.990 kr. Samtidig er Android Automotive-operativsystemet er en fornøjelse at bruge.

Renault R5 E-Tech er sjov, fræk, spændende at køre og fuld af karakter, og fortjener at blive lige så stor en salgssucces som sin forgænger.

Se også...

• Teslas vilde drive-in-restaurant gør opladning til en fantastisk oplevelse

Omgivet af de bølgende grønne bakker i West Sussex, England, forvandles de vidtstrakte græsplæner og den berygtede indkørsel til Goodwood House hvert år til et sandt paradis for motorentusiaster.

Det, der engang begyndte som en undskyldning for at køre ekstremt hurtige og støjende køretøjer op ad Lord March, den 11. hertug af Richmonds indkørsel, er nu blevet en af de vigtigste begivenheder i bilkalenderen.

Med mange globale biludstillinger forsvundet betragtes Festival of Speed af verdens største bilproducenter som en vigtig platform for at vise nye modeller frem og komme i kontakt med fans af både to- og firehjulede maskiner.

Desuden er begivenheden med elektrificeringens uundgåelige fremmarch også blevet et sted, hvor flere nye kinesiske mærker præsenterer deres produkter på den europæiske og globale scene.

I år var det måske mere intens end nogensinde, med BYD, der lancerede sit premium brand - Denza- og Honda, der viste sine elektriske visioner for fremtiden, plus flere super car-producenter, der viste, at elektrificering ikke nødvendigvis betyder slutningen for de brølende V8-motorer.

Her er nogle af de hotteste nyheder og vigtigste lanceringer fra Festival of Speed 2025.

1. Porsche Cayenne EV

Vi vidste alle, at den var på vej, men at se Porsches hidtil største model i virkeligheden er noget særligt – især når den angriber Goodwoods berygtede bakke.

Den tyske producent har været tavs om detaljerne, men vi ved, at den nyeste elbil sandsynligvis har over 1.000 hk og har mindst samme hurtigopladningsarkitektur og smarte infotainmentteknologi, som den mindre Macan EV har.

For nylig satte modellen rekordtid op ad Storbritanniens Shelsley Walsh-bakke, på trods af at den kan trække op til 3,5 ton.

Porsche siger, at den nye Cayenne EV vil »sætte nye standarder uden at gå på kompromis med daglig brug og praktisk anvendelighed«. Vi syntes, at den så skræmmende hurtig ud og overraskende stilfuld under sin multifarvede kamoflage.

2. Hyundai Ionia 6 N

Lige efter den geniale Ioniq 5 N præsenterede Hyundai en ny version af sin strømlinede Ioniq 6 N, komplet med et aerodynamisk forbedret ydre og et trimmet, fuldt elektrisk drive, der nu leverer 650 hk og accelererer fra 0 til 100 km/t på bare 3,2 sekunder.

Ligesom 5N er storebror designet til at være en »superbil til hverdagen«, der klarer kedelige pendlerture i stilhed, men derefter byder på syntetiske N Active Sound+-motorlyde, elektroniske gearskift og N Drift Optimizer – perfekt, når lysten til at drifte rundt på parkeringspladser bliver for stærk.

Hyundai gik endda så langt som til at køre et par specifikke drift-modeller (billedet ovenfor), der pumpede røg ud af bagdækkene og beviste for alle tilskuere, at elbiler også kan være seje og sjove.

3. Alpine A290 Rallye

Hvis du syntes, at Renault 5 E-Tech var sjov, så vent, til du ser, hvad der sker, når Alpine får fingrene i den.

Denne specialudgave med hvide hjul har en ZF-differential med begrænset slip for mere dynamiske køreegenskaber, opgraderet affjedring, bur og en hydraulisk håndbremse. For at få den rigtige rallyfølelse er der også en ekstern højttaler, der giver en ægte rallylyd.

Den er bygget til konkurrencebrug og koster derfor omkring 62.000 pund (ca. 540.000 kroner), men den er stadig betydeligt billigere end Renault 5 Turbo 3E og så desuden ud til at være rigtig sjov, da den angreb Goodwoods berømte bakke i fuld fart.

4. Denza B5 och Z9 GT

BYD lancerede sit premiummærke på Goodwood i år og fremviste både den enorme B5 hybrid-4x4 og den slankere Z9 GT, der sigter direkte mod Porsche Taycan.

Hvis du genkender navnet Denza, er det fordi det oprindeligt var et premium-samarbejde mellem Mercedes-Benz og BYD. I dag er mærket helt kinesisk ejet og sigter mod at gøre indtryk i Europa.

B5 leverer 677 hestekræfter fra sit plug-in hybrid-drivaggregat og kan desuden køre ca. 125 km udelukkende på el. Den vil også blive tilbudt som ren elbil.

Z9 GT ser ud som om den har kigget længe på Porsche, men når det gælder ydeevne, er der den ikke til at spøge med. Et tri-motorsystem leverer 858 hestekræfter, og 0-100 km/t klares på 3,6 sekunder.

BYDs 100 kWh Blade Battery-teknologi giver en rækkevidde på hele 630 km, og bilen er spækket med teknologi, herunder tre touchskærme i kabinen.

5. Honda Super EV Concept

Denne mystiske lille elbil fra Honda dukkede op på Goodwood med meget få forklaringer, bortset fra at den »forhåbentlig« bliver lanceret som hatchback – måske den Honda-e, vi aldrig rigtig fik.

Der er ingen oplysninger om drivlinjen, og hele interiøret var mørklagt ved den offentlige debut, men designet var flot og kombinerede Honda-hatchback-charme med Nissan Cube-stil.

Alt, hvad vi ved, er, at personer med clipboards indsamlede publikums meninger, så det er næsten sikkert, at modellen vil gå i produktion. Sandsynligvis.

Honda 0 SUV er derimod tættere på lancering – den nye generation af elbiler kommer næste år og vil byde på et helt nyt syn på elbilarkitektur.

Forvent lang rækkevidde, smart design og et konstant opkoblet infotainmentsystem med Tesla-lignende opdateringer via skyen.

6. MG IM 5 och IM 6

Ligesom mange andre kinesiske virksomheder udvider MG hurtigt sit modeludbud i Europa (og udenfor) ved at lancere biler, der tidligere kun fandtes på hjemmemarkedet.

IM, der står for Intelligence in Motion, er et samarbejde mellem MG, moderselskabet SAIC og flere andre kinesiske teknologi- og e-handelsvirksomheder. I Kina er det et selvstændigt mærke, men i Europa vil det blive lanceret under MG's paraply.

Er du lige så forvirret som os? Bare rolig - det handler i princippet om en Tesla-udfordrer, der leverer et massivt 100 kWh lithium-ion-batteri, 800V-arkitektur og en beregnet rækkevidde på 712 km. Med andre ord forsøger den at slå Tesla på alle vigtige punkter.

Prisen ligger også på samme niveau som Tesla Model 3 i Europa, og for dem, der stadig tøver med at købe fra Elon Musk, tilbyder IM desuden SUV-modellen IM 6, der – som du måske gætter – udfordrer Tesla Model Y.

Læs videre

• På weekendtur i Kia EV5 - den næsten perfekte elektriske familie-SUV – med ét stort minus

Siden lanceringen af Kia EV6 i 2021 – virksomhedens første elbil til bilmarkedet – har den koreanske bilproducent været et forbillede inden for elbilsegmentet med et bredt og tilgængeligt modeludvalg. Fire år senere henvender EV5 sig til Kias bredeste kundegruppe til dato som en konkurrencedygtig mellemstor SUV – og den er allerede en bestseller i både Sydkorea og Australien.

Efter vores mening er Kia det stærkeste elbilmærke i 2025 efter Tesla. Med EV6 i spidsen – en kombination af stationcar, halvkombi og SUV – tilbyder Kias sortiment noget for næsten alle, fra den enorme EV9 til den kompakte og prisvenlige EV3.

EV5 er designet med bred appel for øje, og dens størrelse og ydeevne gør, at denne mellemstore SUV føles bygget til at føre Kia ind i fremtiden som virksomhedens nye stjerne (selvom den kommende EV4 i sedan- og halvkombiudgave meget vel kan udfordre den).

Der er simpelthen bare tale om en virkelig god blanding af de rigtige funktioner her, og det bør gøre bilen attraktiv for et bredt publikum. Selvom der ikke er noget, der skiller sig ud som exceptionelt sammenlignet med andre producenter – køreoplevelsen er god og rækkevidden konkurrencedygtig – har Kia formået at tilbyde et velafbalanceret pakke over et bredt prisinterval. Det bedste af det hele er, at bilen ikke afviger fra, hvad en almindelig bilist forventer – med en logisk knap-konfiguration og genvejsknapper, der gør, at man sjældent behøver at fordybe sig i infotainment-systemet.

Men netop her kommer også en klar ulempe ind: Kias operativsystem er fortsat en skuffelse. Forud for vores test af EV5 kørte vi også den mere sporty, Kia EV6. Efter at have testet EV6, da den blev lanceret i 2022, hvor vi også kritiserede operativsystemet, kan vi bekræfte, at Kia (og i forlængelse heraf også Hyundai – som bruger det samme OS med et andet design) stadig halter bagefter konkurrenterne, især sammenlignet med billigere kinesiske konkurrenter.

Det fører dog naturligt til vores overvejelser om Kias fremtidige biler. Kia, Hyundai og Genesis vil skifte til Android Automotive-platformen fra modelåret 2026 – det samme operativsystem, som også driver Polestar 2, 3 og 4. Det er uden tvivl et kæmpe skridt i den rigtige retning, da Polestars infotainment-system hører til i den absolutte topklasse, mens Kias løsning er middelmådig.

Desværre vil overgangen til Android Automotive ikke være aktuel for biler, der udkommer før 2026 – ikke engang modeller fra Genesis og Hyundai. Det vil kun være tilgængelig i biler fra 2026 og frem. Det er selvfølgelig dejligt, at fremtidig kunder bliver tilgodeset af virksomhederne – der er stadig mange producenter, der stadig klarer sig med grænseflader, der knap nok kan kaldes brugbare – men vi ville ønske, at det var sket tidligere, så Kia EV5 kunne være blevet leveret med det bedste styresystem lige fra starten.

Vi vil ikke gå så langt som at afvise Kia EV5 helt på grund af et underpræsterende operativsystem, men vi er overbeviste om, at et Android Automotive-baseret system vil give en betydeligt mere intuitiv oplevelse i hverdagen. Her er hvad vi i øvrigt synes om Kia EV5.

Vi starter med specifikationerne

Masser af plads

Der er mange ting, der taler for Kia EV5, som gør den til et attraktivt valg. Et generøst rummeligt interiør kombineres med et eksteriør, der slet ikke føles så stort i virkeligheden som på billederne, så bilen er nem at manøvrere, selv i trange parkeringshuse. Vi tog EV5 med på en weekendtur uden for byen, fuldt lastet med tre voksne og to børn i autostole, og den viste sig at være rigtig behagelig for hele familien.

Med Kias nu ensartede formsprog har man dog havnet i en vis designfælde: EV3, EV5 og EV9 ser næsten identiske ud på billedet. Det er først i virkeligheden, man bemærker størrelsesforskellene – tallet i modelnavnet svarer i princippet til prisniveauet, selvom proportionerne varierer.

Pladsforholdene er helt klart EV5's stærkeste argument. Det er en meget anvendelig bil. Rækkevidden matcher flere konkurrenter, hvor den længste variant af EV5 kan køre op til 555 km ifølge WLTP. Men det er i bagage- og bagsædeplads, at EV5 udmærker sig – dette er ikke kun en praktisk elbil, det er et perfekt alternativ for familier.

Bygget for at være prisvenlig

Hele ideen med Kia EV5 er at appellere til en bred kundebase – med fokus på to hovedfaktorer: Størrelse og pris. Bilen er rummelig uden at være svær at køre i bytrafik og prismæssigt konkurrencedygtig i forhold til både Tesla og kinesiske udfordrere samt mere luksuriøse europæiske konkurrenter.

Den maksimale DC-opladning ligger på 140 kW (eller 102 kW i standardversionen Air), hvilket er lidt i underkanten, især sammenlignet med EV6, der klarer 233 kW. Men det er alligevel nok til at klare en fire timers lang tur med et opladningsstop på kun 10-20 minutter.

Den lavere opladningshastighed skyldes, at EV5 bruger en billigere platform end EV6 og EV9. Denne billigere arkitektur – som også bruges i EV3 – betyder også, at basismodellen har forhjulstræk i stedet for baghjulstræk. Den kommende EV4 vil derimod bruge en nedskaleret version af EV6's system.

Højere priser betyder flere funktioner. Air Long Range- og Earth-varianterne får begge et større batteri, og Earth har desuden to elmotorer og firehjulstræk. Earth tilbyder også kunstlæderbeklædning, elektrisk bagklap og et V2L-stik, som gør det muligt at drive eksterne apparater.

Den topudstyrede GT-Line – som vi testede – kommer med 20-tommer fælge, 360-graders kamera, panoramatag, head-up-display, blindvinkelkamera, køle- og varmeboks i bagsædet, opvarmede bagsæder, ventilerede forsæder, opvarmet rat, lydsystem fra Harman Kardon og trådløs mobilopladning.

Det er skuffende, at 360-graders kameraet kun findes i topversionen – især i betragtning af, at billigere elbiler som BYD Atto 3 har det som standard. Det ville være rimeligt, at Earth-niveauet også fik dette.

Styresystemet er fortsat mangelfuldt

Det trækker ned, at Kia fortsat bruger Kia Connect – det samme operativsystem, som også Hyundai og Genesis bruger (under forskellige navne).

Det er ikke fordi Kia Connect er dårligt udviklet – men det er langt fra det, andre elbilproducenter tilbyder til samme pris. Den indbyggede navigation er særligt frustrerende, da den kræver flere tastetryk og menuhop end nødvendigt for at finde en destination. Selvom appen grundlæggende bruger Google Maps-data, gav vi hurtigt op og skiftede til Android Auto for at få en mere intuitiv brugerflade.

Operativsystemets design føles også rodet, med for meget fokus på apps (hvoraf mange sandsynligvis aldrig bliver brugt) og ulogisk strukturerede menuer til indstillinger.

Heldigvis har Kia minimeret behovet for at bruge menuerne i hverdagen. Der er et separat panel til klimaanlægget mellem midterste skærm og førerdisplayet, hvilket er meget rart – mange biler gemmer dette i infotainment-systemet. Bilen har desuden trådløs Android Auto og Apple CarPlay, så det er nemt at tilslutte mobilen og undgå at skulle interagere med Kias styresystem.

Vi håber, at Kias overgang til Android Automotive bliver en realitet allerede i elbilmodellerne i 2026.

Næsten et fuldtræffer til elbilen

Kia EV5 er betydeligt mere konkurrencedygtig end mange af sine konkurrenter – især sammenlignet med veletablerede mærker som BMW og Volkswagen – men vi tøver alligevel med at anbefale den til alle. EV5 har en perfekt blandning af funktioner, der gør den ideel til bilister, der ikke er ude efter den mest futuristiske oplevelse (noget Tesla, Polestar og BYD er bedre til), men i stedet foretrækker et mere traditionelt layout bag rattet. Derudover er den mere rummelig end de fleste konkurrenter og slår mange med hestelængder, når det gælder plads.

Vi vil anbefale Air Long Range-modellen til de fleste, da den tilbyder den bedste kombination af rækkevidde og pris. Med sin store størrelse er den særligt attraktiv for familier. Men hvis du er på udkig efter en mere intuitiv software-grænseflade, bør du enten sammenligne med andre alternativer eller vente på Kias kommende modeludvalg med Android Automotive OS.

Hvis du leder efter konkurrenter med lignende pris, rækkevidde og funktioner, kan du overveje den opdaterede Tesla Model Y, Xpeng G6 eller BYD Sealion 7. I det højere prisleje ligger Volkswagen ID.4, Mini Countryman EV eller BMW iX1 værd at kigge på.

Læs videre

• Android Auto får stor Spotify-opdatering – her er nyhederne